Mette Frederiksen om udspil: “Det her bliver et af vores centrale valgløfter”

Valgløfte

Mette Frederiksen om udspil: “Det her bliver et af vores centrale valgløfter”

Socialdemokratiet vil lave en gennemgribende ændring af folkeskolen med markant mindre klasser i de første skoleår. Prisen er i milliardklassen, og finansieringen er endnu ikke fremlagt

Mette Frederiksen på 3F’s kongres, 2025
Billedtekst
Mette Frederiksen på 3F’s kongres, 2025
Foto: 3F/Phillip Davali

På en skole på Amager præsenterede Socialdemokratiet onsdag sit reformudspil for folkeskolen.

Udspillet, som partiet kalder en “lilleskole” i folkeskolen, indebærer et klasseloft på 14 elever i 0.–3. klasse fra 2028.

Socialdemokratiet lægger op til fem milliarder kroner årligt i varige udgifter samt seks milliarder kroner over fire år til blandt andet nye klasselokaler og ombygning af skoler.

I dag har en folkeskoleklasse i gennemsnit 21 elever, mens der flere steder er op mod 26 elever i indskolingen

“Det her bliver et af vores centrale valgløfter. Vi er i et valgår, og det her er for os noget af det vigtigste,” sagde statsminister Mette Frederiksen.

Læs også:Ny måling: Socialdemokratiet og Moderaterne går markant frem

Finansieringen er endnu ikke lagt frem, men den vil blive præsenteret inden et valg, lovede finansminister Nicolai Wammen, der deltog sammen med undervisningsminister Mattias Tesfaye og Christina Krzyrosiak Hansen, borgmester i Holbæk og formand for KL’s børne- og ungeudvalg.

I dag har en folkeskoleklasse i gennemsnit 21 elever, mens der flere steder er op mod 26 elever i indskolingen.

Vi anser lilleskolen som det naturlige næste skridt for folkeskolen i Danmark

Socialdemokratiet begrunder udspillet med, at der i dag er for meget uro og for lidt tid til fordybelse. Samtidig kan overgangen fra dagtilbud til skole opleves brat for nogle børn. 

Med “lilleskolen” vil partiet skabe mere ro i skoledagen og bedre rammer for relationer og trivsel.

“Vi anser lilleskolen som det naturlige næste skridt for folkeskolen i Danmark. Det handler grundlæggende om at sikre en mere tryg skolestart,” sagde Tesfaye på pressemødet.

Læs også:Skoleklasse chokeret over DF’ers voldsomme personangreb mod S-ordfører: Forlod Folketingets tilhørerpladser før tid

Milliarder til drift og byggeri og 4.000 flere lærere

Mindre klasser betyder flere klasser. Socialdemokratiet vurderer, at reformen vil kræve omkring 4.000 ekstra lærere. Derudover vil der flere steder være behov for nybyggeri eller udvidelser af eksisterende skoler.

Ifølge Mattias Tesfaye skal de ekstra lærere blandt andet findes ved at lokke nogle af de omkring 40.000 læreruddannede, der i dag arbejder uden for folkeskolen, tilbage med bedre vilkår. 

Socialdemokratiet understreger samtidig, at reformen skal indfases over flere år

Der lægges også op til bedre modtagelsesprogrammer for nyuddannede lærere i håb om at fastholde dem længere i folkeskolen. Endelig skal lærere uden læreruddannelse have mulighed for at uddanne sig, mens de arbejder.

Socialdemokratiet understreger samtidig, at reformen skal indfases over flere år, så omstillingen ikke sker fra den ene dag til den anden.

Læs også:Tesfaye står fast trods kritik fra eksperter: Nogle elever er bare pissedårligt opdragede

Også penge til de ældre elever 

Udspillet rummer ifølge Socialdemokratiet også et løft til de ældre klassetrin, blandt andet med henblik på flere timer, hvor der er to lærere i klassen.

