Annonce

Lotte Rod til mænd: “Giv en undskyldning”

“Skal man virkelig fyres for at have taget på nogen for længe siden? Nej, det skal man ikke,” lyder det fra de radikales Lotte Rod
Det radikale folketingsmedlem Lotte Rod, hvis lår Morten Østergaard lagde sin hånd på for knap ti år siden, henvender sig nu direkte til mændene på sin Facebook-profil.

“Jeg vil gerne sige noget til jer mænd, der lige nu tænker: Skal man virkelig fyres for at have taget på nogen for længe siden? Nej, det skal man ikke. Man skal give en undskyldning og tage kulturændringen på sig. Det gjorde Morten. Vi talte ud, og jeg tilgav ham. Jeg ville ønske, det var sluttet med det,” skriver hun i et Facebook-opslag.

placeholder
 

 

I onsdags trak Morten Østergaard sig som politisk leder af Radikale Venstre, fordi det blev afsløret over for den radikale folketingsgruppe, at det var ham, som Lotte Rods krænkelsessag omhandlede.

“Han talte direkte usandt”

“I går løj Morten for folketingsgruppen. Han ikke bare fortiede ting - han talte direkte usandt. Og det går ikke. En folketingsgruppe er nødt til at kunne have tillid til sin formand. Det var løgnen, der fældede Morten,” skriver Lotte Rod og fortsætter:

Det var løgnen, der fældede Morten

“Det vil jeg gerne have, alle tager seriøst. For udover at vi skal derhen, hvor kvinder kan gå til deres ledelse med sexisme og vide, at der bliver fulgt op. Så skal vi også skabe et rum for, at mænd kan stå frem og sige, at de har taget på nogen og er kede af det, uden at det vælter alting. For I mænd, der nu tænker jer om, I er en vigtig del af kulturændringen."

Tim Tørnqvist Jensen er journaliststuderende på Roskilde Universitet og tidligere student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Kære Lotte du kunne haft sagt til Morten,
"sig det var dig der der hade en hånd på mit lår,ellers siger jeg det"
Men du valgte at sige det uden at give ham en chance, for at han selv kunne sige det
Og jeg tror ikke en meter på alle jeres undskyldninger
Dig og Sofie, gav ikke Morten en chance for at han selv kunne have sagt det
Og efter 10 år hvor i må have været enige om at det ikke skulle frem i offenligheden
må det for Morten have været som at få en kniv i ryggen
Og han sagde undskyld til dig og efter hvad jeg har læst var i også enige om at det ikke skulle ud i offenligheden , eller er der noget jeg totalt har misforstået
Og drop undskyldningen med en dårlig håndtering, for dig og sofie er en del af den dårlig håndtering

Og prøv lige at se på de kvinder der er i Radikale venster, jeg kan ikke se en eneste skrøblig kvinde.
Og så kan man få en tanke, og husk jeg siger det er et gæt
Hvorfor har lotte gået med den tanke om Mortens hånd på hendes lår jeg kan se 3 muligheder og måske er der flere.
"1" det er som vi har fået det fortalt i medierne
"2"måske er der sket mere end en hånd på et lår ??? siden lotte så klart kan huske 10 år tilbag.
bliver noget fortiet
"3" er det en histori man har gemt på i alle disse år, som et politisk kort man kan, taktisk trække i en politisk fremtid
Husk det er bare gætteriger, for i politik kan alt tænkes

Jeg hælder også mest til, at det har noget med politik at gøre.
Fx. en skuffelse over ikke at få den udvalgspost damen havde ønsket sig. En vraget dame er farlig.

Hvorfor skulle sagen vente i ti år ???
Der har været masser af mulighed for at stoppe chikanen, Lotte Rod ventede i ti år !!!
Hvad var det mon der gjorde udslaget ? var det det umuliges kunst der pludselig blev til virkelighed ? eller var det mon Det politiske der kom i centrum ?
Lotte Rod stemte på at Martin Lidegaard skulle være partiets politiske leder.
Var det mon fordi at Martin Lidegaard står for en politik der ikke involvere at klatre i træer... Morten Østergaard var i gang med træklatring til et sted det kunne være svært at komme ned fra, og Lotte Rod husker tydeligt hvordan det har gået med de andre radikale partien "Ny Alliance" og "Liberal Alliance" det ene eksisterer ikke mere og det andet eksisterer næsten ikke mere, men med en ung fremadstormer og en uduelig tidligere minister, fjolset Ole Birck Olesen, man skeler til virkeligheden, men hvad Lotte Rod ikke vidste inden hun huggede hovedet af de radikale var, at hun "Lotte Rod" er igang med at udslette Det Rabiate Venstre... og ser med åbne øjne på, at den politik hun ville ha' partiet væk fra, lever videre hos Sofie Carsten Nielsen.
Jeg er spændt på de kommende politiske index, for mig vil det blive hyggelig læsning, og jeg håber da for Lotte Rod at hun kan andet end at skabe ødelæggelse i sit kølvand.

Annonce