Dahl og Dragsted i højspændt internet-krig: “Kravl ned under den flise, du kommer fra”
Dahl og Dragsted i højspændt internet-krig: “Kravl ned under den flise, du kommer fra”
Liberal Alliances Henrik Dahl og Enhedslistens Pelle Dragsted i åben ordkrig på X – midt i ny debat om antisemitisme i Danmark efter aflyst børnefodboldkamp og alarmerende rapport
“Klap dog i. Din fortid som voldsmand og antisemit er møgbeskidt. Du har ingen moralsk ret til at belære nogen om noget. Kravl ned under den flise, du kommer fra.”
Sådan lyder det seneste udfald fra Liberal Alliances EU-parlamentariker Henrik Dahl i en heftig debat på det sociale medie X.
Kommentaren er rettet mod Enhedslistens formand Pelle Dragsted, som fredag skrev et opslag om en aflyst U12-fodboldkamp.
Aflyst kamp mellem Hakoah og Brønshøj
Kampen skulle have været spillet søndag mellem den jødiske klub Hakoah og Brønshøj Boldklub, men Brønshøj valgte at aflyse af frygt for uro og protester efter rygter fra en forælder.
Flere medier og politikere har omtalt aflysningen af kampen - herunder Dragsted, der i sit opslag skriver:
“Det er uhyggeligt og uacceptabelt, at den slags åbenlys antisemitisme trives. Det er helt afgørende, at alle siger fra over for den slags racistisk hetz. Ingen mindretal skal udsættes for hetz eller pålægges kollektiv skyld. Ingen børn skal opleve at blive dømt ude på grund af deres religion eller etnicitet. Punktum.”
Dahl: “Dit hykleri er til at brække sig over.”
Dragsteds opslag har fået flere brugere til tasterne, og en af dem er Henrik Dahl:
“Stop dig selv. Antisemitismen kommer fra din egen islamogauchistiske venstrefløj. Fra din ven Torkil Lauesen. Fra de tonsvis af benzin, du hælder på det antisemitiske bål hver dag. Dit hykleri er til at brække sig over,” skriver han i et svar til opslaget.
Læs også:”Her arbejder et jødesvin” er ikke bare danmarkshistorie. Vi står midt i det
Torkil Lauesen, som Dahl henviser til, er et tidligere medlem af Blekingebanden - en politisk motiveret gruppering, der igennem 1970’erne og 1980’erne begik kriminalitet med det formål at finansielt støtte bl.a. gruppen Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP).
Lauesen har indtil for nylig også været foreningsrepræsentant i Internationalt Forum, der er en organisation, som blandt andet arrangerer store propalæstinensiske demonstrationer i København.
Dragsted: “Du er så langt ude”
Dragsted responderer på kommentaren med endnu et angreb den anden vej - denne gang går kritikken på Dahls hårde tone:
“Du er så langt ude. Og du bliver vildere og vildere hver eneste dag i dine perfiditeter. Så ekstremt groft, at beskylde mig for antisemitisme. Jeg har altid været stolt af at vi i Danmark blandt politkere kan tale pænt og respektfuldt til hinanden. Men du er mere og mere end undtagelse. Det er trist at opleve.”
Læs også:EL-profil vækker harme med opslag om gidseltagning
Han afslutter med at rette henvendelse til LA’s leder Alex Vanopslagh og spørger, om det er sådan, partiet ønsker at tale til deres kollegaer på Christiansborg.
Vanopslagh har ikke blandet sig i debatten på X, men Henrik Dahl kvitterer derimod med kommentaren om, at Dragsted bør kravle ned under den flise, han kom fra (læs øverst i artiklen).
Antisemistisme i Danmark
Striden falder sammen med offentliggørelsen af en ny stor undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder om jøders vilkår i Danmark.
Undersøgelsen – den mest omfattende siden 1973 – bygger på svar fra 465 jøder over 18 år. Den viser, at mange danske jøder oplever antisemitisme, diskrimination, selvcensur og utryghed i hverdagen.
Nøgletal fra undersøgelsen
58 % oplever væsentlige barrierer for at leve et frit jødisk liv.
85 % har oplevet stigende utryghed siden 7. oktober 2023.
83 % regulerer deres adfærd, fx undlader at bære Davidsstjerne eller tale højt om forhold, der kan få andre til at antage, at de er jøder.
