Ny måling: Socialdemokratiet og Moderaterne går markant frem

Bedste måling for SVM i to år

Ny måling: Socialdemokratiet og Moderaterne går markant frem

Midt i Grønlands-krisen går Socialdemokratiet fire mandater frem - og Moderaterne går tre mandater frem

Lars Løkke Rasmussen (M) og Mette Frederiksen (S) - Fotografik: Signe Marie Flindt
Foto:

Midt i Grønlands-krisen går Socialdemokratiet markant frem med fire mandater. Fra 38 mandater i sidste uge til nu 42 mandater - svarende til 23,1 procent. Tilsvarende går Moderaterne frem fra ni mandater i sidste uge til nu 12 mandater  - svarende til syv procent.

I procent af Socialdemokratiet gået fra 21,2 procent i sidste uge til nu 23,1 procent, mens Moderaterne kan notere en fremgang på to procentpoint - fra sidste uges fem procent til nu syv procent.

73 mandater - svarende til 40,9 procent

Målingen er den bedste Voxmeter-måling for SVM i to år. Den giver 73 mandater - svarende til 40,9 procent - til de tre regeringspartier Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. Venstre står som i sidste uge til 19 mandater.

Samlet går SVM frem med 3,7 procentpoint i forhold til sidste uge.  

Det viser en ny Voxmeter-måling for Ritzau offentliggjort mandag.

Læs også:Ny måling: Efter armlægning i Washington gør Løkke comeback

Til sammenligning lå Socialdemokratiet på blot 19,8 procent for to uger siden. Mens Moderaterne stod til blot 3,3 procent af stemmerne.

Nedtur for Dansk Folkeparti og blå blok

Modsat er blå blok uden for regeringen - Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, De Konservative, Dansk Folkeparti og Borgernes Parti - gået 2,6 procentpoint tilbage i forhold til sidste uge.

Dansk Folkeparti, hvor formanden Morten Messerschmidt under Grønlands-krisen er trængt i defensiven, tegner sig for en tilbagegang på 1,2 procentpoint i forhold til sidste uge. 

Denne uge er partiet nede på 5,4 procent af stemmerne - svarende til kun ni mandater

Partiet stod i sidste uge til 6,6 procent af stemmerne - svarende til 12 mandater. Denne uge er partiet nede på 5,4 procent af stemmerne - svarende til kun ni mandater. Før jul stod DF til 14 mandater - svarende til otte procent. 

Danmarksdemokraterne har også tabt terræn. Partiet er gået fra 18 mandater i sidste uge - svarende til 9,9 procent af stemmerne. Mod nu 16 mandater - svarende til 8,9 procent af stemmerne. Altså et tab på to mandater.

Liberal Alliance står sidste uge og nu stille på 19 mandater. De Konservative står tilsvarende stille på 12 mandater i sidste uge og denne uge. I procent går begge partier en smule tilbage i forhold til i sidste uge.

Det kunne have set endnu værre ud for blå blok uden for regeringen, hvis det ikke var for Lars Boje Mathiesens Borgernes Parti, der lige præcis når op på selve spærregrænsen, sådan at partiet opnår fire mandater denne uge. Mod nul i sidste uge.

I procent står Borgernes Parti til to procent denne uge. Mod 1,6 procent i sidste uge.

Tilbagegang for SF - fremgang for EL

På rød flanke kan SF notere sig en tilbagegang: Fra 14 procent og 25 mandater. Til nu 12,6 procent og 23 mandater. Altså en tilbagegang på to mandater.

Til gengæld går Enhedslisten to mandater frem: Fra seks procent og 11 mandater. Til nu 7,3 procent og 13 mandater.

Alternativet når denne uge ikke op over spærregrænsen på to procent. Liste Å står således til 1,7 procent - svarende til nul mandater. Mod 2,3 procent og fire mandater i sidste uge. 

Topbillede
Voxmeter 26. januar 2026

Voxmeters politiske meningsmåling, offentliggjort den 26. januar 2026, baserer sig på en kombination af telefoninterview og webinterview med 1.035 repræsentativt udvalgte personer 18 år+ og er gennemført i perioden fra d. 19. januar 2026 til d. 25. januar 2026. Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier i denne måling er på +/-2,6% point.

