Formueskat: Rapport bakker ikke op om Dansk Industris og Liberal Alliances skræmmebilleder
Formueskat: Rapport bakker ikke op om Dansk Industris og Liberal Alliances skræmmebilleder
Norge har strammet markant op på reglerne om exitbeskatning. Og det er især den opstramning, der en overgang fik et antal norske milliardærer til at forlade Norge - ikke den norske formueskat, skriver Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen
I Socialdemokratiet er vi stolte af vores velfærdssamfund. Vi har skabt det. Og vi ser det som en af vores allervigtigste opgaver at styrke det. Derfor har vi foreslået Lilleskolen. Et markant løft af folkeskolen og en vision om langt færre elever i de mindste klasser. Vi vil have mere tryghed og tid til den enkelte elev, og vi vil gøre overgangen fra børnehave til skolen bedre.
Både fordi det har en værdi i sig selv, men også fordi vi tror på, at en god folkeskole giver dygtigere og mere robuste børn, som er dem, Danmark skal leve af i fremtiden. Vi investerer med andre i Danmarks fremtid.
Milliardindsprøjtningen til folkeskolen finansierer vi gennem en formueskat. Med den foreslåede model vil den berøre omkring 22.000 personer — cirka 0,4 % af alle skattepligtige i Danmark. Det drejer sig om enkeltpersoner med formuer over 25 millioner kroner og par med formuer over 50 millioner kroner.
Vi foreslår en formueskat på 0,5 %, så vi kan styrke vores fælles velfærd.
Formueskatten har givet anledning til kritik. Både fra meget rige enkeltpersoner, erhvervsorganisationer og borgerlige politikere.
Jeg vil gerne benytte anledningen til at svare.
Luftige beregninger fra DI
Dansk Industri har lavet en beregning, der med udgangspunkt i Norges erfaringer med formueskatten påstås at vise, at Socialdemokratiets forslag risikerer at koste 850.000 arbejdspladser og statskassen 16 mia. kr. DI henviser til et studie fra det amerikanske universitet Princeton.
Også Liberal Alliance politiske ordfører Sólbjørg Jakobsen har peget på Norge som et skræmmebillede: ”De forventede at hente en milliard kroner i ekstra skatteindtægter, men resultatet blev, at de rige flyttede ud, og så tabte de mere end fire milliarder”.
Både DI og Sólbjørg Jakobsen var dumpet med et brag, hvis debatten om formueskat havde været en eksamen.
Videnskabelige studier gennemgår en kvalitetskontrol, når de indsendes til et videnskabeligt tidsskrift. Det kaldes fagfællebedømmelse, og er en vigtig del af den videnskabelige proces. DI baserer sin analyse på et studie, der ikke er fagfællebedømt. Det er heller ikke blevet citeret af andre forskere.
DI baserer sin analyse på et studie, der ikke er fagfællebedømt
Studiets forfatter skriver, at studiets konklusioner er specifikke for Norge. Alligevel oversætter DI analysens konklusioner til danske forhold, uden overhovedet at tage stilling til de forskelle, der er mellem Danmark og Norges skattelovgivning. Det gælder særligt spørgsmålet om hvilke skatteregler der gælder, når store formuer flyttes ud af landet.
Useriøst af en ellers anerkendt samfundsaktør
Indtil 2022 havde Norge en relativ lempelig beskatning af formue ved udrejse fra landet. Derudover kunne nordmænd i realiteten slippe for (den lempelige) exitbeskatning, ved at benytte en såkaldt femårsregel, som betød, at skatten på urealiserede gevinster bortfaldt, hvis ikke de indfriede gevinsterne i løbet af de første fem år.
Siden da har Norge strammet markant op på reglerne om exitbeskatning. Hvilket man har kunnet se på udvandringsmønstret blandt de mest velstillede i Norge.
Studiet, som DI’s beregninger bygger på, omtaler direkte, at udflytningen fra Norge ikke alene handler om formueskat, men altså også om ændret exitbeskatning.
Så hverken DI eller Liberal Alliance kan dække sig ind med uvidenhed, når de forsøger at fortælle en forkert historie om, at udflytning fra Norge handler om formueskat, og ovenikøbet bruger det norske eksempel til at skønne over virkningen på den danske økonomi af en dansk formueskat.