58 % har foretaget sikkerhedstiltag i hjemmet, for eksempel ved at få hemmelig adresse eller undlade at skilte med navn på postkassen.
64 % føler, de lettere accepteres i ikke-jødiske fællesskaber, hvis de skjuler eller nedtoner deres identitet, for eksempel på studiet og arbejdspladsen.
72 %undlader at udtale sig online eller i det offentlige rum af frygt for negative reaktioner - det er betydeligt højere end tallet for den generelle befolkning.
96 % har oplevet eller overværet antisemitisme inden for det seneste år.
39 % har været udsat for trusler, tilråb, chikane eller vold på grund af deres jødiske identitet – oftest uden at anmelde det.
Kommentarer
Ja, ja. Engang blev…
Ja, ja. Engang blev medlemmer af Fremskridtspartiet kaldt "kældermennesker"; nu bliver Enhedslistens medlemmer så kaldt "underflisemennesker".
Dragsteds parti er vel om nogen medskyldig i miseren. Han burde holde en meget lav profil
Trist for jøderne, at det er…
Trist for jøderne, at det er blevet lige så besværligt for dem at leve i Danmark, som det er for muslimerne. De fleste danskere er jo medlem af et mærkværdigt trossamfund, der bygger på en vis Luther, der i hvert fald brugte meget tid på at præke om jødernes natur. Ifølge Luther var jøderne hovmodige, indbildske, onde, løgnagtige, arrogante, stædige, en fare for kristne og uden fornuft, skam og mening, fordi de var besat af Djævelen.
Luther så det som de kristnes opgave at brænde jødernes synagoger og skoler, ødelægge deres huse og tage deres bøger, forbyde deres lære og deres pengehandel og tage deres få rettigheder og deres værdigenstande fra dem. I stedet skulle jøderne sættes til tvangsarbejde eller bortvises fra landet. Charming.Jøder var simpelthen “formørkede hedninge”, der skulle smides ud af Europa, og muslimerne var Guds straf. Den dag i dag betaler en stor del af den danske befolkning gladeligt kirkeskat til en kirke, der bygger på sådan en idiot og en hel del har åbenbart taget hans budskab til sig ret så bogstaveligt.
Ikke en eneste moske,…
Ikke en eneste moske, muslimsk skole eller nogen andre muslimske institutioner har behov for bevæbnede vagter. Ingen truer dem. Ganske enkelt.
For jøderne ser det noget anderledes ud. Her bevogtes alt fra synagogen til skolen og plejehjemmet af bevæbnet politi og/eller militær, og der er også særlige foranstaltninger omkring andre jødiske institutioner.
Det er dog ikke lutheranere, der truer dem. Og de nazister, vi har i DK, behøver man vist knap nok tage skoene af for at tælle.
Mere behøver jeg vist ikke sige.
"Trist for jøderne, at det…
"Trist for jøderne, at det er blevet lige så besværligt for dem at leve i Danmark, som det er for muslimerne".
Hvis det er besværligt for muslimerne at leve i Dk, så er det da deres egen skyld.
De har set forkert i vejviseren da de drog hjemmefra, og så forlanger de at DK skal rette ind og opfylde deres krav.
Til muslimerne: prøv 'track back', så kommer I til de lande I forlod, og som er 100% som I vil ha' det.
God tur!
.
Til redaktionen Jeg mener,…
Til redaktionen
Jeg mener, at de der har lavet undersøgelsen har gjort opmærksom på, at den ikke er repræsentativ. Det bør vel fremgå?
Hvem har udformet og udført…
Hvem har udformet og udført undersøgelsen?
Prøv at trykke på de røde…
Prøv at trykke på de røde bogstaver i første linie af: Antisemitisme i Danmark
Med Luther er vi tilbage i…
Med Luther er vi tilbage i 14-1500-tallet. I den mellemliggende tid er vi blevet klogere, John Reynolds, og med vi, mener jeg danskerne som helhed.
Muslimerne er ikke blevet klogere - synes det. De må meget gerne rejse ud af landet.
Det er desværre er meget…
Det er desværre er meget trist niveau, som denne debat kravler rundt på i disse spalter.
Der synes ikke at være mental energi til intellektuel skelnen mellem, hvad den enkelte person og vedkommendes gruppetilhørsforhold tillader den kommenterende beskuer at tryne vedkommende med.