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Mandag den 26.01.2026 - 15:41

Særdeles velfortjent.

Godt vi har to så garvede og erfarende politikere i regeringsfronten.

Indsendt af Dahl (ikke efterprøvet) den Mandag den 26.01.2026 - 20:17

Som svar til af Pia Hansen (ikke efterprøvet)

Og det er så også dem, der inviterede Trump og hans skydegale agenter til Danmark med myndighed over de Danske myndigheder. Fedt siger jeg bare. Der er lige nu et markant behov for at få lempet den danske våbenlovgivning, så den matcher the Wild west, som vi har inviteret indenfor. og Helst før 4 juli.
Ærligt talt, jeg synes ikke , de har gjort noget godt. Kommer ikke til at stemme A igen; næste gang bliver rødt.

Indsendt af Helle (ikke efterprøvet) den Mandag den 26.01.2026 - 19:26

Det er som forventet. Og folk kan nu se hvor vigtigt det er at de rette politikere er i front i krisetid. Troels fortjener også ros, men han virker ikke på tv.
Jeg håber smv plus Sf bliver ny regering.
Mette Frederiksen bør under alle omstændigheder fortsætte.

Indsendt af Jan (ikke efterprøvet) den Mandag den 26.01.2026 - 20:04

Jeg er især imponeret over Løkke. Mette er i sit es som sædvanlig når der er krise hun kan stå i spidsen for.

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Mandag den 26.01.2026 - 20:10

Jeg skal ikke være lyseslukkeren her, men vil blot minde om, at dette tydeligvis hænger nøje sammen med grønlandsspørgsmålet, og det kan altså hurtigt glide i baggrunden igen. Medmindre selvfølgelig USA bliver ved med at larme om det ..

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Mandag den 26.01.2026 - 20:49

Fremgang fuldt fortjent, men det er dog utroligt, så vægelsindede folk er. Det er meget på den korte bane. Udsynet er ikke ret stort, lader det til. Enten har man tillid - eller også har man ikke...

Håber ikke vi skal belemres med mere eller mindre trolige målinger frem til valget. Meget kan ændre sig efter vind og vejr, lader det til.

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Mandag den 26.01.2026 - 21:11

Jeg lægger især mærke til at de Radikale ikke formår at flytte sig . Med dagens måling er de på samme niveau , som ved valget i 22 .
Det må gøre ondt på den radikale selvforståelse at se en Moderat fremfor en Radikal i spidsen for det store fælles EU vindmølleprojekt som Lars Aagård i dag har underskrevet på vegne af Danmark .
Men det har de jo kun sig selv at takke for , de fik jo chancen for at komme med i regering , men valgte mærkeligt nok at takke nej dengang .

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 27.01.2026 - 01:41

Seneste meningsmåling:

Socialdemokratiet står til at gå frem med ni mandater, mens Moderaterne står til at gå otte mandater frem.
Venstre er det eneste regeringsparti, der står over for tilbagegang i den nye måling. Det borgerlige parti går fem mandater tilbage med 10,1 procent af stemmerne i målingen.

Ja, tv-billeder fra virkeligheden har måske større betydning end fødevarecheck, reducerede elafgifter, og lovning om sosu’er fra Indien.

Mette Frederiksen her, der og alle vegne i et forsøg på at stoppe pandemien Trump, og Lars Løkke med et knytnævekram af den øverste embedsmand efterfulgt af et livgivende smøg fordelt sammen med en arktisk medforhandler, alt sammen på direkte TV efter den moderne udgave af “the rumble in the jungle”.

Jo politik er for de store masser, når blot masserne engageres gratis på TV, uden de højtflyvende billetpriser på direkte håndbold i Herning.

Håndboldfeberen er over os og stemmerne flyttes især i Jylland, hvor sejre er vigtigere end holdånd. Indtil videre har enkeltpræstationerne reddet både deltagelse og fremtidsudsigterne.

