Det viser en undersøgelse fra Psykiatrifonden, hvor det påpeges, at præsentationskulturen bidrager til en konstant konkurrence om det perfekte liv.

En nylig undersøgelse fra juni 2020 lavet af Børns Vilkår og Trygfonden viser, at 30 procent af pigerne i 9. klasse ofte føler sig stressede, mens det kun er 15 procent hos drengene.

9 ud af 10 børn oplever langvarigt stres, hvilket kan skyldes de tårnhøje forventninger til de unge, folkeskolens organisering, utallige valgmuligheder og sociale medier, som munder ud i en bestræbelse efter det perfekte, som fører til mistrivsel.

Præsentationssamfundet og perfekthedskulturen er blevet italesat utallige gange i og af diverse medier og forskere, men fokusset har været på at identificere udfordringer frem for at udarbejdede konkrete handlinger.

Det vil vi gerne gøre op med, og vi har derfor udarbejdet nogle meget enkle forslag til, hvordan man kan forsøge at bryde med disse udfordringer.

Brug for kortere skoledage

Vi mener, at regeringen bør sikre kortere skoledage.

I dag går langt de fleste børn og unge i skole til sent ud på eftermiddagen - lige fra de mindre klasser i grundskolen til gymnasiet, og i langt de fleste tilfælde gør det ikke udbyttet af undervisning bedre.

Samtidig kan man se på trivselsmålingerne, at trivslen blandt de danske elever er faldende.

Ser man på et land som Finland, der i de seneste internationale trivselsmålinger ligger højest, har eleverne meget kortere skoledage, og meget tyder på, at det vil fjerne noget af det pres, der hviler på børn og unge, når de får mere fritid. Man siger derudover også, at trivsel og læring oftest er noget, som går hånd i hånd.

For mange valgmuligheder

Unge har i dag utallige valgmuligheder. Det kan selvfølgelig være positivt på nogle områder, men det har bestemt også sine ulemper.

Ifølge Psykiatrifonden og Danske Studerendes Fællesråd, hviler der et stort pres på det unge individ i form af det at træffe det rette uddannelsesvalg, fordi der netop er frit valg på alle hylder. Vælger man forkert, kan man kun rette kritikken indad.

Det stiller nærmest umenneskelige krav til de unge.

Professor i psykologi Svend Brinkmann påpegede forleden i Debatten på DR2, at der faktisk er meget få ting, man kan blive. Så man bør i stedet rette fokus på det, man føler glæde ved og er god til.

Hvad vil du selv?

Det er vores oplevelse af uddannelsessystemet, at det er bygget mere op om resultatet end processen i at komme dertil.

Lige fra man er helt lille, bliver man stillet spørgsmålet: ”Hvad vil du gerne være, når du bliver stor?”

Det er et spørgsmål, som motiverer mange børn til i en meget ung alder at sætte høje forventninger til dem selv og deres fremtid.

Men når børnene bliver ældre og opdager, at alt ikke er helt så lige til, begynder deres illusion at briste, alt imens de høje forventninger ligger som en tung byrde af uduelighed.

Mindre snik-snak, mere handling

Og spørgsmålet forsvinder ikke bare gennem årene, det bliver kun mere og mere aktuelt, jo længere op i uddannelsessystem, man kommer.

Undersøgelser, eksperter og interesseorganisationer råber alle vagt i gevær i forhold til unges mentale sundhed.

Vi vil have mindre sniksnak og mere handling. Vi kender godt diagnosen, nu mangler vi bare medicinen til at sikre, at færre børn og unge har det mentalt dårligt. Så vi håber, at regeringen snart sætter fokus på at skabe en folkeskole, hvor vi får færre stressede elever og i stedet en folkeskole, hvor den mentale trivsel er i højsædet!