Debat: Højrefløjen misinformerer, mens naturen forsvinder
Debat: Højrefløjen misinformerer, mens naturen forsvinder
Mens naturen forsvinder, kæmper højrefløjen mod de løsninger, der skal redde den. Vi skal turde sige fra, så naturnationalparkerne bliver gennemført og ikke bliver ofre for misinformation og frygt
I mange år kæmpede vi med klimafornægterne. Nu er problemet “naturmodstanderne”. Vi har set strategien før:
Klimafornægterne såede tvivl, undergravede fakta og forsinkede handling. Nu gentager historien sig – bare med naturen, som betaler prisen.
I sommer fortalte landmænd og naturforvaltere til flere medier, at de ikke længere tør sætte deres kvæg og heste ud og græsse i naturen.
De bliver nemlig beskyldt for dyremishandling. På trods af at de følger alle regler for dyrevelfærd. Det er helt uacceptabelt. For disse naturforvaltere er helte i kampen for naturen, ikke skurke.
Den hetz kommer efter en årelang misinformationsindsats fra især personer på højrefløjen.
Lad os bare sætte navne på: Morten Messerschimdt, Pernille Vermund og Inger Støjberg.
Fred til naturen
S-regeringen besluttede i 2019 at indføre naturnationalparker i Danmark i samarbejde med gode politikere fra SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet.
Naturnationalparker handler kort sagt om at give naturen fred og plads i større udvalgte områder:
Vi skal stoppe med at fælde træerne og lade skovene udvikle sig frit. Stoppe med at dræne vandet, så vi igen får naturlige moser og enge.
Alle er enige om, at store sammenhængende naturområder uden landbrug og skovbrug er vejen frem
Vi skal skabe naturlig dynamik med store græssende dyr, der sikrer liv og levesteder til insekter og planter.
Naturnationalparkerne har bred opbakning fra forskere og grønne organisationer. Alle er enige om, at store sammenhængende naturområder uden landbrug og skovbrug er vejen frem.
Læs også:EU må beskytte vores miljø hvis Christiansborg ikke vil
Men de nye naturområder blev udsat for en massiv kampagne med misinformation:
Påstande om at dyrene sulter og lider, hvis de går ude i naturen hele året uden fodring, florerer overalt på internettet. Selvom det er 100 procent forkert.
Højrefløjspolitikerne puster helt bevidst til misinformationen den dag i dag
Dyrevelfærdsloven sikrer nemlig, at dyrene ikke må lide. Af samme grund har eksperterne i Dyreetisk Råd også slået fast, at dyrene har et godt liv i den vilde natur:
Få uheldige sager skal ikke overskygge det faktum, at heste og køer har godt af at gå frit i den vilde natur, lyder det fra formand Bengt Holst fra Dyreetisk Råd.
Misinformationens fanebærere
Højrefløjspolitikerne puster helt bevidst til misinformationen den dag i dag.
På Facebook har Morten Messerschmidt lavet talrige opslag om “syge og skadede dyr, der aldrig får hjælp”. Om dyr med “langvarig lidelse”.
Pernille Vermund har også været førende i misinformationen
Som en anden Donald Trump skriver han i et kommentarspor: “Når vi får en blå regering, stopper vi naturstyrelsen.”
Hans fjende er altså de myndigheder, der gennemfører en demokratisk vedtaget politik i Folketinget…
Læs også:Naturområder skal sættes fri: “Alt for længe har vi lagt bånd på naturen”
Pernille Vermund har også været førende i misinformationen, indtil hun skiftede parti fra Nye Borgerlige til Liberal Alliance, som sjovt nok støtter naturnationalparker med samme Vermund som talsperson.
26. august 2021 skrev hun på Facebook, at hun kæmpede imod “VENSTREFLØJENS ROMANTISERENDE DYRPLAGERI”.
Det kan undre, at højrefløjen ikke går mere op i industrilandbrugets behandling af svin
11. maj 2023 skrev hun på samme medie:
“NEJ TIL DYREPLAGERI I NATURNATIONALPARKERNE”. Hun påstod, at “dyrene sulter og lider.”
Det kan undre, at højrefløjen ikke går mere op i industrilandbrugets behandling af svin. Halekuperinger og lange dyretransporter er vel værre end et naturligt og frit dyreliv i store naturområder?
