Den nye centrum-venstre regering vil målrette skattefradrag til overenskomstbærende fagforeninger
Den nye centrum-venstre regering vil målrette skattefradrag til overenskomstbærende fagforeninger
SSFMR-regeringen vil desuden genindføre store bededag som fridag og forhøje Arne-pensionen med 3.000 kroner om måneden
Den nye rød-lilla regering, der består af S, SF, Moderaterne og De Radikale, vil styrke rammevilkårene for et velorganiseret arbejdsmarked.
Blandt andet vil regeringen arbejde for at målrette skattefradraget for medlemskab af en fagforening til medlemmer af de overenskomstbærende fagforeninger, sådan som de økonomiske vismænd foreslog i sidste uge i deres forårsrapport.
Det fremgår af regeringsgrundlaget, erfarer Netavisen Pio. Den kommende regering fremlægger regeringsgrundlaget på et pressemøde tirsdag kl. 16.
Regeringen vil desuden nedsætte en hurtigt arbejdende ekspertgruppe, der skal kortlægge den samfundsøkonomiske værdi af den danske model, flexicurity og de overenskomstbærende parters bidrag til blandt andet beskæftigelse, kompetenceudvikling, konfliktløsning og velfærdssamfundets holdbarhed.
I forlængelse af kortlægningen skal ekspertgruppen komme med konkrete forslag til, hvordan rammevilkår kan justeres, så de bedre understøtter den danske model.
Ved at justere fradraget for faglige kontingenter, så det målrettes medlemskontingenter i overenskomstbærende fagforeninger
Det hedder konkret i regeringsgrundlaget, at det blandt andet kan ske ved at aflaste de overenskomstbærende parter for en del af de udgifter, som de løfter på vegne af hele arbejdsmarkedet. Samt "ved at justere fradraget for faglige kontingenter, så det målrettes medlemskontingenter i overenskomstbærende fagforeninger".
Det er dog en forudsætning, hedder det i regeringsgrundlaget, at justeringen "kan gennemføres indenfor Danmarks internationale forpligtigelser og under hensyntagen til foreningsfriheden".
Vil genindføre store bededag
Den nye centrum-venstre regering vil også genindføre store bededag. Men først fra 2030.
Regeringen forudsætter dog, at der forinden tilvejebringes en yderligere beskæftigelsesstigning svarende til den stigning, som afskaffelsen af store bededag medførte (8.500 fuldtidspersoner, red).
Regeringen vil konkret fremsætte et lovforslag om genindførelse af store bededag i 2027
Regeringen vil konkret fremsætte et lovforslag om genindførelse af store bededag i 2027. På den måde skaffer det tid til "at inddrage arbejdsmarkedets parter, lige som der skabes klarhed forud for overenskomstforhandlingerne på det private og offentlige
arbejdsmarked i henholdsvis 2028 og 2029," hedder det i regeringsgrundlaget, som Netavisen Pio har haft lejlighed til at se og gennemgå.
Det hedder også, at der med "genindførelsen i 2030 får arbejdsmarkedets parter mulighed for at tilpasse overenskomster og tillæg, ligesom der skabes tid til at håndtere bortfaldet af det løntillæg, der fulgte af afskaffelsen".
Arne-pensionen forbedres
Centrum-venstre regeringen vil tillige forhøje Arne-pensionen med 3.000 kroner om måneden. Desuden ønsker regeringen at aldersgrænsen for tidlig pension ikke hæves, som det ellers var forudsat at ske 1. januar 2027.
Regeringen vil også lempe "modregningsreglerne for efterløn og tidlig pension for at gøre det mere attraktivt at arbejde i en sen alder".
Opdateret senest 15.59
Kommentarer
Lad nu den Bededag hvile i…
Lad nu den Bededag hvile i fred .
Den er jo de facto afskaffet - selv om det hedder sig at den kommer tilbage i 2030 . Men kun under forudsætning af at man øger arbejdsudbuddet i de kommende år og tilvejebringer det økonomiske provenue som en genindførelse vil koste.
Enig. Det er en død sild.
Enig. Det er en død sild.
Liberal alliance må nærmest…
Liberal alliance må nærmest være misundelige med de kæmpe store skattelettelser Lars Løkke Rasmussen har fået resten af flokken med på. Rød regering... Thjaaa. Enhedslisten har måttet klippe flere af deres røde linjer over med det regeringsgrundlag.
