Helle Degn: “Vi skældte Svend Auken ud for hans svineri”

Facebook-opslag fra tidligere, kvindelig presseansat i Socialdemokratiet får kvindelige S-veteraner på banen
“Vi skældte Svend Auken ud for hans svineri.”

Sådan skriver tidligere S-minister og S-veteran, Helle Degn, om den tidligere socialdemokratiske formand, Svend Auken, i en kommentar i en debattråd på Facebook.

Helle Degn reagerer på et opslag fra journalist og forfatter Helle Maj, der tilbage sidst i 80’erne var ansat i den socialdemokratiske pressetjeneste på Christiansborg. I opslaget fortæller hun onsdag om, at hun nærmest blev voldtaget af en tidligere afdelingsleder hos Socialdemokratiet, som dengang var hendes chef.

I opslaget skriver Helle Maj også særdeles kritisk om daværende S-formand Svend Aukens opførsel over for kvinder i hans nærhed:

“Overfaldsmanden var bedste ven med partiets formand. En formand, jeg holdt meget af, men som tit og ofte opførte sig præcis som min stalker overfor kvinder både på Christiansborg og på landsplan. Det var sådan set en offentlig hemmelighed,” skriver Helle Maj og fortsætter - henvendt til de daværende toneangivende kvinder i S-toppen:

Kunne jeg ikke være gået til nogle af de store kvindesagsforkæmpere i partiet? Ritt, Helle Degn, Jytte Andersen eller Jytte Hilden og klaget over manden?

“Kunne jeg ikke være gået til nogle af de store kvindesagsforkæmpere i partiet? Ritt, Helle Degn, Jytte Andersen eller Jytte Hilden og klaget over manden? Jo, men jeg vurderede, at de heller ikke kunne hjælpe. De kendte alt til formandens, min stalkers og flere andre folketingsmedlemmers åbenlyse og urimelige liderlighed, men de valgte at kæmpe på andre fronter."

Helle Maj fortsætter:

"Jeg tror, de vurderede, at et opgør med sexchikane i toppen af Socialdemokratiet ville skade dem selv i deres kamp for at få mere støtte til kvindebevægelsen. Mændene havde stadig for meget magt og holdt hånden over hinanden. Det var også dem, der kunne beslutte, hvem der skulle have et ordførerskab. Kvinderne gjorde det fantastisk godt på så mange andre fronter og satte dybe spor. Al ære og respekt.”

placeholder

 

“Mænd dækkede over mænd”

Helle Degn understreger i debattråden i et svar både til Helle Maj og hendes mand, pressefotograf Jørn Stjerneklar, at hendes generation af S-kvinder tog deres kampe med mænd i toppen af Socialdemokratiet og den udbredte sexisme, der fandt sted dengang - inklusive Svend Auken og tidligere statsminister Jens Otto Krag:

Vi skældte Svend Auken ud for hans svineri og skældte og smeldte internt i gruppebestyrelsen

“(....) vi kæmpede for hveranden kvinde på opstillingslister og i partiets ledelse på formandsskaber og som partisekretær - vi stillede kandidater op og tog kampene internt og eksternt - vi beskyttede Inge Fisher Møller, vi protesterede internt om Krags drukfester og kvindemisbrug. Vi skældte Svend Auken ud for hans svineri og skældte og smeldte internt i gruppebestyrelsen," svarer Helle Degn og fortsætter:

"Men mænd dækkede over mænd og udskammede og majoriserede os som var i alvorligt mindretal og ikke på magtens top.”

Helle Degn skriver, at hun og andre nulevende kvindelige S-veteraner var blandt de første til at slutte op om TV-vært Sofie Lindes protest mod sexisme.

Helle Degn tilføjer - ikke mindst til Helle Majs mand, Jørn Stjerneklar, der i debattråden spørger hvorfor datidens toneangivende socialdemokratiske kvinder ikke protesterede højlydt mod datidens sexisme i Socialdemokratiet - at hvis hun og andre toneangivende kvinder i toppen af Socialdemokratiet dengang havde krævet Svend Aukens og Jens Otto Krags afgang, så “havde vi blot skudt os selv i foden”.

