Hele Danmark har brug for flere ladestandere

I takt med at vi skifter de sorte biler ud med de grønne, skal vi også have mange flere ladestandere, mener SF’s klimaordfører.
Prisen på elbiler betyder selvfølgelig rigtig meget. Men det er også fuldstændig afgørende, at det bliver endnu nemmere at få ladet sin bil op, hvis vi skal nå vores mål om en million elbiler i 2030.

Jeg har selv en elbil, som jeg kører i på tværs af Danmark fra Fur til København. Det kræver en tyve minutters pause undervejs, hvor jeg kan drikke en kop kaffe, mens jeg lader op i Nyborg eller Fredericia.

Men pausen kan risikere at blive længere, hvis der er kø til at lade op. Det sker sjældent i dag, men risikoen er der.

Flere elbiler kræver flere ladestandere

Derfor skal vi hele tiden være et skridt foran med at bygge flere ladestandere, i takt med, at salget af elbiler stiger.

Vi ved nemlig, at usikkerheden omkring lademuligheder i alt for høj grad holder danskerne tilbage, når de overvejer at skifte bilen ud med en elbil.

Hvis vi vil se flere elbiler på vejene, skal vi have en samlet plan og investere i hele ladeinfrastrukturen og i flere lynladere.

Ladekrise rundt om hjørnet

I Danmark er der i skrivende stund 3.648 offentligt tilgængelige ladestik til elbiler, og der kommer hele tiden flere til.

Jeg tror, de fleste ville blive overraskede over, hvor gode mulighederne faktisk er. Men samtidig tænker jeg tit, at “ladekrisen” lurer lige om hjørnet, når salget af elbiler stiger.

For at komme i mål med den grønne omstilling af transporten er vi nødt til hele tiden at være et skridt foran.

De fleste ladestandere er i dag ejet af enten E.ON eller Clever, hvor man som elbilejer har abonnement til den ene.

Det betyder i praksis, at man kun kan bruge halvdelen af ladenettet. For at komme i mål med den grønne omstilling af transporten er vi nødt til hele tiden at være et skridt foran.

Det betyder, at perspektivet på udbygningen af ladenettet skal ses som en vigtig investering i den grønne omstilling.

Flere ladere vil øge efterspørgslen

Jeg tror faktisk, at hvis vi allesammen kan se let tilgængelige ladestandere i hele landet, så har det også en psykologisk effekt, der vil få endnu flere til at foretrække en elbil.

Derfor vil en god ladeinfrastruktur på flere måder være med til at skubbe elbilerne fremad.

Vi skal have byttet de sorte biler ud med de grønne

Der er brug for flere ladestandere langs hovedvejene og i byerne - både ved de offentlige parkeringspladser og på de store arbejdspladser.

Samtidig skal vi gøre det billigere at lade sin elbil derhjemme. Vi skal have byttet de sorte biler ud med de grønne, og det bliver kun muligt, hvis helt almindelige danskere i hele landet kan se, at det også kan lade sig gøre at skifte til elbil – både i byen og på landet.

Derfor har vi brug for en samlet politisk plan for at sikre ladeinfrastrukturen i hele landet

Signe Munk er klima-, energi- og forsyningsordfører for SF.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Når nogle siger at man skal medregne hvad det koster i CO2 at fremstille vindmøller lade-stander elbiler batterier osv
Så er det 70erne om igen.
For der startede olie-selskaber at lyve om forureningen ved brug af olie og kul,og det er kapitalismen i en nødeskal,penge penge penge og resten er de ligeglade med
Og de lyver og manipulere fortsat
VIND SOL OG BRINT-ENERGI NU

Selvfølgelig skal den forurening og CO2-udslip ved fremstilling af vindmøller, solceller m.m. incl. forbruget af jordens resurser medregnes i klima- og miljøpåvirkning, hvad ellers?
At lukke for olie- og gasproduktionen nu er ren utopi. Brintenergi er stadig alt for omkostningsfyldt at fremstille og omstilling til el-biler vil tage årtier med den nuværende teknologi og hele forsyningsnettet til elforsyning til el-biler skal udbygges for ca.32 til 48 milliarder og det vil iflg. elværkerne tage ca. 10 år at udføre. Desuden bruges der jo olieprodukter til fremstilling af asfalt, men du mener måske vi skal tilbage til grusveje? De mindste el-biler koster ca. kr. 150.000 med en rækkevidde på 250 km. Opladning tager min. 1,5 timer. Jeg ved godt at teslabiler har en større rækkevidde, men her er prisen også ca. kr. 500.000 og det er der næppe mange alm. lønmodtagere som har råd til.

Jeg bor på tredje sal og har et sommerhus i ødemarken. Jeg har ikke tænkt mig at købe en al-bil foreløbig.

Annonce