Det er helt uholdbart, at regeringen i forslaget til næste års finanslov ikke prioriterer klimaet højere.

Sådan lyder det fra regeringens støttepartier De Radikale, SF og Enhedslisten, efter finansminister Nicolai Wammen (S) mandag fremlagde statens husholdningsbudget

De Radikales finansordfører, Sofie Carsten Nielsen, henviser til, at finansministeren budgetterer med et underskud på 0,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP) på de offentlige finanser næste år (hvilket i henhold til budgetloven netop er det maksimalt tilladte underskud, der må være på de offentlige finanser).

Alt det vi skal leve af og den jord vi skal leve på

”Der lånes penge af fremtiden,” skriver Sofie Carsten Nielsen på Twitter. ”Det kræver så at vi investerer i netop fremtiden. I klimaet og den grønne omstilling og i uddannelse og forskning. I alt det vi skal leve af og den jord vi skal leve på. Og det kræver en samlet øko plan. Det mangler."

Investeringer er vejen ud af krisen

SF’s finansordfører, Lisbeth Bech-Nielsen, understreger, at støttepartiet ”vil insistere på flere pægoger hurtigere, oprydning i de værste forureningssager og et kæmpe GRØNT investeringsløft +retfærdig finansiering.”

Og Enhedslistens finansordfører, Rune Lund, forklarer i en pressemeddelelse, at der er ”stor økonomisk fornuft” i at investere sig ud af krisen.

”Der er i den grad brug for at investere i grønne jobs, og der er brug for at genoprette velfærden efter mange års nedskæringer og forringelser,” siger Rune Lund. Finansordføreren fortsætter:

Vi skal have en finanslov, der også er grøn

 

 

 ”Det er meget vigtigt for Enhedslisten, at der bliver investeret massivt i den grønne omstilling, og at Danmark sætter alle sejl til for at nå målet om 70 procent CO2-reduktion i 2030. Vi skal have en finanslov, der også er grøn. Heldigvis er der ingen modsætning mellem at løse den økonomiske krise og klimakrisen. Tværtimod. Investeringer i grønne job og grøn omstilling er vejen ud af den økonomiske krise.”

Pengene fosser ud af statskassen

Til gengæld kritiserer partierne til højre for regeringen denne for at lade pengene fosse ud af statskassen (som lød i slutningen af 1990’erne fra Venstres daværende formand, Anders Fogh Rasmussen, næsten hver gang Nyrup-regeringens ministre åbnede munden).

”Dansk økonomi bløder,” skriver Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, på Twitter. ”Alligevel præsenterer S-reg finanslov, hvor DK fortsat bliver fattigere og flere danskere mister job. Oveni hatten trækkes raske danskere ud af det arbejdende fællesskab og skatter og afgifter sættes op. Det koster jobs, vækst og velfærd. Dyrt for DK.”

Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, efterlyser flere penge til de ældre. Peter Skaarup kalder den såkaldte krigskasse – eller de 9,2 milliarder kroner finansminister Nicolai Wammen næste år ønsker at bruge til at genstarte dansk økonomi efter coronakrisen – for en ”lånekasse”.

“Krigskassen” er blevet til “lånekassen”

 

 

”Regeringens finanslov er en tynd kop the,” skriver Peter Skaarup på Twitter. ”“Krigskassen” er blevet til “lånekassen”. Og hvor er de ældre? Vi har brug for et markant løft af ældreområdet, og vi foreslår minimumsnormeringer på plejehjemene NU.”

Liberal Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen, mener, at det igen er en finanslov, som gør Danmark fattigere. Ikke rigere.

”Der er ekstra penge til at hive folk tidligt ud af deres arbejdsliv, men ingen planer om at få andre til at arbejde mere eller bare komme i arbejde,” skriver Ole Birk Olesen på Twitter. ”Resultat: Færre i arbejde - Danmark fattigere.”

Fedtet finanslov

Nicolai Wammen understregede ved præsentationen af forslaget til næste års finanslov, at fokus er på coronakrisen. Af samme grund er den pose penge, som finansministeren har afsat på finanslovforslaget til at imødekomme ønsker fra de øvrige partier − den såkaldte forhandlingsreserve − skrumpet ind til 1,5 milliarder kroner i forhold til 2,1 milliarder kroner på sidste års finanslov.

"Det er nu engang sådan, at pengene kun kan bruges en gang," lød det fra finansministeren. "Og det, vi kommer til at bruge i forhold til coronaen, kan vi ikke bruge andre steder. Så det er en ansvarlig finanslov. Jeg har endda set et af vores støttepartier sige, at den er fedtet. Der vil nok komme til at ske det, at der vil være partier til venstre for regeringen, som siger, at vi bruger for få penge. Og der vil sikkert være nogle til højre for regeringen, som siger, at vi bruger for mange penge.”