Der lægges desuden op til, at skoler lokalt kan prioritere forskelligt, eksempelvis en ekstra indsats i matematik eller flere pædagoger i SFO’en.

Forslaget rammer ned i en tilbagevendende konflikt

Derudover vil partiet afsætte penge til, at flere børn fra familier med lavere indkomster får mulighed for at komme på efterskole, fordi adgangen i dag opleves socialt skæv.

Friskoler og privatskoler: Midler mod større ansvar

Friskoler og privatskoler skal også kunne få del i midlerne, på den betingelse, at de tager et større ansvar for elever med sociale og faglige udfordringer.

Forslaget rammer ned i en tilbagevendende konflikt: Folkeskolen har i praksis en stærkere forpligtelse til at rumme elever med omfattende støttebehov, mens private skoler lettere kan skille sig af med elever, der ikke passer ind.

Socialdemokratiet lægger op til at stramme den logik, hvis skolerne samtidig skal have adgang til flere offentlige midler.

Læs også:Når så mange forældre vælger folkeskolen fra, så er det på tide at tænke anderledes

Venstre og Moderaterne tvivler på pris og gennemførlighed

Fra blå blok møder udspillet skepsis, især på økonomi, kapacitet og rekruttering.

Jan E. Jørgensen byrådsmedlem på Frederiksberg og politisk ordfører for Venstre siger til Politiken, at det alene på Frederiksberg vil betyde, at der skal bygges tre nye skoler, og at Venstre derfor tvivler på, at forslaget kan holdes inden for de seks milliarder til de fysiske rammer.

Moderaterne er også forbeholdne:

Men vi bed os fast … Hold op en sejr!

“Vi vil gerne være med til at kigge på folkeskolen. Men om det her er den rigtige måde at bruge pengene på, er vi meget usikre på,” siger partiets politiske ordfører, Mohammad Rona, til Politiken.

Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, kalder forslaget “valgflæsk” på Facebook og siger:

“Det her er et valgudspil og ikke andet.”

Læs også:Inger Støjberg i ny skævert

Flere partier jubler

På den anden side bliver udspillet modtaget positivt af flere partier til venstre og i midten.

Radikale Venstres børne- og undervisningsordfører, Lotte Rod, skriver på Facebook:

“For tre år siden ville Socialdemokratiet ikke bruge en krone på flere lærere. Men vi bed os fast … Hold op en sejr!”

Det er en rigtig god nyhed for forældre, lærere, ansatte i skolen og ikke mindst børnene

Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, roser også forslaget på det sociale medie X og skriver, at der er “rigtig gode takter” i udspillet.

SF’s skoleordfører, Sigurd Agersnap, siger ifølge Folkeskolen.dk:

“Det er en rigtig god nyhed for forældre, lærere, ansatte i skolen og ikke mindst børnene.”

Anne-Sofie Søndergaard Bak Madsen

Journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 04.02.2026 - 20:42

Nu skal der så være 14 elever pr. klasse fra 0 - 3 klasse. Men der var en gang for ikke så længe siden at man mente der skulle være 28 elever.

Sådan sejler det hele frem og tilbage. Der findes ingen justeringer og tilpasninger. Kun store reformer som vender vranget ud.

En meter tilbage og en meter frem er 0 meter.

Indsendt af Hugo (ikke efterprøvet) den Torsdag den 05.02.2026 - 12:54

Som svar til af Arvid Nielsen (ikke efterprøvet)

Det her er mere valgflæsk end et forsøg på at løse et problem. Var de bare en smule seriøse, ville det vel næppe lave en der næsten er en klassiker for Mette F. at love en masse uden at ville sige hvor pengene kommer fra for så, at lade det løbe ud i sandet efter et valg.

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Fredag den 06.02.2026 - 11:07

Som svar til af Hugo (ikke efterprøvet)

Hun skal jo lige have et politisk flertal og en forhandling på plads bag forslaget , før der helt specifikt kan peges på hvor pengene skal komme fra .

