Ny analyse dokumenterer eksplosion i had mod jøder på Facebook
Ny analyse dokumenterer eksplosion i had mod jøder på Facebook
Næsten halvdelen af alle antisemitiske kommentarer optræder på Facebook-sider tilknyttet B.T., TV 2 Nyhederne og Ekstra Bladet. “Dybt bekymrende”, lyder det fra minister
Mængden af antisemitisme i Danmark er eksploderet siden 7. oktober 2023, hvor Hamas begik et terrorangreb mod Israel og dræbte godt 1.200 personer - langt de fleste civile - og tog godt 240 gidsler.
Undersøgelsen 'Online antisemitisme i den offentlige debat på Facebook', foretaget af Nordic Safe Cities og AKVAH (Afdeling for Kortlægning og Videndeling af Antisemitiske Hændelser, som er en del af Det Jødiske Samfund i Danmark) dokumenterer således at mængden af hadefulde kommentarer om jøder er syvdoblet i danske kommentarfelter på Facebook.
De antisemitiske kommentarer er samtidig blevet markant mere direkte og voldelige, med opfordringer til vold mod jøder og udryddelse af det jødiske folk.
I den forrige analyseperiode fra 1. maj 2021 til 1. maj 2023 blev der identificeret 2.063 antisemitiske kommentarer på Facebook, hvilket svarer til et gennemsnit på 86 kommentarer pr. måned.
Læs også:Nye voldsomme tal: Jødehadet vokser i Danmark
I perioden 7. oktober 2023 til 31. december 2024 var tallet steget til 9.988, hvilket svarer til, at der hver måned var 666 antisemitiske kommentarer.
Jødehadet er blevet grovere i tone og indhold
Undersøgelsen viser, at næsten halvdelen (48 %) af alle antisemitiske kommentarer optræder på Facebook-sider tilknyttet B.T., TV 2 Nyheder og Ekstra Bladet.
Undersøgelsens kvalitative gennemgang viser, at det ikke kun er mængden og andelen af antisemitiske kommentarer, der har udviklet sig til det værre.
Antisemitismen er blevet mere grov i både tone og indhold. Antisemitismen maskeres ikke i samme omfang bag humor og ironi, men udtrykkes frit.
I dag ses der flere eksempler på åbne opfordringer til vold mod jøder, ligesom der også er flere direkte og indirekte eksempler på opfordringer til udryddelse af det jødiske folk sammenlignet med den tidligere undersøgelse.
Minister: “Dybt bekymrende”
“Det er dybt bekymrende at antisemitismen eksploderer på denne her måde. Analysen bekræfter desværre en udvikling, som vi kender alt til,” siger kirkeminister Morten Dahlin (V) i en kommentar til undersøgelsen, og fortsætter:
Valgt at sætte hårdt ind mod antisemitisme
“I regeringen har vi, sammen med Folketingets partier, valgt at sætte hårdt ind mod antisemitisme og blandt andet hævet straffene for hadforbrydelser. Vores jødiske medborgere er en værdsat del af det danske samfund og de har ret til at leve et frit og trygt liv i Danmark.”
Læs også:Jøder er danske: Derfor bekæmper Pio antisemitisme
De ti landsdækkende medier, hvis Facebook-sider flyder mest over med jødehad er, ifølge undersøgelsen, ud over B.T., TV 2 Nyheder og Ekstra Bladet: Berlingske, TV 2 News, Politiken, Kristeligt Dagblad, DRs Debatten, Weekendavisen og TV 2-programmet Go’ aften Live.
Undersøgelsen konkluderer:
Optræder åbent på de platforme, der fungerer som centrale samlingspunkter for offentlig debat
“Dermed er antisemitismen ikke forbeholdt alternative eller ekstreme medier. Den optræder åbent på de platforme, der fungerer som centrale samlingspunkter for offentlig debat.”
“Fordomme, had og konspirationsteorier om jøder trives allerbedst dér, hvor flest danskere læser med.”
Rapporten medregner ikke kritik af staten Israel, dens regering eller krigsførelse som antisemitisme.
Terrorangrebet mod Israel sætter rammen for de jødehadske kommentarer
Terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023 og den efterfølgende krig i Gaza har skabt en intens og følelsesladet offentlig debat på Facebook. Langt størstedelen af de antisemitiske kommentarer udspringer af – eller kobles til – konflikten, viser undersøgelsen:
Krigen i Gaza sætter sit præg på stort set alle debatter om jøder
“Krigen i Gaza sætter sit præg på stort set alle debatter om jøder: Også indlæg som ikke handler om krigen i Gaza bliver trukket ind i krigens ramme, så omtale af jøder næsten uundgåeligt forbindes med den igangværende krig.”
