Demonstration foran Mette Frederiksens bolig: “Dybt bekymrende og chikanerende adfærd”
Demonstration foran Mette Frederiksens bolig: “Dybt bekymrende og chikanerende adfærd”
En større gruppe pro-palæstinensiske demonstranter samledes søndag aften foran statsministerens opgang i Indre By. Regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj, kalder protesten “udansk”
Når man bor i Indre By i København, må man finde sig i meget larm fra sine naboer: Fester til sent ud på natten, grædende børn og trafik fra gaden.
De færreste skal dog lægge øre til større grupper af demonstranter, der råber slagord i kor.
Det oplevede statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes naboer ikke desto mindre søndag aften, da en gruppe på omkring 50 mennesker mødte op foran statsministerens opgang.
Det viser et video-opslag på det sociale medie X fra Elise Bjerkrheim, der er politiker for Frie Grønne.
Bjerkrheim oplyser i et skriftligt svar til Netavisen Pio, at hun ikke selv deltog i demonstrationen, men at hun fuldt ud støtter demonstrationen:
"Den foregik fredeligt og er helt indenfor skiven – det handler om at holde magten ansvarlig, ikke om statsministerens privatliv. Når regeringen tillader våbeneksport til Israel i strid med Folkedrabskonventionen, Genèvekonventionerne og FN’s Våbenhandelstraktat, må vi som borgere reagere."
“Mette har blod på sine hænder”
I videoen ses en menneskemængde på omkring 50 personer samlet foran en opgang i en gade i Indre By i København.
Flere i menneskemængden bærer arabiske keffiyeh tørklæder og flager med palæstinensiske flag, mens de klapper i takt og råber:
“Mette har blod på sine hænder.”
Og:
“We will send you to The Hague,” (Oversat: Vi vil sende dig til Haag) – en henvisning til Den Internationale Domstol, som er placeret i Haag.
We will send you to The Hague
Foran døren til en af vejens opgange står tre betjente.
Netavisen Pio erfarer, at demonstrationen var en del af en gående demonstration, og at opholdet ved statsministerens bolig var midlertidigt. Hvor længe demonstranterne befandt sig på stedet, vides ikke.
Københavns Politi kommenterer i et skriftligt svar til Netavisen Pio sagen:
“Der var tale om en demonstration, der var anmeldt, og vi kan bekræfte, at der fra politiets side var tale om en demonstration, der blev afviklet roligt og uden politimæssige udfordringer.”
“Det her er helt forkert”
Demonstrationen møder kritik fra den socialdemokratiske regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj.
I et opslag på X skriver han:
“Det her er dybt bekymrende og chikanerende adfærd og meget udansk kan man føje til. Uenighed er fair, men det her er helt forkert.”
Uenighed er fair, men det her er helt forkert
Det synspunkt deler Elise Bjerkrheim tilsyneladende ikke.
Hun svarer på Gaardhøjs kommentar:
“Ved du hvad der er forkert? At bryde internationale konventioner og bidrage til massedrab på børn og voksne. Det er faktisk også ulovligt!”
Læs også:Dahl og Dragsted i højspændt internet-krig: “Kravl ned under den flise, du kommer fra”
Til det svarer Gaardhøj tilbage:
“Anklager om konventionsbrud mm skal da håndteres i en retssal, det har vi et helt system sat op til. Men du tager konflikten ud på gaden, opsøger statsministerens bolig og opildner konflikten. Trist.”
Hans Engell: Bestemt ikke kutyme
Det er ikke første gang, at en flok pro-palæstinensiske demonstranter tropper op foran statsministerens opgang.
I slutningen af juli kunne Ekstra Bladet berette om en lignende hændelse, hvor 20-25 pro-palæstinensiske demonstranter var mødt op ved statsministeren bopæl i Indre By.
At demonstranter gør hold foran toppolitikernes private boliger er ikke uhørt, men det er bestemt ikke kutyme, siger Hans Engell, politisk kommentator og tidligere forsvars- og justitsminister (K), til Netavisen Pio:
“De demonstrationer, der har været, har ofte samlet sig om sager med stærke følelser involveret. Men jeg har ikke nogen eksempler på, at politikere og ministre har oplevet demonstrationer i deres private område om for eksempel klimaet, hvad man jo godt kunne forestille sig.”
Læs også:Leas drøm om politik blev til et mareridt: “Det er jo et kæmpe problem for demokratiet”
I sin tid som minister har han selv oplevet en fredelig demonstration foran sit eget hjem, hvor Kvinder for Fred demonstrerede mod atomvåben.
