For mig har Socialdemokratiet altid været det sted, hvor de flotte idealer blev operationaliseret til konkret politisk forandring.

Her taler vi ikke kun om, hvad der skal ske om 10 år, men også om hvordan vi i morgen kan tage de første og vigtigste skridt.

Det sidste er det sværeste.

Bare se på debatten om værdig tilbagetrækning for nedslidte

At stille sig op på ølkassen og fyre parolerne af er langt nemmere end at træffe de valg, der afgør, hvor den politiske forandring skal begynde. Derfor er det heller ikke altid let at være socialdemokrat.

De privilegerede kupper de sociale fremskridt

Ikke desto mindre er der mere end nogensinde brug for, at den mest dominerende politiske kraft i Danmark får held til at tage de vigtigste skridt først. Ellers bliver de sociale fremskridt kuppet eller blokeret af mere privilegerede grupper.

Bare se på debatten om værdig tilbagetrækning for nedslidte.

Der var ingen solidaritet at spore med de tarmrensere, tømrere, elektrikere eller SOSU-assistenter

I torsdagens udgave af Debatten på DR2, stod formanden for Magisterforeningen og hyldede regeringens nye forslag til seniorførtidspension, fordi alle nu får adgang til en ordning, der er dårligere end den rettighed Socialdemokratiet har foreslået for udvalgte grupper.

Akademikerne var altså glade for, at der nu kommer en ordning, som de også kan få del i.

Der var ingen solidaritet at spore med de tarmrensere, tømrere, elektrikere eller SOSU-assistenter, som faktisk har brug for et bedre tilbud end akademikerne. Tværtimod, bad formanden om, at de skulle vise solidaritet med hendes medlemmer.

Så fokuserer man igen-igen på toppen af kransekagen

Et andet eksempel er debatten om en ny karakterskala. Her har regeringen foreslået at indføre en ny topkarakter.

I stedet for at begynde med de mange unge i bunden af skalaen, som hver eneste dag slås med et karaktersystem, der ikke belønner deres faglige udvikling, så fokuserer man igen-igen på toppen af kransekagen. Her skal de stærkeste elever ”udfordres” af velfærdsstaten, og det får mere medietid og politisk opmærksomhed, end de mange ordblinde unge, der går gennem folkeskolen uden at blive testet.
 

Brolæggeren kommer før konsulenten 

Som socialdemokrat mener jeg, at brolæggerens smadrede knæ kommer før en psykisk nedslidt konsulent.

Ligesom jeg mener, at en ordblind gymnasieelev kommer før de funklende 3.G’ere med 12-taller over hele linjen.

Ellers risikerer vi, at kampen for politisk forandring løber ud i sandet, fordi for mange interessegrupper meler deres egen kage

Ikke fordi jeg ikke er klar over, hvor invaliderende psykisk nedslidning kan være, eller hvor meget præstationspres, der hersker i toppen af uddannelsespyramiden, men fordi de sociale fremskridt skal begynde et sted. Ellers risikerer vi, at kampen for politisk forandring løber ud i sandet, fordi for mange interessegrupper meler deres egen kage.  

Noget af det vigtigste ved socialdemokratisme er evnen til at begynde rigtigt. En ny socialdemokratisk regering skal se ud over mediesegmentet og de højtråbende professionelle snakkehoveder og tage de vigtigste skridt først.

Sådan skaber vi sociale fremskridt!