At studiet næppe har den store relevans for danske forhold
Faktisk skal man ikke længere end til femte linje i studiets konklusion, før man kan læse, at studiet næppe har den store relevans for danske forhold. ”Indførelse af politikker, der begrænser skatteflugt, reducerer mobiliteten blandt de mest produktive iværksættere og ændrer dermed de samlede effekter af en reform af formueskatten.”
Alligevel oversætter DI arbejdspapiret til danske forhold. Det er ikke bare useriøst af en ellers anerkendt samfundsaktør, det er også grænsende til det vildledende. Særligt når der findes anden forskning, som mere direkte tager forbehold for skattereglerne, hvad angår udflytning af formue.
Rapport bakker ikke op om DI og Liberal Alliances skræmmebilleder
Eksempelvis bestilte den seneste borgerlige regering i Norge en rapport om effekterne af den norske formueskat. Deres konklusioner bakker ikke op om DI og Liberal Alliances skræmmebillede.
Tværtimod viser rapporten, at virksomhedsejere, der betaler formueskat, trækker færre penge ud af virksomheden, og øger antallet af ansatte. Og rapporten viser, at investeringsniveauet ikke påvirkes negativt.
Det er således heller ikke svært at finde norske eksperter, der har en helt anden vurdering af Norges formueskat.
Guttorm Schjelderup, der er professor på Norges Handelshøyskole og leder af Senter for Skatteforskning har f.eks. til danske medier påpeget, at der ikke foreligger empirisk dokumentation for, at formueskatten har haft en samlet negativ effekt på værdiskabelsen.
Derudover er den samlede effekt på økonomien også et spørgsmål om, hvad man bruger pengene fra en formueskat på, som Andreas Økland, postdoc ved Norwegian Centre for Tax Research, påpegede over for Jyllands-Posten. At investere i vores børn og vores fremtid er en af de bedste investeringer, som vi overhovedet kan gøre som samfund.
Et andet argument mod formueskatten - som særligt rige enkeltpersoner, men også DI og borgerlige politikere har turneret med - handler om, at formueskatteydere vil være nødsaget til at trække penge ud af virksomhederne, for at betale skatten.
Heller ikke dette synspunkt finder umiddelbart opbakning i den førnævnte undersøgelse fra Norge, som faktisk finder den præcis modsatte effekt. Norske virksomheder ejet af formueskatteydere øger antallet af ansatte og ejeren trækker færre penge ud af virksomheden.
Ingen likviditetsproblemer
Udviklingen i størrelsen af formuen for de mest velhavende i Norge tyder heller ikke på, at der skulle være likviditetsproblemer. Eller at formueskatten underminerer de økonomiske muligheder for de rigeste i Norge.
Den rigeste ene procent i Norge har således øget sin andel af de samlede indkomster i Norge markant - fra omkring 12 til 25 procent i perioden 2001-2024, ifølge tal fra Norges Statistiske Sentralbyrå - pendant til Danmarks Statistik.
Derudover peger et studie udarbejdet i samarbejde mellem en norsk forsker og det norske statistikbureau på, at likviditetsudfordringer for virksomheder ejet af en formueskatteyder i praksis er meget begrænsede. Formueskatten udgør for 99 pct. af virksomhedernes vedkommende mindre end 2,5 pct. af virksomhedens indtægter.
En skatteprocent, der er omtrent det halve af, hvad den er i Norge
Og husk – vi lægger både op til en markant højere grænse for, hvornår man skal betale formueskat end i Norge samt en skatteprocent, der er omtrent det halve af, hvad den er i Norge. Det reducerer risikoen for, at virksomhedsejere ikke har likviditet til at betale, som den norske skatteforker Anette Alstadsæter udtalte til TV2.
I forbindelse med Socialdemokratiets forslag har der været kritik af, hvorvidt iværksættere vil kunne blive pålagt en betydelig formueskat inden deres virksomhed giver et overskud.
Det er en relevant betragtning. Selvfølgelig vil vi indføre formueskatten på en måde, så vi stadig passer på danske virksomheder og danske arbejdspladser. Ligesom vi har gjort i de sidste knap syv år i regering.