Indkomster over ca. 700.000 kr. for fjernet mellemskatten på 7,5% og dem med indkomster over ca. 2.500.000 kr. slipper yderligere med 5% toptop skat. For dem der får mest vil det betyde mange tusinde kr. sparet i skat... pr. måned. Og hele skattegildet bliver delvis finansieret med en indefrysning af personfradraget i 2 år. Så det bliver først og fremmest dem med de laveste indkomster, som kommer til at betale den regning. Det vil jeg kalde dyb mørkeblå politik. Og så er der moms fidusen, som mange top økonomer har frarådet. For en halvvering af momsen på fødevare lyder da umiddelbar godt - Særligt for dem som bruger mange penge på fødevare. Oksemørbraen og den dyre franske rødvin bliver med et markant billigere at betale for dem som i forvejen får mega skattelettelser. Et halvt kilo hakket og pap vinen bliver selvfølgelig også et par kr. billigere. Men men men. Lur mig om regnestokken i fødevarebranchen ikke lige nu er kaldt på overarbejde. For en halvvering af momsen åbner nye muligheder for prisstigninger, nu hvor folk slipper billigere på momsen. Så de 12,5% mindre moms bliver i løbet af få måneder hurtigt reduceret til reelt 5% eller noget der ligner. Hvis man endelig ville gøre noget for de små indkomster og de dyre fødevare priser ville en anden løsning have været bedre.
Det bliver spændende at se hvor længe Pelle Dragsted smiler, når reagtionerne på det her skattemæssigt dybe mørke blå regeringsgrundlag går op for folk.
Men selvfølgelig. Gratis tandpleje om 10 år til alle. Hmmm. Så kan vi alle få monteret et guld gebis til den tid hvis verden fortsat består til den tid.
Lars Løkke Rasmussen og den…
Lars Løkke Rasmussen og den her regering er slet ikke afhængige af Enhedslisten, når det kommer til den politik Lars Løkke Rasmussen vil føre. Han kan til en hver tid få et parlamentarisk grundlang fra et eller flere partier i den blå blok. F.eks. på ovenstående skattepolitik.
Så Lars kan dirigere den her regering derhen, hvor han vil.
Det bliver spændende at se, hvor længe det holder. Men Mette Frederiksen vil blive hængende som Statsminister for en hver pris.
Nej, for selvom LA ønsker…
Nej, for selvom LA ønsker skattelettelser, så skal de både være finansieret og for dem der arbejder. Her er det kun de rige og de arbejdsløse der får noget. Og momsen bliver jo spist op af andre ting, og butikkerne vil skulle sætte priserne alligevel pga de udgifter der er på butikstyverier.
Man burde som LA også har foreslået gøre de første 5000 kroner skattefrie, så for alle danskerne noget ud af det, og mig der sidder som fleksjob i en kasse hos Rema
Joshua - Alle danskere med…
Joshua -
Alle danskere med en skattepligtig indkomst, får som det er aftalt i dag et skattefrit fradrag på 54100 kr om året, før der skal betales A skat .( personfradraget )
Dog skal der for dem som er i beskæftigelse , betales 8% i AM bidrag af hele lønnens bruttobeløb ( gælder ikke for unge under 18 år i fritidsjob )
Altså næsten det samme som det LA foreslår -Men hvordan LA vil finansiere alle deres skattedrømme , det står ikke helt klart for mig .
Måske noget i stil med Trumps USA ????
Klart at der kun skal være…
Klart at der kun skal være fradrag for kontingent til forhandlende fagforeninger, man skal da ikke have fradrag for ikke at støtte forhandlingerne😇
Med den nye regering sprang…
Med den nye regering sprang vi over alle helligdagene og helt frem til jul.
Menuen er klar og regeringen har sikret sit historiske navn:
Grøn-lang-kåls-regeringen!
Grøn-lang-kåls- regeringen ville være passende og det som den kan huskes for.
Grønlangkål hører julen til og er en fast del af julefrokostbordet i mange familier. Denne grønlangkål er nem at lave, er helt enkel og har en god smag. Hjemmelavet grønlangkål passer godt til brunede kartofler, til en god juleskinke og til medisterpølse.
Pia: Den mest grønne regering nogensinde.
Historisk: Det tog ekstrem lang tid før regeringen var i hus.
Martin: Vi støtter Francisca der vil have kål i stedet for svin.
Pelle: Julegave regeringen med en ægte dansk menu.
Lars: vi laver en grise- fire-part: grønkål, medisterpølse, brune kartofler og masser af gaver.
Mette: Vi giver en helligdag tilbage.
Grøn-lang-kåls- regeringen er en realitet!
Eller som Francisca siger: Svineregeringen!
Ordet svin blev oftest brugt i valgkampen. Oftere end formueskat.
Francisca vandt valget og Mette Frederiksen tog ordet svin ind i sin kampagne.
Til gengæld holdt Pelle tand for tunge og efter folketingsvalget fik han blod på tanden.
Øje for øje, tand for tand: Pelle holdt ud i regeringsforhandlingerne.
Det var noget af en opgave, det trak tænder ud.
Pelle bed tænderne sammen og regningen betales nu af den nye regering.
Grøn-lang-kåls-regeringen betaler fremover danskernes tandlægebesøg.
Godt gået Pelle!
Grøn-lang-kål bliver økonomernes yndlingsret!
Chokolade og sukker får fortsat afgifter og sparer tandlægeregningerne i fremtiden.
Grøn-lang-kål er fremtiden!
Længe leve grøn-lang-kåls-regeringen!
Regeringen der trækker gratis tænder ud!
Grøn-lang-kåls-regeringen!