Landstræneren der står med ansvaret for forsvaret ligner en mand på overarbejde, alt imens verdensstjernerne igen løber med overskrifterne…

Kun Inger Støjberg taler om holdånd, sammenhold i svære tider, og måske venter endnu en sejr forude…

Men pas på Troels skyder ikke med løs krudt, når det for alvor gælder…

Det har Stephanie Lose for længst hvisket ham i ørerne…

Stephanie Lose fortsætter som regionsrådsformand i Region Syddanmark

Oven på regionalvalget blev der natten til onsdag indgået en konstitueringsaftale for det kommende regionsråd i Region Syddanmark. Aftalen betyder, at Stephanie Lose (V) fortsætter som regionsrådsformand. Mette With Hagensen (A) bliver 1. næstformand og Morten Weiss-Pedersen (C) bliver 2. næstformand.

Konstitueringsaftalen er indgået mellem samtlige partier i det kommende regionsråd: Venstre, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Nye Borgerlige, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Det betyder, at alle 41 medlemmer i det kommende regionsråd er med i aftalen.

For som statsminister Mette Frederiksen siger: I krisetider må vi stå sammen!

Og hvad forener som en smøg efter arbejdet er fuldført…

Som i de gode gamle dage!

Alex Vanopslagh er blot en nymodens ung partileder for hvem verden stadig er så forunderlig og mærkelig skruet sammen, at manden endnu må sidde på udskiftningsbænken, indtil stjernerne løber tør for kræfter og ideer og landstræneren måske giver et sidste tegn på overlevelse en chance:

Alex med knytnævekrammer til landstræneren: Bank dem gule og blå…det er den historiske finale det gælder…

Vi må stå sammen!

Europamesterskabet i sammenhold, krumspring og håndens arbejde!

Der arbejdes på alle fronter!

Fjernbetjeningen styrer dit næste valg!

Med et stabilt forsvar bliver det nok Troels, der holder pandekage-talen, når sejren er i hus!

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 27.01.2026 - 12:11

Fødevarecheck til værdigt trængende...

Det er f.eks. en familie med en husstandsindtægt på 1.000.000 kr. årligt før skat. Eller ca. 55.000 kr. netto pr. måned. De kan nu se frem til 5.000 kr. netto. årligt for at råd til deres kødsovs.

Hvad er det lige jeg ikke forstår her???

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 27.01.2026 - 17:00

Som svar til af Pia Hansen (ikke efterprøvet)

Ja, svaret kom jo på direkte TV fra finansminister Wammen. I dagens Danmark anno 2026 eksisterer fænomenet og dermed ordet “værdigt trængende” ikke.

Ordet hører hjemme i Matador! Lød svaret fra Wammen.

Og Pia Olsen Dyhr udbyggede svaret: En håndværker og en pædagog med børn kan også have et behov…

Eller som fru murermester siger i Matador: Jeg har ikke lyst, men jeg trænger…

Og regeringen trænger i den grad til nye vælgere…

Så millioner af danskere trænger…

Og især Pia Olsen Dyhr som for åbne mikrofoner bedy(h)yrede at hendes egen mor ikke havde råd til smør, når hun stod i Brugsen…

Den stenrige SF formand lader nu Wammen betale fruens smør…

Alt imens fru Dyhr kan tage på endnu en charterrejse til langbortistand…

Jo vi danskere trænger….

Københavns Lufthavn (CPH) satte i 2025 en historisk rekord med over 32 millioner passagerer. Dette overgik det tidligere rekordår 2019 og afspejler en stærk genopretning af flytrafikken med 367 ruter. Særligt december 2025 var travl, og flyforbindelserne til destinationer i USA nåede også et højdepunkt

Engang var Danmark en brugsforening…

Engang Matador…

2026 er Danmark den næste flyafgang….

For som den ældre dame sagde på TV, da manden havde fået en ny elscooter bevilget af kommunen: - så kan vi komme ud og flyve igen…

Wammen har så evig ret…

Det er lang tid siden at murermesterfruen kun nøjes med en småkage, når hun var værdigt trængende.

- Jeg har ikke lyst, men jeg trænger…

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 28.01.2026 - 22:57

Tak Jens Frederik, Lars og Mette. I har vist Verden, hvordan et overgreb det skal takles.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.