Mere for naturen
Verden står midt i en af de største kriser i menneskehedens historie – en global biodiversitetskrise.
Arter forsvinder med en hastighed, som forskere sammenligner med de andre store masseuddøener i Jordens historie.
Sommerfugle, bier og planter forsvinder fra vores natur. Lige nu
FN’s naturpanel advarer om, at op mod 1 million arter risikerer at forsvinde. Danmark er ingen undtagelse – tværtimod.
Sommerfugle, bier og planter forsvinder fra vores natur. Lige nu. Mens du læser dette.
En ny rapport viser, at 93 procent af vores naturtyper er i ugunstig bevaringsstatus, og over halvdelen af arterne er truede eller i tilbagegang.
Det er tid til, at vi gør mere for naturen
Det burde være et nationalt kald til handling. I stedet bliver naturdebatten overdøvet af myter, frygt og fabrikerede historier.
Det er tid til, at vi gør mere for naturen. Naturnationalparkerne skal gennemføres, ikke forsinkes af misinformation, som skaber lokal modstand.
Den grønne treparts planer om især mere ny urørt skov skal blive til virkelighed. Det er tid til en en natur- og biodiversiteslov i Danmark, der ligesom klimaloven sætter mål for naturen og sikrer handling.
Det er virkelig tid til, at vi siger fra over for “naturmodstanderne”.
Kommentarer
Det er virkelig tid til, at…
Det er virkelig tid til, at vi siger fra over for “naturmodstanderne”.
I Ringkøbing har de fået nok af turister. De ødelægger naturen er argumentet…
Danskere flyver og flyver og skaber klimaforandringer, der smadrer naturen med ørkner, oversvømmelser og storme og orkaner der slår nye rekorder.
Forbyd charterrejser! Naturen smadres overalt på kloden! Lad os blive hjemme og nyde vores egne naturparker, der strækker sig fra Vadehavet til Grenen fra Gudenåen til De fynske Alper og Furesøen og Almindingen!
Danmark har det hele, men alligevel har gennemsnitsdanskeren fløjet næsten fire gange om året:
Der findes ikke en præcis statistik for, hvor mange lande den gennemsnitlige dansker har besøgt på flyrejser. Data om danskernes rejsevaner er begrænsede og opdelt på forskellige måder. En undersøgelse viste dog, at den gennemsnitlige dansker har fløjet 3,59 gange om året, mens en anden undersøgelse påpeger, at de mest populære rejsedestinationer for lange ferier i 2024 var Spanien, Italien og Grækenland.
Hvornår begyndte CO2 svineriet?
Fra 1920 begynder arbejderne at gøre krav på ferie, men det går trægt, og de første mange år må de selv betale for deres fridage.
Men Statsminister Thorvald Stauning vil det anderledes. For ham handler ferien ikke kun om et pusterum fra det hårde slid på fabrikkerne og i landbruget. Han var optaget af at give arbejderne et pusterum, så de kunne komme ud i det fri og udvide deres horisont.
Først i 1936 får Stauning flertallet i Landstinget og Folketinget med sig, der gør at arbejderne får betalt ferie, og den lov træder i kraft i 1938. Med to uger betalt ferie drager danskerne ud i landet med telt eller besøger familien på tværs af Storebælt
I 1938 kan danskerne leje billige ferieboliger igennem Dansk folkeferie. Små feriebyer knopskyder ved kysterne, og danskerne står i lange køer 1. maj, når ferieboligerne udbydes. Flere steder, står man i kø om natten. De som ikke er heldige at få en feriebolig, tager på camping.
I 1940’erne får flere mulighed for at leje biler. På Sjælland kører de over til familie i Jylland, og jyderne tager på en årlig tur til Købehavn for at gå i zoologisk have og i Tivoli. Andre tager også båden til Sverige.
Med det økonomiske opsving i 1950erne får flere og flere danskere råd til en bil, og nu åbner grænserne sig for nabolandene sig for alvor, og danskerne kører bl.a. til Tyskland og Østrig. Fra 1948 hægter de en campingvogn på bilen.
Det er især sol og strand, som danskerne kører efter. I slutningen af 1950erne får to driftige herrer en idé. I København begynder Simon Spies at sælge busrejser til Spanien, og i Jylland er det præsten Eilif Krogager, der starter en rejseforretning ved siden af sit kirkeembede og kører danskerne til Spanien i busser.