Enkeltpersoner inden for alle grupper findes i udgaver, der er kloge, dumme, smarte, tumpede, smukke, grimme, ærlige, utroværdige, fordomsbehængte, åbne i sindet, empatiske, ondskabsfulde, indsigtsfulde, uvidende, bøvede eller charmerende.
Tillader man sig derfor at skose et tilfældigt medlem af en given gruppe for sådanne egenskaber, som man i sin uvidenhed tror karakteriserer gruppen, er man jo selv et fordomsbehængt skvat. Giv dog næsten og individet en chance.
Således er en tilfældig jøde (og slet ikke en dansk) på nogen måde ansvarlig for det jødiske folks, eller den israelske regerings meninger og handlinger.
Så hvis vi bortsorterer den slags udfald, kunne vi måske nærme os et civiliseret debat niveau, og få rede på op og ned, når vi drøfter situationen i Mellemøsten.
I det lys er Henriks udfald mod Dragsted en demagogisk dragebøvs, hvor han prøver at nedgøre en debat om en politisk stillingtagen til Gazakonflikten med en plat beskyldning om, at Dragsted er antisemit.
Det er helt ude i hampen, al den stund, at enhver person i et demokratisk miljø har ret til at have meninger om en regerings politik, herunder den Israelske, uden man af den grund påstås at skose danske jøder, og uden at man af en demagogisk modstander skal tilsvines som antisemit.
Jeg har i dag hørt Netanyahu udtale, at han i lang tid har modarbejdet oprettelsen af en palæstinensisk stat. Det strider jo mod det internationale samfunds bestræbelser. Men hvad værre er, undergraver det den begrundelse, som han markedsfører som begrundelse for sit felttog mod Gaza.
Han har hele tiden sagt, at Israels mål i Gaza var at få gislerne frigivet og få fjernet Hamas som ledelse i Gaza;
men nu må vi så indse, at det er løgn, og at hele felttoget måske i essensen har haft den målsætning fra starten, begrundet i terror handlingen 7. oktober, at sabotere oprettelsen af en palæstinensisk stat en gang for alle - tilsyneladende ved at totalsmadre al bygningsmasse, hospitaler, infrastruktur i Gaza og forjage befolkningen med alle midler, herunder drab.
Det er for mig en helt ustyrlig uproportionalt reaktion på Hamas' forbrydelse, og det er udlevelsen af en lumpen hensigt, der åbenbart fandtes længe før 7. oktober.
Hvis man tror, at konflikten og den behandling palæstinenserne er udsat for startede i 2023, er man historisk uvidende, og jeg kan anbefale, at man sætter sig ind i langt forløb med urimelig konflikt og overgreb helt tilbage til 1945.
"Pæn" mand, og "pænt" sprog…
"Pæn" mand, og "pænt" sprog fra ham Dahl
Opfør jer da ordentligt…
Opfør jer da ordentligt begge to. Som valgte politikere burde i begge skamme jer over jeres retorik. Det er så sørgeligt det der sker i Gaza og Israel, så te her ordentligt
Jeg mener at huske, at Dahl…
Jeg mener at huske, at Dahl udtalte, som andre debattører har gjort det, at der ikke er sult i Gaza.
Det er jo er så spektakulær påstand, at jeg har spurgt ChatGPT, om følgende:
"Hvilken dokumentation er der for udsultning i Gaza"
Døm selv på svaret, om Dahl kan opfattes som troværdig.
ChatGPT sagde:
"Der er en del dokumentation fra FN, hjælpeorganisationer og andre NGO’er, samt analyser fra ekspertgrupper om risikoen for og forekomsten af udsultning (famine, sultkrise) i Gaza. Her er en oversigt over hvad der er dokumenteret, hvad der mangler, og hvilke indikatorer man bruger:
Dokumentation
UN / UNICEF / FAO / WFP m.fl. – IPC analyser
Ifølge en fælles analyse fra disse agenturer overstiger nogle af nøgleindikatorerne for fødevaresikkerhed og ernæring (nutrition) allerede tærsklerne for “famine” i dele af Gaza.
De Forenede Nationer
+3
UNICEF
+3
World Food Programme
+3
For eksempel: Fødeindtag (food consumption) er faldet kraftigt; mange (39 %) går dage uden at spise.
