Sådan lyder dommen fra Jesper Troels Jensen, der er retoriker. Han er medejer af firmaet Rhetor, hvor han lever af at træne og rådgive topchefer og direktører i nogle af landets største virksomheder og organisationer i kunsten i at holde taler, og så er han formand for non-profit organisationen Danske Taler, der samler dansk talekunst.

Det var ikke en klassisk første maj-tale, men fordi folketingsvalget er så tæt på, så bliver det mere en valgtale, som den socialdemokratiske partiformand Mette Frederiksen holdt for partifæller og offentligheden. Det ændrer lidt på, hvad hun kan sige i talen:

”Omstændighederne er anderledes, fordi der snart kommer valg. Derfor er der udelukkende fokus på hvad Socialdemokratiet vil og ikke på de klassiske første maj-temaer som oftest går på samarbejde med fagbevægelsen og international solidaritet. Denne her tale indeholder intet af den slags, og derfor er der tale om lidt af et genrebrud,” siger han til Netavisen Pio.

Det er en tale til alle partifællerne, som snart skal ud og dele pjecer ud og hænge plakater op

Overordnet set, kalder han det for en meget velkomponeret tale og set fra en retorikers synspunkt, er der tale om ”ualmindeligt godt håndværk”.

”Der er en tale om det som apotekeren ville kalde til indvortes brug. Det handler om at engagere de mennesker, der sidder i rummet. Så det er en tale til alle partifællerne, som snart skal ud og dele pjecer ud og hænge plakater op,” siger han og peger på, at Mette Frederiksen flere gange, understreger at det ikke kun handler om hende:

”Jeg kan ikke gøre det her uden jer. Hvis vi vil have rigtige forandringer, har vi brug for et styrket Socialdemokrati. Valget er jeres. Men I skal vide: Vi har brug for jer,” siger hun.

Til at understøtte pointen om fællesskab mellem hende og tilhørerne, bruger hun også nogle velkendte retoriske greb med at stille kontraster mellem ”dem og os” og ”vi og dem”, forklarer Jesper Troels Jensen.

Klassisk, konservativ argumentationsteknik

Selvom Mette Frederiksen flere gange taler benytter sig af ord som solidaritet og fællesskab, som traditionelt kædes sammen med venstrefløjen, så hæfter Jesper Troels Jensen sig ved et lån fra en anden ideologisk ordbog, som Mette Frederiksen benytter sig af, i et afsnit, hvor hun opfordrer til en ny samfundskontrakt:

”Hun forsøger at lave en generationskontrakt, hvor de unge på den ene side skal hjælpe de gamle med at få bedre pension og bedre vilkår for pensionister, og hvor de ældre så i stedet skal være solidariske overfor ungdommens udfordringer med at løse klimakrisen,” siger han.

Det minder på mange måder om samfundet som en kontrakt mellem de levende, de døde og de endnu ufødte, som den konservative filosof Edmund Burke formulerede tilbage i 1800-tallet.

”Det er en klassisk konservativ argumentationsteknik, at man på den måde har et ansvar for hinanden på tværs af generationer, og som Mette Frederiksen i sin tale bruger meget effektivt," siger Jesper Troels Jensen.

Sprogbilleder hjælper til forståelsen

Retorikeren mener også, at Mette Frederiksen er rigtig god til at bruge billeder, altså at forklare sine budskaber med eksempler som folk kan se for sig, i stedet for at tale abstrakt og bruge f.eks. statistik til at underbygge deres pointer.

Her kan man nærmest selv mærke, hvor det gør ondt på en

Det gør hun blandt andet i et afsnit, der handler om pension:

”Mange år på arbejdsmarkedet og et dårligt arbejdsmiljø sætter sine spor. Ondt i nakken. Skuldrene. Måske ben og hofte. Ryggen. Mange års hårdt fysisk arbejde,” siger hun. Den måde at gøre det abstrakte konkret er vigtigt for at få folk til at huske talen.

”Hvis man ikke kan se det for sig, så kan det være svært at huske bagefter, men her kan man nærmest selv mærke, hvor det gør ondt på en,” siger Jesper Troels Jensen.

Han hæfter sig også ved, at talen er klinisk renset for fagudtryk og andre begreber, som politikere elles har for vane at bruge, ligesom talen heller ikke benytter sig af ret mange tal – bortset fra nogle årstal er der kun to tal i talen: 39 som er de gange, hvor regeringen har gennemført politik, der går imod klima og miljø og tre milliarder, som er de penge som Socialdemokratiet vil bruge på deres pensionsudspil.

Låner fra Luther King

Rent retorisk bruger Mette Frederiksen også et andet kneb, som gør det nemmere for folk, der hører talen, at huske budskabet, nemlig såkaldte tre-trinsraktter, hvor man gentager den samme retoriske pointe tre gange.

Det er ifølge retorik-eksperten endnu en måde, at gøre det nemmere for tilhøreren at huske budskabet.

”Hun benytter sig desuden af det der kaldes anaforer, som er gentagelse af en del af sætningen i de næste sætninger. Det er blandt andet det trick som Martin Luther King benytter sig af, i sin berømte ”I have a dream”-tale.

Det bruger Mette Frederiksen blandt andet i et afsnit, som lyder:

”I alt for mange år har uligheden bare fået lov til at stige. Nu skal vi en ny vej.
I alt for lang tid er der blevet centraliseret. Nu skal vi en ny vej.
I alt for lang tid er der blevet sparet og sparet i velfærden. Nu skal vi en ny vej.”

Læs mere om talen her