Det er utrolig, at ingen…
Det er utrolig, at ingen skribenter taler om det
folketing, som vælgerne har efterladt til de valgte.
Vælgerne er tåbelige, hvis de vil det danske samfund,
og ikke kun mele egen kage. Politikerne må bruge de mandater, som vælgerne har stillet til rådighed, det
kaldes demokrati.
Hvis ikke der kan laves en regering der har enten et
flertal til den ene side eller den anden side, så må det da være vælgernes skyld. Hvis vælgerne vil have en pensions alder som ikke stiger i det uendelige, så må de da stemme på de partier, som vil ændre på struktur reformen fra 2006.
Hvis der skal ændres på dyre velfærd, så skal vælgerne beslutte, om de vil betale prisen for en lidt dyrere flæskesteg. Når en skribent vil kalde denne nye regering for
en "Grønlangkåls regering" så har vedkommende ingen respekt
for for vores demokratiske valg til vores folkestyre.
Det er altså danske vælgere som efter bedste evne, har været
deltager i et valg til folketinget, som denne skribent ikke
har respekt for, kan det blive mere udemokratisk, end denne
skribents udlægning af vælgernes valg. Det er ingen der har
tvunget vælgerne i at deltage i det afholdte valg.
Denne skribent er fuldstændig respektløs overfor det danske
demokrati, og dets vælgere, og det politiske system.
Grøn-lang-kål er en af de…
Grøn-lang-kål er en af de fineste og mest velsmagende egnsretter langt uden for storbyerne.
Ja, grønkål kan nemt dyrkes uden pesticider. Den bedste og mest naturlige metode til at holde skadedyr som kållarver og kålsommerfugle væk er ved at dække planterne med et tæt insektnet fra du planter dem ud, indtil vækstsæsonen slutter.
Næringsrig jord: Grønkål er en "kraftkuger", der kræver masser af næring. Sørg for at plante den i en kompostrig jord og vand den jævnligt, så planten vokser hurtigt og bliver mere modstandsdygtig over for sygdomme.
Og om lidt kan grønkål købes momsfrit, hvis du ikke selv har jord og tid til selvforsyning.
Danmarks grønneste regering med Danmarks grønneste vælgere….
Michelin-regeringen…
Michelin-regeringen.
Michelin-regeringen var også et oplagt historisk navn.
Chef-kokken giver sig selv.
Det nordiske køkken i hel ny speciel udgave.
Brug de mange ingredienser der er til rådighed, men sørg for en uforglemmelig oplevelse.
Hvornår har tandlægen været gratis i Danmark. Amerikanerne ville elske det!
Hvornår er en gris sidst blevet slagtet i Danmark. Tyskerne ville elske det!
Hvornår har linser sidst været på bordet i Danmark. Alternativet ville elske det!
Fremover skal der kun produceres grise til det danske hjemmemarked. Nordmændene ville elske det! Den norske model!
Lars Løkke som arbejdende køkken-chef har afprøvet alle smagsvarianter!
Bedre kan det ikke blive og udlandet sender roser til den fungerende statsminister!
Michelin-regeringen nu med tre stjerner!
- Mange turister kommer hertil på grund af regeringen. De kommer ikke kun på grund af det danske demokrati. Men regeringen spiller en rolle, når man vælger Danmark, siger han.
Selv Grønland mærker effekten!
Michelin-regeringen skabt af Alternativet har givet dansk gastronomi helt nye perspektiver!
Det nordiske køkken er blevet endnu mere aktuel.
For som Lars Løkke siger: Lars Løkke Rasmussen har udtalt, at Danmark ikke bør producere flere grise, end vi selv kan slagte, spise og forædle i landet.
Og nu slipper de danske kokke for moms på frugt og grønt og kun den halve moms på alle andre ingredienser.
Michelin-regeringen har lavet et gastronomisk mesterstykke.
Turisterne strømmer til!
Og i dag går det løs på Amalienborg!
Men hvem skal slagte de stakkels grise?
De røde fagforeninger jagede grisene først til Tyskland så senere Polen.
På lange rejser før de vendte tilbage til Danmark som gris på gaflen!
Smågrisene blev den humane løsning!
Michelin-regeringen vender udviklingen på hovedet!
Slagter-erhvervet med røde fagforeninger i ryggen bliver Michelin-regeringens største udfordring.
Bedre overenskomster end de danske soldater, der dagligt øver den mest humane slagtning af russere i stor skala.
Også kaldet afskrækkelse.
Det er et centralt princip i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik, at militærets primære formål er troværdig afskrækkelse for at forhindre krig. Målet er at opbygge en så stærk forsvarsvilje og militær kapacitet, at en modstander ikke tør angribe.
Men ægte slagtere af kød og blod bliver nu igen et erhverv i Danmark under Michelin-regeringen:
Danmark bør ikke producere flere grise, end vi selv kan slagte, spise og forædle i landet.
Signe Munk bliver den unge SFer, der som minister skal føre kniven.
Tilføj kommentar