Ny måling: Lidegaard og Messerschmidts fejde gavner kun den ene

Voxmeter

Ny måling: Lidegaard og Messerschmidts fejde gavner kun den ene

Mens resten af landet fokuserer på kommunalpolitik, giver denne uges Voxmeter et indblik i det landspolitiske klima: Kun ét parti har nydt godt af Messerschmidts og Lidegaards slagsmål

Martin Lidegaard (R)
Billedtekst
De Radikale står til at få partiets bedste resultat siden april.
Foto: Kasper Thorlak

I dag strømmer danskerne til de kommunale stemmeurner, men her tager vi temperaturen på landspolitik.

Hvilke partier, der senere kan fejre hvad hvor, ved vi i sagens natur ikke endnu – men mens vi venter, kan De Radikale glæde sig over denne uges Voxmeter foretaget for Ritzau.

6,2 procent af stemmerne – svarende til 11 mandater – står partiet til at få, hvis vi skulle til folketingsvalg i morgen. Det er partiets bedste resultat siden april.

I sidste uge stod Martin Lidegaard & co. til 5,8 procent og ti mandater, og for knap to måneder siden stod de til kun 3,5 procent og seks mandater.

Læs også:Lidegaard mangler stævning – DF siger, at den er på vej

De Radikales partileder, Martin Lidegaard, har senest gjort sig bemærket ved at gå hårdt til Morten Messerschmidts og Dansk Folkepartis udlændingepolitik, hvortil Messerschmidt har truet med sagsanlæg for injurier.

Stilstand for DF

Dansk Folkeparti, der har gjort vælgermæssigt comeback de sidste par måneder, er ramlet ind i et blæsevejr.

Udover opmærksomheden omkring søgsmålet mod Lidegaard, har en kronik i Jyllands-Posten underskrevet af partitoppen vist sig at være fyldt med fejlcitater, og er nu blevet trukket tilbage.

Læs også:Klapper i: DF vil ikke forklare kæmpe-fadæse

Vælgeropbakningen er dog ikke kølnet nævneværdigt for Dansk Folkeparti, der får 8,3 procent af stemmerne – svarende til 15 mandater – i denne uge.

I sidste uge fik partiet 8,4 procent af stemmerne, hvilket også gav 15 mandater.

Troels trækker Lars og Mette op

SVM-regeringen går samlet set også tilbage.

Venstre går som det eneste regeringsparti frem. 10,4 procent og 18 mandater får de i denne uge. I sidste uge stod Troels & co. til 9,6 procent af stemmerne og 17 mandater.

Socialdemokratiet står i denne uge til at få 19,9 procent af stemmerne og 35 mandater

Socialdemokratiet står i denne uge til at få 19,9 procent af stemmerne og 35 mandater. I sidste uge stod Mette Frederiksen & co. til 21,1 procent og 38 mandater.

Moderaterne står til 2,9 procent og fem mandater mod 3,1 procent og seks mandater i sidste uge.

Samlet set lander SVM-regeringen på 33,2 procent af stemmerne og 58 mandater. 

Topbillede
Voxmeter 18. november 2025

Voxmeters politiske meningsmåling, offentliggjort den 18. november 2025, baserer sig på en kombination af telefoninterview og webinterview med 1.007 repræsentativt udvalgte personer 18 år+ og er gennemført i perioden fra d. 10. november 2025 til d. 16. november 2025. Tallene i parentes angiver forskellen i procentpoint fra folketingsvalget d. 1. november 2022. Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier i denne måling er på +/-2,5% point.

Anne-Sofie Søndergaard Bak Madsen

Journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 18.11.2025 - 16:29

SVM har bare aldrig været nogen vindersag, selvom der sikkert er god stemning internt i regeringen. Vælgerne vil det ikke, og det har været tydeligt lige fra dag 1. Jeg kan sgu godt frygte, at det bliver meget svært at komme tilbage igen efter det eventyr.

Indsendt af Børge Jørgensen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 18.11.2025 - 22:22

Forhåbentlig ryger Dansk Folkeparti under spærregrænsen ved det kommende folketingsvalg. Punktum.

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Fredag den 21.11.2025 - 20:21

Ikke engang Dansk Folkepartis vælgere ønsker en så bestialsk udlændinge politik.

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Fredag den 21.11.2025 - 21:37

En til Morten Messerschmidt og Co's løgnagtige politik:

https://politiken.dk/danmark/oekonomi/art10626303/Ikke-vestlige-indvandrere-overhaler-danskere-i-jobstatistikker-flere-steder-i-landet

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Står til at skulle udtræde af Borgerrepræsentationen