'Fra supermagt til shitshow': I USA hænger politik og pop sammen
'Fra supermagt til shitshow': I USA hænger politik og pop sammen
USA-kenderen Mirco Reimer-Elster har skrevet en fremragende bog om hvordan landet endte som et stort shitshow
Da jeg var ung, vrængede vi af USA og kritiserede krigen i Vietnam, men sandheden er, at 1970erne var en amerikansk storhedstid sammenlignet med i dag.
Tilbage i 1974 blev republikaneren Richard Nixon sparket ud af Det Hvide Hus, da han blev forbundet med indbrud og overvågning af det andet store parti, Demokraterne.
"Jeg er ikke nogen skurk", påstod han, men hele verden vidste, at det netop var, hvad han var.
Dengang stod præsidenten ikke over loven.
Men efter stormen på kongressen i 2021 og Donald Trumps genvalg i 2024 er sandheden afskaffet, retsstaten politiseres og republikanernes traditionelt højreorienterede politik er afløst af et autoritært styre, hvor præsidentens beføjelser kun afgrænses af hans egen moral.
'Fra supermagt til shitshow' kalder historikeren og USA-kenderen Mirco Reimer-Elster sin nye bog, om de fem årtier - fra 1970erne til i dag - hvor USA udviklede sig fra supermagt til shitshow. Eller slet og ret til et "shithole country", som Trump ynder at kalde andre lande.
Læs også:Da Nyrup kom til, var USA og Europa lyserødt. I dag er det sort
Men som den fremragende historiker Reimer-Elster er, koncentrerer han sig ikke om at svine Trumps USA til.
I stedet forklarer han omhyggeligt, hvordan det kunne gå så galt, at amerikanerne genvalgte en kandidat, der aldrig anerkendte sit nederlag i 2020, og som nu beskyldes for at orkestrere stormen mod kongressen.
Efter syndefaldet
Mirco Reimer-Elster forklarer omhyggeligt, hvordan republikanerne efter syndefaldet i 1974 igen blev regeringsbærende, da man tiltrak de vælgere demokraterne mistede.
Efter oliekrisen i midten af 1970erne begyndte billig udenlandsk arbejdskraft at strømme til USA.
Resultatet blev i første omgang arbejdsløshed blandt hvide arbejdere, men i næste omgang fabrikslukninger og affolkning i industribæltet, der oplevede en tristesse, mange vil kende fra Bruce Springsteens tidlige sange.
Politisk blev resultatet, at hvide arbejdere følte sig svigtet af demokraterne og derfor begyndte at stemme republikansk.
Samtidig var borgerrettighedsbevægelsen nået så langt, at der opstod en ny sort middelklasse, der bosatte sig i pæne parcelhuse i forstæderne.
Denne nye sorte middelklasse identificerede sig med republikanernes kamp for traditionelle amerikanske værdier og imod det forfald, man oplevede i storbyernes ghettoer – og forbandt med demokratisk ligegyldighed.
Først da Bill Clinton kommer på banen, genvinder Demokraterne optimismen og Det Hvide Hus
Med det demografiske skift blev republikanerne igen regeringsduelige og demokraterne et parti, der repræsenterede Amerikas mange minoriteter, men som også mistede eneretten til arbejderne og de sortes stemmer.
Reimer-Elster fortæller detaljerigt om en politisk udvikling, hvor demokraterne kommer til at stå for den store stat, identitetspolitik og politisk korrekthed, dyrkelse af mangfoldighed og minoriteter.
Læs også:Klagesangen fra rustbæltet
Republikanerne bliver i vælgernes øjne derimod partiet, der står for frihed, det frie marked, tryghed, patriotisme og konservatisme.
Først da Bill Clinton kommer på banen, genvinder Demokraterne optimismen og Det Hvide Hus, men selv da formår Republikanerne at skildre familien Clinton som syndens hule, der lever fjernt fra folket i regeringsbyen Washington DC.
Pop og politik
Mirco Reimer-Elster (f. 1984) er et barn af populærkultur, og en øjenåbner i hans bog er den måde, han formår at binde politik og pop sammen.
