Den røffel kunne landets ungdom vågne op til her til morgen. Ordene blev sagt af Danske Banks chefstrateg Henrik Drusebjerg i Deadline onsdag aften. Et tidspunkt hvor de fleste lærlinge er gået i seng.
Man tror næsten ikke sine egne ører. Hvordan kan bankerne være så virkelighedsfjerne? For sagen er jo, at det forholder sig stik omvendt.
Mens Danske Bank under finanskrisen blev reddet af fællesskabet, så har ungdommen betalt og betalt.
De studerende blev dengang ramt af fremdriftsreform, SU-beskæringer og arbejderungdommen led under forringede dagpenge og mangel på arbejde. Finanskrisen kostede 200.000 private arbejdspladser.
Alt imens holdt samfundet nænsomt hånden under bankerne, herunder Danske Bank der dengang var tæt på at gå fallit.
Vi taler om samme Danske Bank, som har været involveret i en kæmpe hvidvask-skandale i Estland og som ulovligt har opkrævet for mange penge fra svage og ældre kunder. Danske Bank der sidste år have et overskud på over 15 milliarder kroner.
Henrik Drusebjerg er ikke direktøren for det hele, men han er heller ikke en hr. hvem-som-helst. Hans udtalelse giver et indblik i en verden, hvor man intet har lært af skandalerne. Mindst af alt ydmyghed.
Ja, man opfører sig faktisk akkurat som dem man kritiserer: Ansvarsløse i forvisning om, at at andre vil tage konsekvensens af ens fejl.
Bankernes retoriske landsknægte der dukker op i enhver facebook-debat påstår, at det i virkeligheden var staten der tjente penge på bankpakkerne. Ja, bankerne ville nærmest helst havde været fri, må vi forstå.
Det er mildest talt en sandhed med modifikationer. Det er rigtigt, at staten på bundlinjen tjente ca. 18 milliarder kroner på de renter bankerne betalte for bankpakkerne, men i det regnskab er statens renteudgifter til at stifte gælden ikke medregnet.
Staten oprettede nemlig en række 30-årige obligationer til hele 4,5 procent i rente. Medregnes udgifterne til det lån, så bliver regnskabet negativt for staten. Op mod hele 120 milliarder i underskud.
Det er teknisk, men skulle det passe, at bankpakkerne gav overskud for staten, så betyder det ikke, at de var en god forretning. Ved at give astronomiske garantier - den første bankpakke var helt oppe på 3.000 milliarder kroner kr., så løb skatteyderne en enorm risiko.
Når man investerer, så skal afkastet gerne stå mål med risikoen. Selv hvis staten tjente 18 milliarder kroner så kompenserer det ikke for risikoen for statsbankerot.
Omsat til hverdags-dansk: Hvis far satser familieopsparingen, huset og bilen når han går på casino og kommer tilbage med en femhundredekroneseddel så er han ikke nogen god investor. Eller far.
Den tidligere erhvervsminister Henrik Sass Larsen (S) kaldte i DR Dokumentaren “Sikke en fest” bankpakkerne, der blev lavet i 2009 for "Danmarkshistorien største tyveri". Samme år gennemførte VK-regeringen sin rødvinsreform, der gav skattelettelser til de rigeste.
Så kom finanskrisens og dens efterspil kender vi kun alt for godt: Ødelæggelse af efterlønnen og forringelse af dagpengene og en sparekurs, der holdt økonomien i dybfryseren alt for længe. Samtidig var der fest på direktionsgangene med rekordoverskud, bonusser og fede lønninger.
Hvis ungdommen har lært noget af de sidste årtier, så er det at de rigeste kan regne med fællesskabets beskyttelse, mens almindelige danskere må samle regningen op ellers klare sig selv på bedste vis. Socialisme for de rige og junglelov for alle andre.
Kommentarer
Gå væk fra disse banditter i habitter....
Niels Jespersen: du rammer bare hovedet på sømmet!