Men i begyndelsen af 1960erne får begge rejsemoguler fragtet danskerne til Mallorca i fly. De første flyrejser til ferieøen i Middelhavet tager 13 timer med fem mellemlandinger. Alligevel er det lidt af en sensation at flyve på ferie. Det var den øvre middelklase, der havde råd til det, og de steg ind i maskinen i deres stiveste puds.
Rejserne var stadig for de få. I 1966 havde 67 procent af danskerne ikke været uden for landets grænser. De camperede eller tog i sommerhus, og i 1960’erne og 1970erne boomer sommerhussalget.
Fra 1980 har halvdelen af danskerne været i udlandet. De unge tager på interrail igennem Europa, og børnefamilien tager på aktiv ferie. De der stadig tager til Mallorca har fået forkortet flyverejsen med ti timer. Nu tager det kun tre timer at flyve til Las Palmas.
I 00erne udvider turismen sig til resten af verden, og den almindelige danske middeklasse familie kan også tage til Thailand i to-tre uger. Faktisk dropper flere familier gildet, når de runde fødselsdage skal fejres, og i stedet inviterer de børn og børnebørn på længere rejser til eksotiske destinationer i Asien
Kort og godt vi danskere ødelægger klimaet og naturen overalt på kloden!
Men vil vi begrænse vores “sult” på oplevelser og charterrejser!
Nej, i stedet vil vi begrænse koens prutter med den grønne trepart!
Selv om koen reelt har fire maver: En ko har fire maver: vommen, netmaven, bladmaven og løben. Disse fire maver gør koen i stand til at fordøje plante- og græsfoder, en proces der kaldes drøvtygning. Drøvtygningen har i århundreder givet menneskeheden proteiner i kraft af mælken. Og menneskehjernen har udviklet sig så meget at vi er i stand til at flyve til Mars.
Ved jorden at blive det tjener os bedst!
Køer skal nu spise bovaer for at formindske prutteriet!
Men mennesket skal ikke begrænses i flyveriet!
Konsekvenserne er det samme…
Klimaet ødelægges og naturen ødelægges…
Men i Norge har de råd til det hele:
“I Norge har man nu sat brugen af Bovaer på pause, efter at der har været meldinger om velfærdsmæssige udfordringer for køer herhjemme. Over 100 landmænd har rapporteret om problemer. Brugen af fodertilsætningsstoffet Bovaer bliver nu sat på pause i Norge. Det oplyser mælkeleverandøren Norsk Melkeråvare ifølge Ritzau”
“NEJ TIL DYREPLAGERI I DE NORSKE KOSTALDE!”
Danskerne flyver og flyver og flyver og køerne tygger bovaer og bovaer og bovaer…
Hvad er vi egentligt for et folkefærd!
For megen protein! For store hjerner! For megen underholdning for at holde alle hjernecellerne i ro!
Stauning har sejret ad Maldiverne til…
Nationalparken der snart forsvinder i havet sammen med Tjæreborg og Spies og hvad alle de billige langdistance charterselskaber nu hedder..
Tiden er til danske nationalparker som i 1930erne før masseturismen begyndte!
Før de menneskeskabte klimaforandringer tog fart…
At rette koens drøvtyggeri for menneskets rejselyst!
Tænk hvis man kunne lægge en afgift på alle de flyrejser som nulevende danskere havde foretaget sig…
Og give pengene til alverdens lande der først rammes af de flyrejsende menneskeskabte klimaforandringer…
Forureneren betaler!
Nationalparkerne i Danmark står åbne for enhver grøn dansker, der tænker grønt og på klimaet!
Lad tusinder af el-cykel-stier blomstre…
Danskerne holder igen ferie i Danmark…
Som før Staunings tid. Før verden gik af lave…
Afskaffelsen af Store Bededag er en god begyndelse…
Misinformationen florerer -…
Misinformationen florerer - på alle kanaler og på alle niveauer.
Informationsalderen er blevet til misinformationsalderen.
Derfor skal man være særdeles varsom med, hvor man får sine informationer fra.
Troværdigheden ryger lynhurtigt - det burde alle politikere være bevidste om. Og alle organisationer, nyhedskanaler, forskere, skribenter, myndigheder, virksomheder, etc, etc, etc.
Tilføj kommentar