Han skriver indforstået om Bruce Springsteens "rustbælterealisme". Om tv-værten Oprah Winfrey som personifikationen af den nye sorte middelklasse.
Læs også:Bruce Springsteens livtag med sine mareridt får dig til at tude i biografmørket
Om spillefilmen 'All the President's Men', der gør Watergate-afsløringerne mytologiske. Om Taylor Swift der - ligesom Donald Trump - formår at skabe og styre sit eget brand.
Også massemedierne har han et godt øje til. CNN opstår i 1980 og gør ifølge Reimer-Elster politik til et løbende realityshow, hvor politikerne optræder som var de kendisser, ligesom alle de andre realitystjerner.
Fox News ændrer i 1996 sammen med taleradioerne mediebilledet, sådan at de tilstræbt objektive journalister i de gamle medier nu afløses af værter, der bruger mikrofon og sendetid som prædikanter, der tordner løs mod demokraterne.
Sammenkædningen af politik, medier og populærkultur i nutidens USA er dybt fascinerende læsning
Sagen mod sportsstjernen O.J. Simpson får særlig opmærksomhed, fordi den - og den timelange biljagt i Los Angeles - var "første gang i tv-historien en kriminel efterforskning også blev et nationalt tv-øjeblik. Der var tale om kollektiv voyeurisme".
Sammenkædningen af politik, medier og populærkultur i nutidens USA er dybt fascinerende læsning.
Læs også:Amerikansk klassiker peger meget nøjagtigt på 68-generationens største fejlslutning
Mirco Reimer-Elster opfatter Donald Trump som en konsekvens af en udvikling over 50 år, hvor politik konsekvent og ubønhørligt er blevet mere og mere poppet.
Og det i sådan en grad, at det nu er umuligt at skelne politik og pop fra hinanden.
Derfor ser Mirco Reimer-Elster også Donald Trumps karriere som et langt, logisk forløb, der har handlet om at brande ham til at blive "The Donald", som tilhængerne kalder ham i dag.
Vi må tage aldrig velfærdsstaten for givet
Mirco er måske lidt snaksalig hist og her, det skyldes nok hans bijob på TV 2, men det tilgiver man ham gerne, fordi han er så læsset med viden.
Det eneste der ærgrer mig, er Ulla Terkelsens forord, hvor hun skildrer forholdet mellem USA og Europa, som et gammelt knirkende ægteskab mellem to, der ikke kan undvære hinanden.
Pointen er jo netop, at intet er eller bliver som det var i relationen mellem USA og Europa.
Og den dybeste grund til at læse 'Fra supermagt til shitshow' er i virkeligheden, at den sætter os i stand til at forstå, hvorfor vi aldrig nogensinde må tage velfærdsstaten for givet, men gøre hvad vi kan, for ikke at ende som USA under Trump.
Mirco Reimer-Elster. 'Fra supermagt til shitshow. En fortælling om fem årtier, der forandrede USA'. 312 sider. Forlaget 28B. Udkommer i dag.
Kommentarer
Nixon's Watergate skandale,…
Nixon's Watergate skandale, som kostede ham præsidentposten i utide, var en søndagsskoledreng i forhold til de løgnartigheder Donald Trump har begået det seneste år.
Men Trump sidder der endnu. Hvad er der sket med USA?
Det startede med Ronald Reagan, som begyndte skævvridningen af økonomien med starten på en enorm ulighed og dermed afdemokratiseringen af USA.
Meget lig det som er CEPOS og Liberal Alliance's drømme Danmark.
Og den vej skal Danmark ikke. Som i slet ikke.
I Danmark har vi en stærk og voksende økonomi med gode lønninger og arbejdsforhold. Også de lavtlønnede er relativt godt stillet i Danmark. Ikke på trods af velfærdsstaten. Men på grund af velfærdsstaten.
