Debat: Politik skal især mærkes dér, hvor uligheden er størst

I valgkampen taler vi meget om alt det, vi ønsker mere af: Flere almene boliger, bedre idrætsfaciliteter, hjælp til unge og ældre, beskyttelse af naturen og mindre støj.

Det er vigtige temaer. Men når vi ser ud over Værebro Park, hvor den ene af os bor, og den anden arbejder, er det noget andet, der træder tydeligt frem: Hvor lidt mange mennesker faktisk har at leve for. 

Den gennemsnitlige bruttoindkomst i området ligger på omkring 220.000–250.000 kroner om året – altså kun godt 64 procent af gennemsnittet i regionen. 

Det betyder, at mange beboere lever med et økonomisk råderum, hvor selv små prisstigninger eller uforudsete udgifter kan få store konsekvenser for hverdagen. 

Man kan kalde området et forebyggelsesområde og ændre regler for udlejning og beboersammensætning, men hvis vi ikke samtidig gør noget ved de grundlæggende økonomiske vilkår, så ændrer vi ikke virkeligheden for de mennesker, der bor her. 

Læs også:Til den, der har, skal mere gives: Så meget er de rigestes indkomst steget

For lav indkomst rammer alt: Børns fritidsliv, sundhed, trivsel, uddannelse og livsmuligheder.

Desværre ser vi en udvikling, hvor det bliver sværere – ikke lettere – at være blandt dem, der har mindst. Den nye kontanthjælpsreform betyder, at flere familier vil få lavere ydelser. 

Det er ikke værdigt, og det bør ikke være den retning, vi vælger som samfund

Kravet om to et halvt års arbejde inden for de seneste ti år for at få højere sats rammer dem, der i forvejen står svagt på arbejdsmarkedet.

Mange enlige forsørgere og mennesker med sygdom vil derfor opleve et reelt indkomstfald. 

Samtidig har regeringen fjernet den midlertidige børnestøtte til fattige familier – en støtte, der ellers var med til at give børn i økonomisk trængte hjem en smule luft i hverdagen. 

Trygt børneliv

Når ydelser sænkes, og støtte forsvinder, mærkes det ikke kun i familiebudgettet. Det betyder færre penge til fritidsaktiviteter, tandlæge, medicin, ordentlig mad og et trygt børneliv. 

Det er ikke værdigt, og det bør ikke være den retning, vi vælger som samfund. Som politikere – lokalt, regionalt og nationalt – har vi et fælles ansvar for at mindske uligheden. 

Staten skal føre en socialpolitik, som faktisk løfter indkomsterne i bunden

Kommunen skal sikre tryghed, fællesskab og adgang til gode lokale tilbud. Regionen skal tage ansvar for sundhed, psykiatri og forebyggelse tæt på borgerne.

Og staten skal føre en socialpolitik, som faktisk løfter indkomsterne i bunden, ikke gør livet endnu sværere for dem, der har mindst.

Værebro Park er et stærkt lokalsamfund med engagerede beboere, frivillige og foreninger. 

Men hvis politik skal kunne mærkes dér, hvor hverdagen er sværest, kræver det, at vi tør tale om økonomi – og handler, så mennesker får reelle muligheder for et trygt og værdigt liv.