Her er et mere ærligt bud på effekten af en dansk formueskat
Hvad kan vi så konkludere om, hvad en formueskat vil betyde for dansk økonomi?
Læs også:Afliver myte: Formueskat på de rigeste giver stort overskud i Norge
Det bedste bud finder vi i et nyt forskningsstudie, der bl.a. er lavet af to danske forskere, Katrine Jakobsen og Henrik Kleven, som er på vej i et af de mest anerkendte tidsskrifter inden for den økonomiske videnskab.
Omregnet til danske forhold, svarer deres konklusioner til, at vores forslag om en formueskat isoleret set vil reducere BNP med 1,6 mia. kr. og reducere beskæftigelsen med ca. 200 fuldtidspersoner.
Mon ikke de investeringer vejer op for de konsekvenser, formueskatten måtte få
Men det er vel og mærke den økonomiske effekt alene af skatten. Socialdemokratiet vil jo bruge provenuet på at løfte folkeskolen massivt samt lave en ny pakke med erhvervspolitiske initiativer. Mon ikke de investeringer vejer op for de konsekvenser, formueskatten måtte få? Det tror jeg.
Er formueskatten så en god eller en dårlig ide? Det kommer nok an på øjnene der ser, og hvilke værdier man har.
Genforsikrer vores velfærdssamfund og øger ligheden
Jeg mener, at vi med formueskatten genforsikrer vores velfærdssamfund og øger ligheden. Jeg tror på velfærdssamfundet og vores model, der har givet os både høj grad af lige muligheder, og gjort Danmark til et land, hvor nogen af de rigeste og mest lykkelige mennesker bor i Danmark.
Det er blandt andet et produkt af en folkeskole, hvor vi mødes på tværs og hvor alle får mulighed for god og dannende undervisning uanset økonomisk formåen – en undervisning vi nu løfter betragteligt og som vi foreslår finansieret af formueskatten.
Vi er ikke blevet et af de mest konkurrencedygtige lande i verden ved at konkurrere på skatteniveauet. Vi har tværtimod skabt 230.000 private arbejdspladser og høvlet 200 milliarder af statsgælden under Mette Frederiksen, fordi vores virksomheder stortrives i et velfærdssamfund, hvor der nok betales skat, men hvor der til gengæld er veluddannede, kreative medarbejdere omgivet af et trygt og godt velfærdssamfund, der dybest set får mennesker – og dermed virksomheder – til at trives.
Jeg mener også, at lighed er en værdi i sig selv. Alle skal ikke være ens. Jeg under alle dygtige arbejdsomme mennesker succes – og anerkendelse. Men Danmark er for lille store forskelle. Og uligheden er vokset i hele min levetid. Særligt pga. af stigende formuer.
Uligheden er vokset i hele min levetid. Særligt pga. af stigende formuer
Derfor er det klogt at beskatte netop formuer. En rimelig grad af lighed har også sammenhæng med stabilitet og demokrati.
Eller som tidligere overvismand Hans Whitta-Jakobsen påpeger, så har den høje tillid i befolkningen og Danmarks evne til at gennemføre store reformer en sammenhæng med den relativt høje lighed i det danske samfund. Det nyder ikke mindst virksomhederne godt af.
Den politiske debat om formueskatten og velfærdssamfundet er ikke bare legitim at have – det er også dybt demokratisk, at forskellige holdninger brydes. Men det bliver nødt til at foregå på et oplyst og underbygget grundlag. Skræmme-kampagner gavner ingen.
Nu har jeg lagt mine argumenter frem. Tak fordi du læste med.
Tre europæiske lande har formueskat
Og blot som appendiks:
Der er tre andre lande i Europa, som opkræver en skat af nettoformuer: Norge, Schweiz og Spanien. Der er forskelle i, hvordan formuerne opgøres, og hvilken vægt forskellige typer af formue tæller med. Alligevel kan det være nyttigt at spejle den danske debat i, hvordan det ser ud i andre lande:
- Norges formueskat er på 1 pct. af nettoformuer mellem 1,13 mio. kr. og 13,3 mio. kr. For nettoformuer over 13,3 mio. kr. er formueskatten 1,1 pct.