I Tyskland er situationen desvære anderledes. Her er det den liberale kapitalisme, som hersker. Og det kan mærkes med en befolkning, hvor ca. 23% lever som det der i Tyskland betegnes som fattige. Her er der ingen fødevarecheck, men lange køer foran suppekøkkener med en mindsteløn på omkring 12,50 euro. Og alligevel valfarter tysk industri ud af Tyskland for at nedsætte sig i Ungarn, hvor lønniveauet er 70% lavere. BMW, Mercedes, ZF, Henkel osv. investere massivt i produktionsanlæg i Ungarn (der hvor Orban bor) og lukker tilsvarende ned i Tyskland. Lige nu er Bundeskanzler Friedrich Merz i gang med endnu en gang at reformere livsforholdene for de mest udsatte tyskere ned. Nogen må jo Bezahlen. Og i Tyskland er det de ressourcesvage, som igen må lægge hovedet på blokken.
Liberal Alliance og CEPOS drømme senarie. Ellers tak.
Men i Danmark blomstre den Socialdemokratiske velfærdsstat. Ja tak.
Med indgåelsen af en…
Med indgåelsen af en handelsaftale mellem EU og Indien har verden taget et stort skridt væk fra USA som en økonomisk magtfaktor i verden – Auf Wiedersehen Hr. Tarif.
Et USA som bare opfører sig mere og mere voldelig mod sine egne og sin omverden. Efter anden verdenskrig er der utallige eksempler på USA’s militære indgreb mod andre lande, som er juridisk tvivlsomme, eller direkte ulovlige.
Læs eller genlæs Canadas præmierminister Mark Carney’s tale und Davos 2026 her:
https://globalnews.ca/news/11620877/carney-davos-wef-speech-transcript/
Canada har indgået en handelsaftale med Kina for at komme væk fra amerikansk afhængighed. Ikke mindst efter trusler fra Trump’s USA om at Canada skal være en amerikansk delstat. EU bør arbejde på en lignende aftale med Kina. Det vil også kunne medvirke til et bedre forhold til Rusland på sigt, da Kina her gode relationer med Rusland. Og fredelige relatiner til Rusland på sigt vil være af afgørende betydning for vores fremtid her i EU. Rusland er nu en gang vores nabo beliggende lige i vores baghave. Og der har faktisk været et godt og tilnærmende forhold mellem EU og Rusland i starten i 90’erne, hvor det var på tale, at Rusland kunne blive medlem af EU. Sådan gik det desvære ikke. Men muligheden for gode relationer er fortsat tilstede, hvis der er en vilje for det. Og vores gas køb fra Rusland siden start 70’erne med en kraftig udbygning i 90’erne viser det er muligt. Selvom det synes svært lige nu – Men hvor der er en vilje er der en vej.
Det kan måske være med til at ligge en dæmper på hele oprustningshysteriet, som i sagens natur ikke er særligt produktiv med de udfordringer verden har. De ressourcer kunne bruges meget meget bedre. f.eks. til den grønne omstilling og en cirkulær bæredygtig udvikling verden over. Hvilket er absolut meget mere nødvendig end oprustningsudstyr.
Næste skridt for EU til uafhængighed af USA er at frigøre sig fra amerikanske tech giganter. Det vil have en enorm effekt på EU’s økonomi. De seneste måske 25 år har USA’s BNP taget store skridt foran EU. Tidligere var EU’ BNP endog en anelse større end USA. Og forklaringen ligger stort set i de amerikanske tech giganter og deres voldsomt store indtjeninger, USA er selv en stor kunde blandt deres tech giganter. Men EU er muligvis endog større. Med andre ord har EU de seneste 25 år bidraget betydeligt til USA’s voksende BNP. Men hvis EU stort set stopper som kunde hos de amerikanske tech giganter og i stedet bruger pengene hjemme i Europa på egen tech industri vil USA’s BNP skrumpe tilsvarende og EU’s BNP vokse tilsvarende. Mere eller mindre. Så der ligger et enormt stort potentiale for EU at udskifte USA’s tech giganter med vores egne.
- Og så fantastiske er de amerikanske tech giganter virkelig ikke. De er mest af alt en vane.
Det kan sagtens gøres efter. Og foruden den økonomiske kontrol for vi i EU også fuld kontrol over vores privatliv fred og hvordan kommende EU tech giganter må opererer i EU. Trump har udspyet sin vrede over de begrænsninger EU har pålagt de amerikanske tech giganter i EU.
