Annonce

Bank-strateg: Krisepakker skaber en generation, der mangler vilje og knofedt

De unge generationer har lært, kan man læne sig tilbage og blive reddet, lyder det fra Dansk Banks chefstrateg.
"I økonomiske kriser har de unge generationer lært, at hvis der sker noget, kan man læne sig tilbage og blive reddet. Det giver en generation som mangler vilje og knofedt til at tage fat og skabe sine egne muligheder."

Sådan lød analysen fra Danske Banks chefstrateg Henrik Drusebjerg i Deadline på DR onsdag aften.

Ordene faldt i en debat mellem Drusebjerg og Oxfam IBIS-direktør Kristian Weise, om den amerikanske journalist Joseph Sternberg, der i en ny bog 'The Theft of a Decade' afdækker hvordan de såkaldte baby boomers - generationen, der er født i årene lige efter 2. verdenskrig, har raget al velstand til sig.

Se klippet med Henrik Drusebjerg her.

Twitter gik amok

Udtalelserne fra Henrik Drusebjerg satte hurtigt internettet i kog, hvor både politikere, meningsdannere og såkaldte "almindelige mennesker" havde travlt med at gå i rette med chefstrategens vurdering.

"...siger en mand fra en branche, der har lagt navn til en særlig kategori af redningstiltag i krisetider, nemlig #bankpakker (og er fra en bank, der er taget i hvidvask)" skriver DR's politiske journalist Jens Ringberg.

placeholder

"Nej, Danske Bank. Vi unge har taget ansvar - modsat andre..." lyder det fra Enhedslistens Victoria Velasquez

placeholder

Boligminister Kaare Dybvad (S) var i posen med Monthy Python-referencer: "Der mangler mindst tre yorkshire-mænd før det er en god sketch," skriver han.

placeholder

Psykolog, forfatter og sjov mand på sociale medier, Svend Brinkmann var til gengæld i posen med 90'er ironi:

"Jeg siger ikke, at det er grotesk. Jeg siger bare, at manden ved, hvad han taler om."

placeholder

Dagbladet Politikens politiske redaktør Kristian Madsen havde denne korte politiske analyse af Drusebjergs udtalelser:

placeholder

“Det kunne misforstås”

Efter at tweetet fra Deadline gik viralt og blev delt af mange mennesker, valgte chefstrateg Drusebjerg den strategiske manøvre, der kendes som et tilbagetog.

Jeg er blevet misforstået, skriver han i flere tweets:

"Jeg beklager, at min kommentar kunne misforstås. Det var en del af en debat om hvorvidt yngre generationer har dårligere muligheder end deres forældre. Min pointe var, at de har de samme eller bedre muligheder, da kriser i dag besvares med massiv hjælp fra stater og centralbanker," lød det fra chefstrategen.

David Troels Garby-Holm er forhenværende redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det er vel en skrivefejl, skulle der ikke have stået
Danske bank har igennem mange år raget alt til sig de kunne komme nærheden af.

Og ja der var massiv hjælp til bankerne fra den danske stat
i 2009

Annonce