- I Genève, Schweiz er formueskatten på mellem 0,15 pct. og knap 1 pct. afhængigt formuens størrelse. I Zürich, Schweiz er formueskatten på mellem 0,05 pct. og ca. 0,7 pct. afhængigt formuens størrelse.
- I Spanien er formueskatten på mellem 0,2 pct. og 3,5 pct. afhængigt af formuens størrelse.
Kommentarer
Tobaks industrien…
Tobaks industrien argumenterede i sin tid for at rygning er sundt. Den er der vist ingen der tror på uanset, hvor gode de såkaldte argumenter end måtte være.
Formueskat? Hvorfor ikke…
Formueskat? Hvorfor ikke kalde det hvad det reelt er: krigsskat eller for at sælge det til vælgerne “differentieret forsvarsskat”
Når Danmark skal forsvares, hvem har så reelt mest på spil?
Den fattige overenskomstansatte i provinsen, eller den formuende virksomhedsejer i Roskilde eller Billund eller storbonden med fem gårde og i alt 2500 køer?
Hvad er det egentligt vores 3,5% af BNP som Troels, Mette og Lars og alle de andre partiledere er så stolte af at “vi” danskere skal betale for at holde russernes droner og missiler og tanks på afstand?
Betal en krigsskat/differentieret forsvarsskat alt efter hvad “du og din familie har på spil”, når truslen fra Rusland bliver til alvor!
Lad en forsikringsmand regne på hvad samfundet har på spil og hvad den enkelte har på spil!
Det bliver dyrt for de rige og formuende for stort set hele produktionsapparatet ejes af en meget lille del af danskerne…
Det har vi danskere det fint med…
Men at Liberal Alliance kalder det misundelsesskat, når produktionsejerne blot skal betale en lille del mere i forsvarsskat - differentieret forsvarsskat - når verdensfreden trues.
Ja, så må vi jo bruge Norge for at forklare hvorfor?
Gasspriser til himmels – Norge håver daglig inn milliardgevinst
Et gigantisk byks i gassprisene gjør at Norge tjener 1,1 milliarder kroner mer i dag enn før angrepet på Iran.
Gassprisen nærmer seg nå en dobling fra fredag morgen, et døgn før USA og Israel angrep Iran.
Bare mandag gikk prisen 40 prosent opp, og tirsdag er det en ny økning på 25 prosent.
Investeringsdirektør i Nordea, Robert Næss, har sett på de dramatiske prisutslagene etter helgens eskalering. Og summene er enorme.
Under samtalen ser Næss på de siste oppdaterte tallene og regner.
– Skal vi se, nå er det faktisk 1,1 milliarder kroner i ekstra gassinntekter hver dag sammenlignet med før angrepet, sier han.
Tilsvarer en oljepris på 110 dollar
Selv om oljeprisen har steget med rundt 15 prosent (cirka 11 dollar fatet) siden fredag, er det altså i gassmarkedet endringen virkelig er dramatisk.
– Dersom vi konverterer dette til olje, så tilsvarer det en pris på 110 dollar, sier analytiker Helge André Martinsen i DNB Carnegie.
Han forklarer at verden har oljelagre å tære på, mens gass er langt vanskeligere å lagre.
– Rundt 20 prosent av verdens flytende naturgass (LNG) går gjennom Hormuzstredet. Når Qatar Energy i tillegg må stenge ned produksjonen av LNG, blir situasjonen akutt, sier Martinsen.
Europa er spesielt sårbar. Etter at russisk gass i stor grad forsvant som følge av krigen i Ukraina, har Europa gjort seg avhengig av LNG-import.
Rundt 40 prosent av Europas gassimport er LNG.
I tillegg er gasslagrene generelt lave i vintermånedene. Og nå har lagrene rundt 30 prosent fyllingsgrad, som er lavere enn normalt for årstiden.
– Når vi nå mister tilgangen fra Midtøsten, oppstår det en desperasjon etter gass som sender prisene til værs, forklarer Martinsen.
Og dette rammer blant annet innbyggerne i europeiske land. Bare de siste dagene har for eksempel strømprisene i Tyskland økt med cirka 20 prosent.
