København skal fremad – derfor stemmer jeg på Pernille
København skal fremad – derfor stemmer jeg på Pernille
Selvom valgkampen er fyldt med personangreb, ændrer det ikke det grundlæggende: Kommunalpolitik lykkes kun gennem samarbejde og fortsat udvikling, så København kan være en by for alle
Jeg stemmer på Pernille Rosenkrantz-Theil.
Jeg har sådan lidt på afstand fulgt debatten her op til kommunevalget. Da jeg samtidig er tilflytter til København, har jeg selvfølgelig en interesse i, hvordan udviklingen i byen fortsætter.
Jeg har gennem mit job som tillidsmand på flere niveauer i både parti og fagbevægelse fulgt udviklingen i København.
Jeg har samarbejdet med Jens Kramer Mikkelsen, Ritt Bjerregaard og Frank Jensen og den øvrige socialdemokratiske ledelse i kommunen.
Resultaterne er ikke til at tage fejl af. København blev her i juni 2025 kåret som verdens bedste by at bo i. Byens betydning for hele landet er heller ikke til at komme uden om.
Politiske beslutninger
Vi talte ofte i de faglige kredse om de mange tusind byggekraner, der rejste sig med udviklingen af Ørestaden, Havnefronten, metroen, den faste forbindelse over Øresund, Nordhavn og meget mere.
Den udvikling er skabt gennem politiske beslutninger og under socialdemokratisk ledelse.
Man har allerede besluttet, at et nederlag til Pernille i København er et nederlag for Mette Frederiksen
Jeg anerkender, at problemet med at skabe det rette udbud og efterspørgsel på boligområdet ikke er løst og har betydet højere boligpriser, som almindelige lønmodtagere har problemer med at betale.
Læs også:De borgerlige fejler, når de ikke ser styrken i almene boliger
Det er et problem, som har fulgt kommunen igennem rigtig mange år. Samtidig har man politisk søgt at løse problemer med ungdomsboliger og andre typer af boliger.
Det er ikke lykkes at løse problemet, ej heller ikke under den røde et partiregering i perioden fra 2019 til 2022.
Har min stemme
Når man følger debatten, kan man blive noget så træt af at opleve den politiske hetz, der bliver ført af oppositionen og størstedelen af den borgerlige presse, herunder især TV2 mod Socialdemokratiets formand, statsminister Mette Frederiksen.
Denne hetz skal nu også gå ud over Pernille. Man har allerede besluttet, at et nederlag til Pernille i København er et nederlag for Mette Frederiksen, og det synes jeg er usmageligt.
På den baggrund har jeg besluttet at stemme på Pernille
Der er kræfter på den yderste venstrefløj, der ønsker at stoppe udviklingen af København. Eks. vil Enhedslisten stoppe udviklingen af Lynetteholm.
Læs også:Luftkasteller eller mursten? Derfor vil Enhedslistens boligpolitik få priserne til at stige
Et projekt, der skal sikre København mod kommende naturkriser som oversvømmelse og i øvrigt skabe flere boliger.
På den baggrund har jeg besluttet at stemme på Pernille og håbe på, at der kommer et bredt politisk samarbejde på Rådhuset, som kan fortsætte den positive udvikling af København, og som kan sikre, at byen ikke ender som en afdeling af frilandsmuseet.
Kommentarer
Ja det er da det mest…
Ja det er da det mest fornuftige, men københavnerne tror åbenbart på luftkasteller.
Jeg håber de kommer til fornuft
Jeg kan desværre ikke…
Jeg kan desværre ikke tilbyde andet end krydsede fingre og opmuntrende tilråb.
Helt enig. Prrnille fik også…
Helt enig. Prrnille fik også min stemme, hvis jeg havde stemmeret i min hjemby.
Pernille er blevet klogere med alder og modenhed, hvilket er en helt naturlig udvikling for de fleste, dog ikke for Line.
Tilføj kommentar