Det sker for at sikre, at regneprincipperne står på det bedst mulige faglige grundlag og afspejler den tilgængelige viden – og at de løbende opdateres efterhånden, som der kommer ny viden om eksempelvis værdien af investeringer i velfærden.

Vi skal sikre os, at den store regnemaskine er opdateret

 

"Da jeg tiltrådte som finansminister, varslede jeg, at Finansministeriets regneprincipper skulle ses efter i sømmene af fagfolk," siger finansminister Nicolai Wammen (S). Han fortsætter:

"Og det bliver de nu. For vi skal sikre os, at den store regnemaskine er opdateret – velsmurt og fintunet – så den giver os de bedst mulige forudsætninger for at vurdere effekterne af politiske tiltag. Og dermed det bedst mulige grundlag for at træffe kloge beslutninger. Eftersynet er et element i indsatsen for at blive bedre til blandt andet at regne på effekterne af de investeringer, som vi gør i velfærd og uddannelse."

ADAM

Nicolai Wammen bebudede allerede kort efter sin tiltræden i 2019 - i sit første større interview - et gennemsyn af Finansministeriets egne regnemodeller, som i flere år er blevet beskyldt for at være ensidige og favorisere borgerlig tænkning.

Finansministeriets regnemaskine eller -model ADAM (Annual Danish Aggregate Model) blev i 1970’erne udviklet af Danmarks Statistik. Modellen bruges dels til fremskrivninger af den økonomiske udvikling, dels til at beregne konsekvenserne af politiske reformer og beslutninger, blandt andet ved at beskrive reaktionerne hos forbrugere og virksomheder, når økonomiske rammebetingelser ændres.

ADAM er løbende blevet justeret af Danmarks Statistik, men er desuden af Finansministeriet blevet suppleret med en række såkaldte håndholdte beregningsværktøjer, der har skullet tage højde for nogle af de effekter, regnemodellen ikke direkte kan håndtere.

Flere har imidlertid påpeget, at Finansministeriets modeller tilgodeser effekterne af forslag om lavere skat og lavere ydelser. Hvorimod de beskyldes for kun i meget lille grad - eller slet ikke - at regne med positive effekter af investeringer i uddannelse.

Omvendt har andre advaret mod at "politisere" regnemodellerne med henvisning til, at der har manglet empirisk belæg for effekterne af offentlige udgifter.

Vismændene skal afrapportere

Vismændenes opgave indebærer, at de løbende skal efterse og årligt afrapportere deres vurdering af de adfærdsforudsætninger, som anvendes af ministerierne i udarbejdelsen af netop konsekvensvurderinger af økonomisk-politiske tiltag. Vurderingen kan indeholde anbefalinger til justeringer af de anvendte forudsætninger, hvis der er anledning til det.

Vismændene udvælger selv både de emner, der tages op i eftersynet, og den rækkefølge, emnerne behandles i.

Nicolai Wammen vil reagere på vismændenes eventuelle anbefalinger efter et ”følg eller forklar”-princip, i lighed med hvad der i øvrigt er gældende i forbindelse med Formandskabet for De Økonomiske Råds eksisterende rolle som finanspolitisk vagthund. Samtidig har regeringen afsat penge til forskning, der skal sikre ny viden om effekterne af velfærdsinvesteringer.

Det skal gerne komme hele vejen rundt

 

"Jeg håber og tror på, at både eftersynet samt de afsatte midler til forskning på området kan gøre os bedre i stand til at sige, hvad det måtte have af effekter for vores økonomi, hvis vi eksempelvis investerer en milliard kroner i konkrete tiltag, som løfter kvaliteten i folkeskolen eller i daginstitutionerne," siger finansministeren. Han fortsætter:

"Så investeringer i vores fælles velfærd ikke kun betragtes som en ren udgift, men netop også som en investering. Eftersynet skal selvfølgelig udføres af uafhængige fagfolk, og eftersynet skal ikke kun fokusere på de potentielle positive virkninger af udgifterne til velfærd – det skal gerne komme hele vejen rundt."

De Økonomiske Råds Sekretariat vil årligt få 1,9 millioner kroner - svarende til to ekstra årsværk og to studentermedhjælpere - til at kunne varetage den nye opgave.