Kan ikke fortsette
Det er i praksis stans i skipstrafikken som vanligvis går gjennom Hormuzstredet. Det kan ikke fortsette særlig lenge, mener Næss.
Han viser til at både Kina, USA og Iran selv er avhengige av at transporten og leveransen av gass gjenopptas.
Næss får støtte av Martinsen i DNB Carnegie.
– Verken Irans venner eller fiender ønsker å se Hormuzstredet nedstengt over tid, sier han.
Analytikeren peker på at vedvarende stans i energiforsyningen fort kan ha andre negative konsekvenser som økt inflasjon.
Han tror sårbarheten i Europa fører til et økt fokus på viktigheten av kontinentets energiproduksjon. Det gjelder både olje og gass, men særlig fornybar energi.
– Det er klart at den type tematikk vi har nå, er nok en påminnelse om hvor strategisk viktig energisikkerhet er.
Ja, nordmænd er et fantastisk folkefærd!
De formuende - ejere inden for gas og olie - og oliefonden (i princippet alle nordmænd) - scorer kassen nå verden bliver usikker.
Præcist som vi har set med fødevarepriserne i Danmark - hov hvor endte de penge henne? Måske en norsk oliemilliardær?
REMA 1000 i Danmark ejes af den norske Reitan-familie gennem koncernen Reitan Retail. Selve driften af de enkelte butikker er struktureret som selvstændige franchisebutikker, hvor lokale købmænd står for den daglige ledelse.
Nordmænd er dygtige og den lange og nære grænse til Sverige gør at enhver virksomhed hurtigt kan flyttes ti kilometer på den anden side grænsen…
Og så er der alle de nordmænd der under 2. verdenskrig kæmpede heroisk for deres fædreland imod Hitlers Tyskland. Ja, de vælger nu at flytte deres formuer til det neutrale Schweiz, langt væk fra det Rusland som truer i Nordnorge og Svalbard.
I stedet for frivilligt at betale en retfærdig differentieret forsvarsskat, der viser hvad deres entreprenørskab vitterligt er værd for deres fødeland og kongerige og fælles kultur og historie!
Norge er blevet et kønsløst nation med rige venner overalt i verden!
Rige for de rige!
Er det det samme Danmark som vi efterstræber!
Hvorfor er Mette, Troels og Lars og alle de øvrige partiledere så ivrige efter at bruge 3,5% af BNP på forsvaret?
Hvilket Danmark er det som de reelt vil forsvare?
Differentieret forsvarsskat viser danskernes reelle danske identitet!
Dit utyske hed det engang i det danske sprog!
Dit udanske blev årets ord 2026!
Formueskatten startede debatten…
Krigsliderligheden hos vores statsminister og Venstres formand, viste at Danmarks forsvar deler støtten til Ukraine!
De rige har for længst fået nok!
Gullaschbaronerne i 2026 scorer kassen præcist som under de to første verdenskrige…
Krige er godt for de rige og formuende…
De forstår lynhurtigt at flytte formuerne derhen hvor pengene er flest…
Vi danskere elsker Matador…
Men nu må Mads Skjern vise sin forsvarsvilje!
Præcis som I Matador er det Katrine Larsen (grisehandlerens kone, spillet af Lily Broberg), der redder jøden Hr. Stein under besættelsen.
Mette Frederiksens store fejl ved at påstå at formueskatten skal gå til lilleskolen, er at hun forsøger at dække over sin egen krigsliderlige tilgang til Ukraines kamp imod Putin og Rusland….
Pengene er smidt i krudt og kugler! 3,5% af BNP!
Tænk hvis statsminister Mette Frederiksen havde spillet med åbne kort og sagt: -Jeg ber Danmarks mest formuende om en “differentieret forsvarsskat”, fordi I har simpelthen så meget mere på spil, når de russiske droner smadrer vort lands produktionsapparat, handelscentre og infrastruktur…
Tænk!
En differentieret forsvarsskat…
Den nordmand der herefter stak af til Schweiz ville nærmest være at betragte som desertør, landsforræder, en ægte Matador…
Heltinden er grisehandleren kone…
Måske derfor vi alle elsker serien Matador…
Formueskat eller differentieret forsvarsskat?
Den dag russerne kommer, så husker hver dansker alt for godt folketingsvalget 2026!