Det er en almindelig forhandlingsstrategi at man holder sine kort tæt . Jeg er også sikkert på at beløbsrammen der er meldt ud til at realisere forslaget . Er blevet afstemt med finansministeriet og Wammen som også selv deltog ved fremlæggelsen .

Så må valget afgøre om der kan findes et nødvendigt politisk flertal bag forslaget.

Indsendt af Hugo (ikke efterprøvet) den Fredag den 06.02.2026 - 13:17

Som svar til af Nielsen (ikke efterprøvet)

Andre skal ikke have et flertal for at komme deres bud på finansiering. Hvorfor skal Mette F igen kunne køre på frihjul?

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Fredag den 06.02.2026 - 14:39

Som svar til af Hugo (ikke efterprøvet)

Jeg mener ikke at der er tale om at køre på frihjul i dette tilfælde . Når det er et centralt valgløfte fra et traditionelt regeringsbærende parti. Så skal der altså leveres hvis valget gør det muligt .

Ved fremlæggelsen blev det slået fast at finansieringen ikke skulle ske fra det økonomiske råderum og heller ikke på bekostning af den sociale indsats .

Jeg mener Wammen brugte udtrylkket “ nye penge “ om de 6 milliarder som skal reserveres over en fireårig periode og som bliver lagt oveni , hvad det i dag bruges på skoleområdet .

Så mon ikke der fremover og i en kommende valgkamp vil blive spurgt ind til hvilke nye penge der er tale om her - Det tror jeg på .

Indsendt af Ole Høj (ikke efterprøvet) den Torsdag den 05.02.2026 - 02:16

Forslaget giver mere indtryk at at være panik før lukketid i forbindelse med et forestående folketingsvalg, end at være ordentligt gennemtænkt.

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Fredag den 06.02.2026 - 02:41

Februar 2026:

“For tre år siden ville Socialdemokratiet ikke bruge en krone på flere lærere. Men vi bed os fast … Hold op en sejr!”

“Det er en rigtig god nyhed for forældre, lærere, ansatte i skolen og ikke mindst børnene.”

2013:

Mette Frederiksen var beskæftigelsesminister under den omfattende lærerkonflikt (lockout) i 2013, hvor hun stod i spidsen for det regeringsindgreb, der afsluttede konflikten efter fire uger. Hun fremlagde hasteloven, der pålagde lærerne nye arbejdstidsregler, hvilket medførte kritik for en "kaotisk" proces.
Indgrebet stoppede konflikten, da parterne ikke kunne nå til enighed, og regeringen ønskede at sikre folkeskolens drift, hvilket banede vejen for en skolereform.

2020:
Kritikken af folkeskolereformen i 2020 var omfattende, primært baseret på omfattende evalueringer fra VIVE og Aarhus Universitet (DPU) og Børne- og Undervisningsministeriet. Rapporterne viste, at de lange skoledage ikke havde løftet elevernes faglige niveau i dansk/matematik, og at hverken trivslen eller den sociale lighed var forbedret markant, hvilket daværende undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil betegnede som en "selvstændig katastrofe"

2023:
”Lærerne og skolen oplevede en slags offentlig umyndiggørelse, ved at man satte de her alt for snævre mål op, og at man inden havde lockoutet lærerne”.

”Det gjorde, at lærerne, pædagogerne og lederne i den grad følte sig kørt rundt i manegen. Der var mange forskellige ting, som forstærkede hinanden. Det skabte en oplevelse af et umyndiggørelsesregime”, siger han.

2026:
Socialdemokratiet begrunder udspillet med, at der i dag er for meget uro og for lidt tid til fordybelse. Samtidig kan overgangen fra dagtilbud til skole opleves brat for nogle børn.

Med “lilleskolen” vil partiet skabe mere ro i skoledagen og bedre rammer for relationer og trivsel.

“Vi anser lilleskolen som det naturlige næste skridt for folkeskolen i Danmark. Det handler grundlæggende om at sikre en mere tryg skolestart,” sagde Tesfaye på pressemødet.

