Annonce

Socialdemokratiet vil flytte tre milliarder fra konsulenter til velfærd

Socialdemokratiet vil indføre et loft over konsulentforbruget, der er steget med 50 procent under Løkke
Det offentlige skal bruge færre penge på konsulenter og flere penge på velfærd.

Det mener Socialdemokratiet, der i et nyt samlet velfærdsudspil foreslår, at der laves et loft over den offentlige sektors konsulentforbrug, så man kan styrke velfærden med tre milliarder kroner årligt.

“Selvfølgelig er der stadig brug for eksterne konsulenter i en række tilfælde. Men det bør være muligt, at det offentlige selv kan løfte flere af de opgaver, som konsulenter i dag hyres til,” skriver Mette Frederiksen (S) i en pressemeddelelse.

Hvad der yderligere ligger i velfærdsudspillet, og om de tre milliarder skal målrettes bestemte områder af velfærden, ved vi først, når udspillet præsenteres ved et pressemøde kl. 11:30.

Den årlige regning til konsulenter i staten steget fra 3,1 milliarder kroner til 4,6 milliarder

Børn, uddannelse og ældrepleje, er dog nogle af de område, hvor S-formanden peger på, at velfærden er presset:

”Mange steder er vores velfærd under pres. Personalet løber stærkt. Og forringelser på børn, uddannelse og ældrepleje kan mærkes. Der er blevet mindre tid. Og mon ikke mange har fornemmelsen af, at vores velfærdssamfund har toppet. Sådan skal det ikke være,” siger Mette Frederiksen ifølge pressemeddelelsen.
 

Konsulentforbrug steget under Løkke

Under Løkkes regeringstid er statens forbrug af eksterne konsulenter steget med 50 procent.

Fra Venstre i 2015 overtog regeringsmagten efter Helle Thorning-Schmidt (S) og frem til i dag, er den årlige regning til konsulenter i staten steget fra 3,1 milliarder kroner til 4,6 milliarder kroner.   

Det viste en aktindsigt fra Moderniseringsstyrelsen, som Altinget fik indsigt i tilbage i marts.

Den stigning kalder Socialdemokratiet i pressemeddelelsen for “en forkert udvikling”.

Det samlede offentlige forbrug af konsulenter i stat, regioner og kommuner ligger årligt på omkring 11 milliarder kroner, og Socialdemokratiets nye loft vil dermed sparer 27 procent af konsulentydelserne for at bruge pengene på kernevelfærd.

Faldt under Thorning

Under Thorning-regeringen, der havde det som erklæret mål at begrænse brugen af konsulenter, faldt konsulentforbruget kontinuerligt. Siden Løkke overtog som statsminister i 2015 er konsulentforbruget i staten steget med over én milliard.

Det er gået i den modsatte retning i denne her regeringstid. Og derfor er det også interessant at finde ud af, om det er bevidst.

Målsætningen om færre konsulter i det offentlige var afgørende for, at det lykkes Thorning-regeringen at tøjle konsulentforbruget, mener Benny Engelbrecht. Han har derfor en mistanke om, at VLAK-regeringen har haft den modsatte ambition:  

”Det er gået i den modsatte retning i denne her regeringstid. Og derfor er det også interessant at finde ud af, om det er bevidst. Det kan man have en mistanke om,” sagde Benny Engelbrecht (S) dengang til Netavisen Pio.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvis offentlige beslutningstagere mangler kvalificeret beslutningsgrundlag, så var det vel mest fornuftigt, at man ansatte kvalificerede folk til opgaven og på normale overenskomstmæssige vilkår.

Hvis offentlige beslutningstagere mangler kvalificeret beslutningsgrundlag, så var det vel mest fornuftigt, at man ansatte kvalificerede folk til opgaven og på normale overenskomstmæssige vilkår.