Utyske, udanske, unorske,…
Forsvaret af Grønland kunne fint betales med formueskatten!
Lilleskolen!
Mette Frederiksen fik ideen til at afskaffe Store Bededag!
Hvor udansk!
Linjen er lagt!
Tror da Fanden at de rige flygter til Schweiz, hvis de skal betale lilleskolen!
Den folkeskole som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen egenhændigt ødelagde i 2013:
Lærerkonflikten i 2013, også kendt som lærerlockouten, var en omfattende arbejdskamp i foråret 2013, hvor over 50.000 folkeskolelærere blev lockoutet af Kommunernes Landsforening (KL) efter sammenbrud i overenskomstforhandlingerne.
Mette Frederiksen spillede en central rolle som beskæftigelsesminister i SRSF-regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), da hun stod for at gennemføre det lovindgreb, der afsluttede konflikten.
Folkeskolelærerne flygtede! I dag kender alle resultatet af Mette Frederiksens evner som politiker.
Konservative vil have to voksne i flere dansk- og matematiktimer
Høj dumpeprocent får konservative til at foreslå to voksne i dansk og matematik i halvdelen af timerne på alle klassetrin. Regningen skal betales af det økonomiske råderum…
Igen kan vi jo kigge til Norge!
Ifølge NRK og nyhetsrapportering fra 2024 og 2025 har regjeringen foreslått å styrke kommuneøkonomien, noe som inkluderer økte rammer til skole og oppvekst. Likevel rapporteres det samtidig om store utfordringer med skolekutt i flere kommuner.
Her er sentrale punkter basert på søkeresultatene:
Ekstra milliarder til kommunene: Regjeringen har lagt opp til at kommune-Norge skal få flere milliarder mer, med over 4–5 milliarder kroner ekstra foreslått i 2025-budsjettet.
Motstridende meldinger om kutt: Til tross for økte statlige overføringer, meldte KS (Kommunesektorens organisasjon) i desember 2024 om et potensielt underskudd på 9 milliarder kroner i kommunene, noe som varslet om skolekutt mange steder.
Oslo-skolen: Mens det har vært lokale kutt, har byrådet i Oslo i 2025 nullet ut enkelte varslede skolekutt. Samtidig pågår det store investeringer i skolebygg, inkludert en ny skole til 3 milliarder i Oslo (rapportert i juli 2025).
Fokus på praktiske fag: Statsbudsjettet for 2025 legger vekt på økte midler til praktiske fag i grunnskolen.
Konklusjon: Det bevilges mer penger over statsbudsjettet (milliarder økning), men på grunn av den stramme økonomiske situasjonen i mange kommuner, opplever skoler likevel kutt og trusler om kutt i driftsbudsjettene
Liberal Alliance og Mette Frederiksen har meget at lære i Norge!
De rige vil heller ikke her betale hvad folkeskolen koster…
Så hellere tage på ferie med Epstein…..
I Norden ligger vi som vi har redt….
Lad de andre stå, så ender vi med kors og bånd og stjerner på…
Differentieret forsvarsskat ville være relevant både i Norge og i Danmark…
Først betalte lærerne prisen!
Nu betaler ukrainerne prisen…
De partier, der er…
De partier, der er sponsoreret af DA og DI, skal selvfølgelig nok kæmpe kampen for at gøre deres rige venner endnu rigere. Men det er da pudsigt, at det ikke så meget er virksomhedernes økonomi men deres egen som privatpersoner, der ligger dem så meget på sinde ;-)
De rige, som truer med at…
De rige, som truer med at flytte ud af landet bor her sikkert alligevel ikke det meste af året. De opholder sig i deres boliger i de varme lande med billige priser som Portugal, Spanien, Thailand ect.
“ At skulle betale skat af…
“ At skulle betale skat af allerede beskattede midler er en urimelig og dårlig idé. Har man opbygget en formue, har man allerede bidraget betydeligt til det samfund, vi lever i, lød det i en skriftlig kommentar til Finans fra endnu en af Danmarks rigeste.”
Og manden har jo ret!
Og manden har jo ret!