Analysen fra dronen:
Mette Frederiksen brugte samme taktik over for sygeplejerskerne. 1) Satte dem ned i løn og arbejdsvilkår, så de flygtede. 2) Gik til valg på at forbedre deres vilkår. Gennemførte det med SVM- regeringen. Og vupti så var sygeplejerskerne tilbage igen! Og socialdemokraterne jubler!

Mette Frederiksen bliver nu kopieret i stor stil af Trump i USA:

Beskrivelsen af, at Donald Trump først nedbryder etablerede systemer eller normer for derefter at genopbygge dem efter egne ideer, afspejler en udbredt analyse af hans politiske stil. Denne "kompetente kaos"-tilgang involverer ofte omfattende forberedelser fra tænketanke, der står klar til at eksekvere en "Trump 2.0"-dagsorden fra dag ét.

Nedbrydning af normer: Trump udfordrer konventionelle politiske strukturer, som det f.eks. sås ved hans utraditionelle forslag om at købe Grønland i 2019.
Genopbygning (Trump 2.0): I en eventuel ny periode forventes en mere effektiv maskine, hvor allierede politiske grupper har forberedt konkrete forslag, der skal implementere hans visioner direkte.
Forretningsorienteret tilgang: Dette mønster kan ses som en overførsel af hans baggrund som ejendomsudvikler til politik, hvor det eksisterende fjernes til fordel for nyt.

Denne tilgang er beskrevet som en strategisk nedrivning for at skabe rum for en ny, "Trump-skræddersyet" orden.

Mette Frederiksen-skræddersyet orden!

Lærerkonflikt- skolereform- lille skole!

Valget er klart! Efter bedste amerikanske model!

Mette Frederiksen modellen!

Smadrer et eller andet! Så er der noget at gå til valg på om fire år!

Stakkels sygeplejersker og patienter!
Stakkels folkeskolelærere og elever og forældre!

Mette Frederiksen har fundet en sikker vindermodel!

“For tre år siden ville Socialdemokratiet ikke bruge en krone på flere lærere. Men vi bed os fast … Hold op en sejr!”
“Det er en rigtig god nyhed for forældre, lærere, ansatte i skolen og ikke mindst børnene.”

Og elafgiften er forsvunden og en fødevarecheck på 2.500kr.

Valget er for længst vundet!

Hvad skulle USA gøre uden Trump!
Hvad skal Danmark gøre uden Mette Frederiksen!

Det interessante bliver, hvad skal Socialdemokratiet vinde med i 2030?

Først sygeplejerskerne, så folkeskolelærerne, så……..?

Planen er for længst lagt!

Indsendt af Mette F. (ikke efterprøvet) den Fredag den 06.02.2026 - 23:38

Alt hvad hun siger er åbenlyse løgne og desperate forsøg på at klamre sig til taburetten. Hvordan nogen som helst kan mene at hun bør være statsminister, er mig en gåde. Hvorfor hun stadigvæk er det, er endnu mere underligt og demonstrerer med al ønskelig tydelighed hvor gennemført korrupt vores politiske system er. Hendes ugerninger er for mange til at begynde at remse op, og det er andre allerede begyndt på i ovenstående kommentarer, så lad mig nøjes med at minde om, at hun med fuldt overlæg har brudt grundloven mens hun var siddende statsminister. Ikke nok med at hun får lov at slippe afsted med det, men der er oven i købet en overvældende del af befolkningen, der stadigvæk stemmer på hende. De burde fratages stemmeretten og hun burde ikke sidde på statsministerposten, men i fængsel.

Fuldt accepterede af folk med mangelfuld sproglig formåen, ligesom mangelfuld tegnsætning er det. Du projekterer det psykologiske begreb "uklædelig, pubertær usikkerhed".

Indsendt af Bo Thomassen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 07.02.2026 - 06:41

Hvad mener de ansatte på pågældende klassetrin om planen?

God / dårlig ide?
Utopisk / realistisk forslag?

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.