Ung DF’er: Når socialismen rykker ind, bliver landet fattigere

Når vi hører, den nyvalgte borgmester i New York, Zohran Mamdani, sige, at han vil vise, at der ikke er et problem, som er for lille for ‘the gouverment’ at tage sig af, løber der koldsved ned af ryggen på mig.

Først og fremmest er tanken ganske nobel, at staten skal agere det resursestærke, rige og velmenende menneske, som altid spørger andre, om de har brug for hjælp.

Eller påpeger, at deres snørebånd er gået op og i samme øjeblik  kaster sig ned på gulvet for at binde dem.

Men hvis staten vokser og bliver dette ‘resursestærke’ menneske, som praktisk talt er herre over et helt folk og en hel nation, ja, så frafalder den egentlige pointe og bagvedliggende mening med en stor stat. 

Meningen er jo, at landets velfærd skal være universel, god og stabil. Det har socialister hverken opdaget eller indset på baggrund af marxismens over 150-årige historie.

At en stor stat, som har involveret sig i alverdens anliggende, kun har ført til mindre frihed, undertrykkelse, død, folkemord, sult og statslig afhængighed. 

Du ved, alt det som de venstreorienterede ellers påstår, de kæmper imod.

Socialismen slukker lys

Det frie menneske og dets kulturelle identitet og traditioner bliver altid tilgodeset over statens magt i et socialistisk samfund. 

For langt de fleste mennesker kom denne realisation efter murens fald i 1989 og Sovjetunionens opløsning få år senere. 

For der så man, at et samfund bygget på en marxistisk og stalinistisk ideologi kun holder mennesker inden for landets grænser, hvis man umuliggøre flugtforsøg, som Berlinmuren gjorde.

Socialismen er den eneste ideologi, som kan ses fra rummet, for i Nordkorea er der bælgravende mørkt om natten

Men det er ikke kun dem, som var i live under Den Kolde Krig, som kan se levende eksempler på socialismens rædsler. 

For på satellitbilleder af Nord- og Sydkorea kan man se, at Sydkorea lyser op om aftenen med deres levende byer og tændte lamper. 

Og sådan ender det altid

Det modsatte kan man sige om Nordkorea. Derfor siger man også, at socialismen er den eneste ideologi, som kan ses fra rummet, for i Nordkorea er der bælgravende mørkt om natten. 

Udover deres store leders domicil i Pyongyang. 

Et fattigere land

Og sådan ender det altid: Der sker en revolution, så kommer en kommunistisk leder til magten. Lederen og den øvrige udpegede elite erstatter den elite og ulighed, som revolutionen skulle vælte.

Derefter kommer der korruption, der er lig med død, ødelæggelse og sult. Og sådan går det ligesom i ring.

Nyvalgte Mamdani i New York, Line Barfod, Pia Olsen Dyhr og andre socialister i Danmark har ikke forstået, at en storsocialistisk-vidtfavnende stat ikke er lig med, at nationen bliver stærk, sammenbundet og kulturelt robust. 

Enhedslisten vil til at belære medlemmer af partiet om marxistisk teori

Nej, for når kommunismen eller socialismen rykker ind — enten demokratisk eller ved en revolution.

Så bliver landet fattigere, folk sulter, kulturen og alt nationalt bliver undertrykt, for det er i modstrid med den store stat for en national identitet.

Læs også:Ung DF'er: EU er den nymoderne besættelsesmagt

Den danske socialist, politiske leder for Enhedslisten og fhv. medlem af Antifascistisk Aktion, Torben. 

Eller nej, undskyld, hans navn er selvfølgelig Pelle Dragsted, når han ikke kalder på Pia Kjærsgaards død på Nørrebro, har udtalt, at Enhedslisten vil til at belære medlemmer af partiet om marxistisk teori.

Farvel til den nationale identitet

Jeg håber, at de kommer til at læse denne passage fra Marx og Engels kommunistiske manifest:

“Arbejderne har intet land. Vi kan ikke tage fra dem, hvad de ikke har. Da proletariatet først og fremmest skal erhverve politisk overherredømme, skal hæve sig til at blive nationens førende klasse, skal konstituere sig selv som nationen.”

I et land med en socialistisk stat vil den nationale identitet derfra opløse sig ifølge Marx.

Alt sammen frafalder i en socialistisk stat

En nation er kun stærk med en forbundet fælles tro og kultur, etnisk homogent folk, fælles traditioner, værdier, normer, skikke og den slags.

Samt at landet har en stat, som ikke blander sig i familien og det enkelte menneskets anliggender og frihed, der ej begrænser ytringsfriheden, og som generelt blot holder sig til at stå for den nære velfærd.

Alt sammen frafalder i en socialistisk stat. Man kan kun kalde en marxistisk stat for stærk og succesfuld, hvis man rykker hegnspælene og differentierer en stærk nation som et fattigt folk både økonomisk, men især åndeligt.

Mere Reagen, mindre Marx

“Den første forudsætning for folkets lykke er afskaffelsen af ​​religion,” skrev Karl Marx.

Personlig frihed, kristendom og en national identitet bliver alt sammen byttet ud med staten i en socialistisk stat og undertrykker den lokale historie og de traditioner, der har været givende og bærende for civilsamfundet i tusind år. 

En stor stat er altså antinationalstat i virkeligheden, for en nationalstat er et selvstændigt område, hvor dens folk har nogle normer, kulturelle udgangspunkter og værdier, der ikke findes i samme format andre steder.

Så vil medlemstallet af deres marxistiske projekt nok falde betydeligt

Folk, der bakker op om mere stat, har ikke forstået, at jo større staten bliver, jo svagere bliver nationen.

Og det glæder mig faktisk, at Pelle Dragsted vil igangsætte, at medlemmer af Enhedslisten begynder at læse marxistisk teori, for så vil medlemstallet af deres marxistiske projekt nok falde betydeligt, for som Ronald Reagan sagde:

“How do you tell a communist? Well, it’s someone who reads Marx and Lenin. And how do you tell an anti-communist? It’s someone who understands Marx and Lenin.”

Læs også:Line Barfod mangler stadig at give svar om sin kommunistiske fortid

Et andet Reagan citat, der beskriver socialisterne ganske godt: “The nine most terrifying words in the English language are: I’m from the Government, and I’m here to help.”

Ja, verden ville være et bedre sted, hvis socialister lyttede til Reagan, og ej Marx, Engels, Lenin og Stalin.