Problemet er blot:
At det er Putin og de russiske soldater da sådan set ligeglade med den dag de med droner og missiler smadrer alle formuer i dette lille forgyldte land, hvor vegovien flyder og vindmøllerne svinger guld og gylle bliver til værdipapirer.
Putin er da i den grad ligeglad med hvor mange gange en vindmøllepark er beskatten!
Han smadrer lortet!
Spørgsmålet er derfor?
Hvad er ejerne af alt det der står frit fremme og udgør vores produktionsapparat og infrastruktur inclusive børsen parate til at bidrage med lidt ekstra så PUTIN og hans håndlangere holder fingrene for sig selv!
Ethvert forsikringsselskab har udregnet indtægter og udgifter og overskud!
Det formuende Danmark opfører sig i øjeblikket som et forsikringsselskab, der overhovedet ikke indregner risici…
Desværre godt hjulpet af den reelt skyldige - statsminister Mette Frederiksen - der ikke tør fortælle hvad hendes krigsliderlige adfærd reelt udsætter Danmarks rigeste for…
At arbejdere blot dør når dronerne kommer….ja, sådan er det jo overalt i verden.
Men at Vestas produktionsanlæg og værdier smadres, at Maersks skibe angribes overalt i Østersøen og Sortehavet, at Novo i Roskilde angribes , at Ørsted smadres som det første, ja alt dette har Socialdemokratiet undladt at fortælle Danmarks rige…
Under påskud af at redde folkeskolen med lilleskolen, skal de rige nu reelt betale en ekstra krigsskat.
Differentieret forsvarsskat….
Men som før sidste valg fortælles sandheden først senere…
Eller det går først op for vælgerne senere…
Afskaffelsen af Store Bededag…
Efter valget går Mette Frederiksen reelt i krig med Putin og Rusland….
Det bliver dyrt for alle der ejer noget….
Som det er i enhver krig…
Det startede med 4,5 milliarder fra lønmodtagerne som årligt går til krigen imod Putin…
Mette Frederiksen har nu tabt fire år i træk….
Så kender I ikke fruen….
Nu russerne bomber løs kan de rige flygte til deres udenlandske paradiser…
De har livet i behold takket være deres formuer…
Noget andet er den almindelige lønmodtager…
Og er du tilfældigvis så ubegavet at du fortsat sviner jordkloden til med CO2 udledning for at flyve til Thailand, ja, så kan alle i dagens presse se at både lønmodtagere og formuendes adfærd har konsekvenser…
Uden at velfærds-Danmark kan redde alt og alle uanset hvor uforsikrede man står når krige brager derudad..
Mette Frederiksen har længe leget med ilden…
Inclusive alle der flyver verden rundt på trods af at Danmark i fire år har været i krig med Rusland.
I Danmark har lønmodtagere og de formuende en fest…
De ryger og rejser på trods af alle klimaforskere og lande der lider under Parisaftalerne..
Så bliv dog hjemme…her i lille Danmark!
Verdens bedste land , som statsminister Mette Frederiksen indleder enhver valgkamp med at sige…
Men Liberal Alliance vil ikke betale en bulet femøre mere til Danmarks forsvar…
Og helst af alt flyver partilederne på ferie i Thailand…
Danskere er godt forvirrede..
De formuende danskere er endnu mere forvirrede …
Differentieret forsvarsskat…
Start med at lægge 100% på alle flyrejser til Fjernøsten …
Så har udenrigsminister Lars Løkke pengene når de klimaforurenende danske flyrejsende skal reddes hjem betalt af velfærdsdanmark…
Men måske lilleskolen kan gøre “die dummen Dänen” blot lidt klogere på verden…
At man ikke flyver til Thailand på ferie på grund af CO2 udslippet.
At de rige må betale noget mere til forsvaret, fordi deres værdier koster så mange flere F-35 fly og fregatter at forsvare..
Maersk koster kassen for NATO landene!
Hvor er taknemmeligheden?
Fra den fattige og dumme der flyver til Thailand!
Og den formuende der har F-35 fly i luften hele tiden for at holde russerne borte!
Differentieret forsvarsskat og differentieret flyskat…
Udgifterne er der!
Men hvor skal pengene komme fra?
Drop Ukrainekrigen Mette!
Så behøver vi ikke forsvare os!