“I kommentarsporene ses dermed en gennemgående tendens til, at krigshandlinger udført af den israelske stat forskydes til jøder som helhed - uanset nationalitet eller individuel holdning. Jøder bliver dermed holdt kollektivt ansvarlige for Israels handlinger begået i krigens kontekst.”
“Krigen udgør derfor den overordnede ramme for stort set al den antisemitisme, rapporten beskriver.”
Sådan ser jødehadet ud: “Gid Hitler havde levet fem år mere”
Her er nogle eksempler på hadefulde kommentarer om jøder - fundet i kommentarfelterne på mediernes Facebook-flader:
“Hvad er værre end holocaust? Seks millioner jøder”
“Verdensforhadte menneskeligne jøder. I er forhadte overalt - gid Hitler havde levet fem år mere.”
“Desværre har vi heller ikke knappen til den store beskidte bombe, som kan sende jøderne tilbage i KZ-lejr.”
“Hvorfor skal jøder altid tigge og stjæle andres penge”
“Hvis du vil betale for et flybillet er du meget velkomne. Når nej du er jøde og er mega nærig”
“Hver gang der pilles ved jødernes adfærd, stiller de sig op og råber Holocaust, og så retter alle ind. Uanset om det er krigen, eller det er omskæring og andre uhyrligheder, så som ulovlige besættelser hvor de jager folk på flugt. Har efterhånden intet til overs for jøderne”
“Husk jøder er verdens affald de slår børn og kvinder ihjel og sulter et helt folk med deres krig”
Kilde: Online antisemitisme i den offentlige debat på Facebook, august 2025
Kommentarer
Hvem er det der skriver…
Hvem er det der skriver disse hadefulde indlæg? Hvor er de fra = etnicitet?
Er det forket at konkludere, at antisemitismen er steget i takt med at antallet af personer fra MENAPT landende er steget. Og måske har Torkil Lauesen gjort sit?
Kirkeminister Morten Dahlin (V):
“Det er dybt bekymrende ...”
"... sætte hårdt ind mod antisemitisme ... hævet straffene ..."
Hvorfor bliver I så ved med at tildele dansk statsborgerskab til personer fra MENAPT landene??? HVORFOR???
.
Ja, jeg kender heller ikke…
Ja, jeg kender heller ikke svaret, men jeg vil da gerne have et ordentligt svar fra politikerne.
Indtil da agter jeg ikke at stemme på nogen politikere overhovedet.
Der er nu nok også en del…
Der er nu nok også en del fra den rablende yderste venstrefløj, hvor det længe har luret lige uder overfladen. Blekigegadebanden førte jo også et jødekartotek.
Mon ikke Israel, så længe de…
Mon ikke Israel, så længe de har valgt Netanyahu som deres leder, skulle tone "rent" flag og udskifte davidsstjernen i deres flag med et hagekors. Det ville stemme mere overens med den måde de føre krig på i Gaza og udførelsen af de ulovlige bosættelser på Vestbredden.
Mon ikke Jordan, fra hvem…
Mon ikke Jordan, fra hvem området Vestbredden blev erobret, foretrækker israelerne frem for de arabiske terrorgrupper? Så vidt jeg husker, smed jordanerne selv PLOs terrorister på porten og er næppe interesserede i flere problemer fra den side.
Den arabiske side bliver til…
Den arabiske side bliver til stadighed påvirket af ulækker og ekstrem propaganda: https://palwatch.org/
De er udsat for hjernevask og indoktrinering fra tidlig alder.
En social arv, vi ikke skal undervurdere - heller ikke hos herboende arabere.
Samtidig har vi en lang række venstreorienterede Mellemøsteksperter af mere eller mindre ekstrem observans, der ivrigt farver deres indlæg på en række netmedier efter egen overbevisning. De fleste bruges også på DR og TV2, selvom det burde være tydeligt for enhver, at de absolut ikke er objektive.
Det samme gælder div journalister og korrespondenter, der ukritisk gentager Hamas propaganda i bedste sendetid.
Diverse godgørenhedsorganisationer, der kun har til formål at berettige egen eksistens og opretholde støtten fra både godtroende bidragsydere og den danske fælleskasse til egne tvivlsomme formål, skal vi heller ikke undervurdere effekten af.
Alt i alt en nydelig gang langtidspåvirkning uden reelt modspil.
Resultatet fornægter sig ikke.
Tilføj kommentar