World Food Programme
+1
Akut underernæring blandt børn under 5 år er steget meget hurtigt.
UNICEF
+2
World Food Programme
+2
Joint press release – FAO, UNICEF, WHO og WFP (22. august 2025)
Der blev officielt bekræftet famine for første gang i Gaza. Mere end en halv million mennesker er fanget i famine, karakteriseret ved udbredt sult, nød og forebyggelige dødsfald.
De Forenede Nationer
Analysen sendte en kraftig opfordring til øjeblikkelig våbenhvile og uhindret humanitær adgang.
De Forenede Nationer
OCHA og FN’s generalsekretær
FN’s generalsekretær og OCHA (UN Office for the Coordination of Humanitarian Affairs) rapporterer, at hele befolkningen lider af alvorlig fødevareusikkerhed, og at ca. én ud af fem personer (≈ 500.000) står over for “catastrophic hunger” / IPC Phase 5.
World Food Programme
+3
De Forenede Nationer
+3
The United Nations in Palestine
+3
Human Rights Watch og andre NGO’er
HRW har dokumenteret situationer hvor civile, der søger fødevarer ved hjælpefordelingssteder, bliver beskudt.
Human Rights Watch
Organisationer som Al Mezan hævder, at sult bliver brugt som et redskab – fx ved at blokere humanitær bistand, ødelægge nødinfrastruktur osv.
mezan.org
Hvad mangler / usikkerheder
Selvom dokumentationen er stærk på mange områder, er der også aspekter som er svære at bekræfte:
Den tredje kerneindikator for ‘famine’ efter IPC-klassifikationen stjerner af dødsfald relateret til sult (det vil sige dokumenterede dødsfald som kan tilskrives sult eller underernæring) er svær at verificere med pålidelige tal i mange tilfælde. Infrastruktur er delvist kollapset, adgangen til sundhedsydelser er begrænset, hvilket gør det ubesværet at samle præcise data.
Ungeneva
+2
UNICEF
+2
Der er variationer i hvilke områder, der er hårdest ramt. Nordlige Gaza synes at være det mest kritiske område, men også central og syd er truet.
Al Jazeera
+1
Der er modstridende udtalelser, især fra israelsk side, om i hvor høj grad billeder og rapporter overdrives, eller at nogle nødhjælpsleverancer har fundet sted. Disse modsigelser kan dreje sig om metodologi, datagrundlag, og hvilke områder/tidspunkter man taler om.
Al Jazeera
+1
Konklusion
I korte træk: Ja, der er stærk dokumentation for, at Gaza befinder sig i en alvorlig sultkrise med nogle områder hvor “famine” allerede er bekræftet ifølge internationale standarder. Mange lever i katastrofale forhold, med mangel på fødevarer, stigende underernæring, og livstruende risiko, især for børn og sårbare grupper.
Hvis du vil, kan jeg skaffe dig nogle af rapporterne eller artiklerne (med grafer etc.), så du kan se præcis hvordan de måler indikatorerne, og hvilke steder i Gaza der er mest hårdt ramte?"
NB: GPT er ikke som sådan en autoritativ kilde, men den tilbyder dog læseren at tage stilling til udsagnene baseret på kildehenvisninger, der kan kontrolleres af læseren selv.
Henrik Dahl har aldrig sat…
Henrik Dahl har aldrig sat sit eget lys under en skæppe - tværtimod har han altid fremhævet sit eget lysende intellekt op mod andres ringere formåen.
Måske man husker hvordan han var den der førte kniven i et usympatisk karaktermord på sin daværende partileder Samuelsen efter valget i 2019 , da det viste sig at en borgerlig ledet regering ikke kunne forsætte. Og dermed bragte han sig selv i en position som den “ kloge og vidende” , der kunne udpege en ny leder og kurs for partiet.
Ikke ligefrem det Samuelsen der i forvejen lå ned havde mest brug for på det tidspunkt Men et tydeligt eksempel på Dahls loyalitet befinder sig der hvor det gavner Dahl mest
Det bør lige tilføjes at jeg på ingen måde begræder Samuelsen exit fra dansk politik .
Mennesker som Dahl er ganske…
Mennesker som Dahl er ganske enkelt ude af stand til at fører en ordentlig samtale.
Tilføj kommentar