Og ekstrafly kunne sættes ind til alle danskere i Thailand..
Et skønt valg!
Men vi har ikke noget valg!
Mettes krig betales af dem der ikke allerede er klippet skaldet…
Så bliv hjemme!
Eller dø alene derude…
Valget er dit…
Ligesom alle folketingsvalg…
Alt koster! Fra voksenbleer til psykiatere…
De flyrejsende og de formuende er ved at skide i bukserne…
Vi ligger alle som vi selv har redt…
Selv i Liberal Alliance….der er stadig lidt at komme efter…
Og det fører man så valgkamp for…
- I en valgkamp er det kun et spørgsmål om, hvornår vi får den her kritik. Vi tager det her meget alvorligt, og det letteste for mig ville jo være at sende et lille fly afsted og så tage 50 danskere hjem og så stå og sole mig i det ude i Kastrup Lufthavn, men det kan jo ikke håndtere den her situation, siger han.
Lyder det som Alex eller Lars…
En indbildsk eller en tidligere statsminister.
Alting har en pris…
I et moderat velfærdssamfund må folk lære at tænke selv….
Rettidig omhu!
Før man rejser til Thailand! Før russerne står her!
Folketingsvalg er uhyre lærerige…
De formuende skal passes op i hoved og røv…
Fra Ølst til Hormusstrædet…
Det koster…
Uligheden er selvfølgelig et…
Uligheden er selvfølgelig et problem, hvis den er for stor, al den stund den tilfører en stor ikke demokratisk funderet magt til enkeltpersoner.
Væksten i uligheden er altså i sin natur samfundsforandrende og dermed et politisk problem. Den løbende forøgelse af uligheden er en direkte trussel mod vores demokratiske samfundsmodel og et problem, der SKAL adresseres.
Det er et plat privilegieforsvar, når det borgerlige forkælede råbekor med DA og LA i spidsen råber 2misundelse2, uden at forholde sig til, at vigtige dele at evnen til at erhverve sig formue uden nogen indsats, giver en systemisk tilstand, hvor det alene at være rig fører til en berigelse ved afkast af passive investeringer og ejet fast ejendom.
Vi kan tale om tendens til en kapitaladel der også beriges i sofaen, om natten og på tønden.
Jeg vil foreslå at man læser Oxfams redegørelse om udviklingen i formuefordelingen, der både dokumenterer den skæve formuefordeling målt på GINI (72,9 med stigning på 2%-point siden 2020), men også årsagerne til den tiltagende koncentration af formue på få hænder.
På indkomstfordelingen er Danmark rutsjet fra en 1. til en 8. plads i OECD. Men formueuligheden er nu ringere end gennemsnittet af OECD-området!
Med den tiltagende ulighed korrumperes det demokratiske ideal, fordi en lille kreds ad denne vej får en uproportional magt i samfundet, og lige nu hører vi jo truslerne cirkulere i praksis, hver gang man åbner for nyhederne.
Væksten i de største formuer er ikke bare resultatet af en flittig indsats, men i høj grad drevet at passive afkast og stigende boligpriser (Oxfam), hvilket sætter et etisk og rimelighedsmæssigt spørgsmålstegn ved det der foregår.
Det betyder, at berigelsen ikke kun baserer sig på indsats, men på også en automatik, der gør at man bliver rigere af bare at
være rig (døgnet rundt). Det passer dårligt med det borgerlige mantra til lønmodtagerne om, at det skal kunne betale sig at arbejde.
Passiv berigelse er kannibalisering af værdiskabelsen i virksomhederne, der i høj grad skabes af lønmodtagerne, og det er en samfundsskadelig privilegie opbygning, vi kender fra oligarkierne andre steder, der priser og hylder den førliberale samfundsmodel, vi havde i adelstiden.
Om den foreslåede formueskat er den rette praktiske løsning kan man drøfte, men den kan med rettes tolkes som en vis tilbageførsel af værdier, der er erhvervet ud af lønmodtagernes indsats i virksomhederne, uden indsats. Men man kan ikke drøfte behovet for en bremse på den uhæmmede mekaniske og privilegiebaserede andel af koncentrationen i formuedannelsen.
.
Tilføj kommentar