Næste, eller samtidige skridt, skal vi have vores egen forsvarsindustri op i fart og udvikle de produkter vi har behov for at kunne fungere med et USA uden for NATO. Og det kan igen kun gå for langsom. I Danmark kan vi starte med at aflyse ordren på yderligere 16 F-35 flyvere og bestille 32 Saab Gripen hos vores søstre og brødre i Sverige i stedet for. Også her ligger der et enorm økonomisk og teknologisk potentiale og tigerspring. Indtil nu har EU lagt omkring 80% af investeringerne på forsvarsprodukter i USA. Penge som vil langt bedre for os i EU at bruge herhjemme for at buste den teknologiske innovation. Hvis vi nu endelig skal bruge så mange milliarder, ja billioner, på krudt og kugler fremover. Og måske den største fordel. Vi har selv 100% kontrollen over vores forsvarsindustri i EU. En Trump kan ikke slukke og lukke for vores forsvarsforsyninger eller begrænse brugen af vores grej som det er tilfældet i dag. Og som vi har set det det seneste år er USA ikke nødvendigvis en god samarbejdspartner eller interesse partner.
Vi skal ikke have en ny kold krig med USA og et vasal EU mod det globale syd. Det ville være en total katastrofe for vores kommende generationer. Vores børn og børnebørn.
Bliver det svært? Ja, men det er netop derfor vi skal gøre det. Det er ganske enkelt nødvendig.
Vi lever i historiske tider. Den skal vi ikke bare se på. Den skal vi være en afgørende del af.
Dine betragtninger med…
Dine betragtninger med hensyn til tech giganterne kan jeg fuldt ud tilslutte mig. I en interessant dabat på DR1 tirsdag middag hørte jeg en forsker fra DTU nævne, at men der arbejdede på at gøre sig uafhængig af den amerikanske infrastruktur. Der er i Tyskland et arbejde i gang med at frigøre sig fra Microsoft, og hvorfor skal Microsoft oprette datacentre i Vestjylland og nasse på vores grønne energi. Skal dette firma smykke sig med "grønt", må de vride armen om på den orange lejer i Det Hvide Hus, og få sat deres egne møller op i stedet for at stoppe arbejdet i Californien. Det kunne synes som om, Bjørn Lomborg også har været i bukserne på denne lejer. Her i huset bliver et par Windows 10 genbrugscomputere allerede opfordret til at få Win 11, der låser én endnu hårdere til Microsoft. Derfor bliver computerne nu udstyret med Linux i stedet.
Hvorfor skal alle vores børns data (Aula) ligge hos Amazon. Det påstås godt nok, at det kun er Amazons EU-baserede datacentre. Men, EU´s befolkninger og deres ledere har dog før været bundnaive, ligesom vi selv i Danmark har været (er) det.
Har selv benyttet mig af…
Har selv benyttet mig af Linux Mint de seneste 10 år. Kan varmt anbefales.
https://linuxmint.com/
Krydret med lidt Pling fra Dr. Mccoy :-)
https://www.pling.com/p/2340063/
https://www.cinnamon-look.org/p/2302153
Hvis du kommer fra Windows 10 er Linux Mint den linux distribution som kommer Windows 10 nærmest. Mint bygger iøvigt på Ubuntu. Måske det bedste vd linux er, at du ikke bliver uspioneret af hverken Microsoft, Apple eller Google.
EU lande ejer 40% af de…
EU lande ejer 40% af de amerikanske statsobligationer. Ligesom USA er afhængig af eksport til EU landene. F.eks. tech giganterne som nævnt ovenfor. Samt en række andre virksomheder i EU, som USA svært kan undvære. En del af F-35 dele bliver f.eks. produceret i EU, herunder Danmark.
Og med de relationer som EU er ved at opbygge til Syd Amerika, Indien og Kina er EU en strategisk økonomisk magtfaktor i en Verden i opbrud.
Hvis EU landene har viljen og kuragen til at markere sig i tiden har vi en stor fremtid. Hvis ikke bliver en pleaser for resten af verden.
Vi har valget nu. I morgen er det for sent.
Tilføj kommentar