Religiøs ekstremisme har allerede fået magt – også på arbejdsmarkedet

Medlem af Folketinget og blandt andet demokratiordfører for Socialdemokratiet, Ida Aukens, møde med muslimske gymnasieelever, der nægter at give hånd og erklærer Koranen over Grundloven, har vakt opsigt. 

Det er udtryk for en religiøs ekstremisme, der nægter at indordne sig under fællesskabet og de normer, det danske samfund bygger på.

Vi er begyndt at tale om det, men det er alt for sent.

Jeg ved desværre, hvad jeg taler om. Jeg er selv afhopper fra et religiøst miljø præget af kontrol og dogmer. Jeg troede, jeg havde lagt det bag mig, men jeg tog fejl. 

Jeg blev ramt af det igen – denne gang i mit arbejdsliv, i Danmark, i 2020’erne.

Læs også:Ida Auken om islamisk valgguide: “De ønsker at ødelægge demokratiet”

Jeg fik en ny kollega. Han var flygtning fra et muslimsk land uden demokratiske traditioner. Jeg tog venligt imod ham. Jeg spurgte til hans baggrund, roste ham for at tage en uddannelse og for at have haft arbejde undervejs. 

Jeg så det som en succeshistorie.

Religiøs magtudøvelse forklædt som hensyn

Men problemerne opstod i det små. 

Da han var forbi sin prøveperiode, begyndte han at klage. Ikke over arbejdsforhold, men over mig. Over at jeg havde mere ansvar. Over min påklædning. Pludselig blev jeg bedt af min leder – også med flygtningebaggrund – om ikke at uddelegere opgaver til ham. 

Jeg blev opfordret til at tage løsere tøj på. Min faglighed og mit ansvar blev tilsidesat, fordi en kollega havde religiøse indvendinger mod, at en kvinde var hans overordnede.

Det er ikke ligestilling. Det er ikke integration. Det er religiøs magtudøvelse forklædt som hensyn.

Det kan ligne småting. Men det er netop i det små, det begynder. Og konsekvenserne er store

Senere opstod der uenigheder om, hvorvidt pride-flaget burde hejses på arbejdspladsen – en uddannelsesinstitution. Min kollega mente, det var uacceptabelt, fordi han ikke støttede LGBT+ rettigheder. 

Nogle etnisk danske kolleger foreslog, at vi burde fjerne flaget af hensyn til "det etniske mindretal", som følte sig stødt.

Læs også:Auken smed muslim ud efter manglende håndtryk - skaber debat på sociale medier

Det kan ligne småting. Men det er netop i det små, det begynder. Og konsekvenserne er store. 

Værdier vi har brugt generationer på at opbygge – ligestilling, religionsfrihed, ytringsfrihed, retten til at være den, man er – bliver gradvist presset tilbage. Ikke med vold, men med påstande om “respekt” og “mangfoldighed”.

Rammer et paradoks

Jeg sagde mit job op. 

Jeg kan ikke arbejde under religiøs kontrol. Jeg er flygtet én gang. Jeg nægter at underlægge mig den igen – især ikke fra mennesker, der selv er flygtet fra det samme og alligevel insisterer på at påtvinge andre deres verdenssyn.

Det er netop det paradoks, Ida Auken rammer i sin oplevelse: 

Når religiøs ekstremisme ikke længere bare lever i parallelsamfund, men flytter ind i klasselokaler, på kontorer og i ledelseslag. Når folk åbent siger, at Koranen står over Grundloven – og når vi andre bøjer os.