Han kan dog ikke mindes, at det før er sket for nogen statsministre – og slet ikke, at det er sket to gange indenfor en kortere periode:
“Det er meget. Men det er også fordi konflikten i Mellemøsten altid har kunnet ophidse sindene. Og det gjorde atomvåben også i sin tid. Ellers er danskerne jo ikke specielt demonstrerende anlagt.”
“Pulsen slår hårdere”
Hans Engell peger på, at det særligt er i nyere tid, at man har set mere nærgående tilgange til politikerne end tidligere:
“Hvis du går tilbage til 80'erne, 90'erne og 00'erne, var privatbolig og familier som hovedregel aldrig påvirket. Aldrig.”
Det er første gang, at KL laver et katalog til kommunalbestyrelsesmedlemmer om, hvordan de skal forholde sig
Men tiderne er skiftet, siger han og henviser til de mange chikanesager, der er kommet frem i medierne de seneste måneder:
“Pulsen slår hårdere. Det er også det, politikerne på Christiansborg og kommunalpolitikere nu står frem med. Det er første gang, at KL laver et katalog til kommunalbestyrelsesmedlemmer om, hvordan de skal forholde sig, og hvad de skal være opmærksomme på.”
Opdateret 21. oktober kl. 9:50 med oplysning om, at Elise Bjerkrheim ikke selv deltog i demonstrationen.
Opdateret 21. oktober 10:55 med kommentar fra Elise Bjerkrheim.
Kommentarer
Hvis Mette havde sørget for…
Hvis Mette havde sørget for at sende palæstinenserne sydpå for lang tid siden, så var det aldrig sket. Men jun gør jo intet andet end at importere mere islam.
Men i øvrigt synes jeg jo at…
Men i øvrigt synes jeg jo at de Fire Grønne Hører hjemme på en lukket anstalt.
Det er nu langt fra kun…
Det er nu langt fra kun palæstinensere, der deltager i disse modbydelige pro-intifada-demonstrationer. Der er også masser af danske kegler imellem.
Ja, desværre. Dårlig…
Ja, desværre. Dårlig opdragelse.
Det er jo helt ude i hampen…
Det er jo helt ude i hampen. De skaber ikke sympati for deres sag på den måde. De rammer de forkerte
Hampen er et lille bysamfund…
Hampen er et lille bysamfund med rare mennesker. Søen af samme navn er et roligt, dejligt sted.
Lad nu lige de mennesker i fred!
Tak for at gøre mig klogere.
Tak for at gøre mig klogere.
Ja, men i så fald er det…
Ja, men i så fald er det Hampen med stort H 😉
Det er da ok at bringe en…
Det er da ok at bringe en lovlig anmeldt demonstration tæt på det private.
Der er mange som ytrer sig på Facebook eller andre steder. Dermed bringes det private ud i det offentlige rum.
Her er det bare det offentlige rum, som går nær det private.
Selvfølgelig skal en person som reelt berører mange mennesker med egne holdninger, synspunkter og politik også acceptere at de andre bringer deres private holdninger tæt på hjemmet.
Der skal selvfølgelig været rum til at ytre uenighed. Det er jo ikke sådan, at de har til hensigt at gøre noget ulovligt og storme bopælen.
Har du læst artiklen? Ommend…
Har du læst artiklen? Ommend det sikkert er ubehagelig for Mette F. at der er nogen, hun ikke kan betale med ministerposter, der mener at hun skal stå tilansvar for sine handlinger, så er det altså ikke at støtte en terrororganisation.
Det er sgu da underligt…
Det er sgu da underligt ræsonnement du her når frem til .
“ Det er jo helt ude i…
“ Det er jo helt ude i hampen “
Det må man nok sige ! Frie grønne har allieret sig med Hampepartiet på den yderste venstrefløj sammen med Kommunistisk parti , DKP og Rødt Venstre der har brudt med Enhedslisten som de fandt for midtersøgende i deres politiske tilgang.
Jeg fatter stadig ikke,…
Jeg fatter stadig ikke, hvordan støtte til terrorgrupper kan være lovligt på gadeplan, når udtalelser i medier er ulovligt. Hvad er forskellen? Og hvorfor tillader politiet ophold undervejs? Er det måske en menneskeret at forstyrre beboerne i indre by på en søndag?
Det, der gives tilladelse til ved anmeldelse af demonstration, bliver ikke overholdt fra politiets side. Fx skulle der være 500 meter mellem mindehøjtideligheden og ballademagerne på Israels Plads 11. okt. Det sørgede det ellers talstærke politi ikke for. Hvad ligger til grund for den fejl? Det er dybt kritisabelt og på tide, at justitsministeren kigger nærmere på det her område.
Det er så udansk, som det kan være, og tiden er tydeligvis løbet fra gældende lovgivning. På tide at stramme op!
Tilføj kommentar