Degn: Derfor krævede vi ikke Krags og Aukens afgang

Helle Degn skriver:

Så vi gamle tog vores kampe og støtter dagens generationer i deres kampe - så vi er forsat kampklar

“Når vi så tillod os at stille op i disse kampe, var vi jo hele tiden for meget - magt liderlige egotrippere og jeg ved ikke hvad vi skulle lægge navn til. Så du skulle forstå at det har taget mange kampe for at vi nåede dertil hvor vi holdt fokus på sager og magten, som vi så mændene kæmpede kampene."

Helle Degn skriver - direkte henvendt til Helle Majs mand, Jørn Stjerneklar:

"Hvis nu du finder det rigtigt at bebrejde lige os 4 at vi vendte hovedet væk - så så du vist ikke hvad vi har været igennem. Hvis vi havde krævet Krag og Auken væk - havde vi blot skudt os selv i foden - men vi holdt os på “banen” og kæmpede på mændenes bane på mange kvinders vegne. Så vi gamle tog vores kampe og støtter dagens generationer i deres kampe - så vi er forsat kampklar.”

Ritt glæder sig over opbakningen til Sofie Linde

Tidligere S-minister Jytte Andersen har lagt Helle Majs Facebook-opslag på sin egen Facebook-side. Uden at kommentere. Hun ønsker heller ikke at kommentere Helle Majs oplysninger nærmere over for Netavisen Pio.

Heller ikke Jytte Hilden ønsker at kommentere Helle Majs oplysninger over for Netavisen Pio.

Det er ikke lykkedes for Netavisen Pio at få kontakt med Ritt Bjerregaard, men 22. september skrev hun i et opslag på sin Facebook-profil, at hun glædede sig over støtten til TV-værten Sofie Linde:

Hvor har det været opmuntrende at se de mange, der har støttet op om Sofie Linde. Det vil jeg også gerne

"Hvor har det været opmuntrende at se de mange, der har støttet op om Sofie Linde. Det vil jeg også gerne. Og så har Sonja Marie Jensen fra Nyborg også delt sine oplevelser med os. Det er vigtigt, at der bliver gjort op med den sexistiske kultur," skrev Ritt.

Opdateret med Ritt Bjerregaards melding på Facebook


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Til Preben Gyllenøhr
Og det er nemt når man ligger ned
Altså det er nemt at udskamme de døde

Skal vi hermed forstå at hvis bare overgrebs-mændene er i stand til at navigere og smyge sig videre Indtil de himler er de “home safe” ? Aldrig i livet,...de skal afsløres for hvad de også var. Det er den enkle 180graders opstilling med og om det var din egen datter og så er det sgu ligegyldigt om det også er nogens far. Sandheden før illusionen tak !

Det er lidt tyndt at angribe fortidens mænd og kvinder for at følge, hvad der i fortiden var sæd og skik. I stedet for at skælde ud over, at mennesker, som på daværende tidspunkt var ret så magtesløse i forhold til problemstillingen, ikke gjorde mere for "sagen", burde vi rose dem for at de faktisk bed tænderne sammen og langsomt, men sikkert fik ændret forholdene. Det er ikke nemt at ændre sæd og skik, men det er muligt. Jeg er en ældre mand, og jeg har da selv gjort mig skyldig i, hvad der i dag betragtes som sexchikane, men stærke kvinder i min omgangskreds har stille og roligt slebet mine kanter til, så jeg i dag aldrig kunne drømme om fx at tage en kvinde på lårene, med mindre jeg allerede kender hende intimt. Selv mænd er i stand til at lære og forandre sig.

Det er glædeligt at du har ændret dig på det punkt, - sæd og skik? Ja for mænd, men ved den søde ikke for kvinder. Selvfølgelig kan mænd lære og forandre sig, det kan vi alle, og det er ikke alle mænd der er krænkere, hvilket vist ingen kvinder påstår.

Det er glædeligt at du har ændret dig på det punkt, - sæd og skik? Ja for mænd, men ved den søde ikke for kvinder. Selvfølgelig kan mænd lære og forandre sig, det kan vi alle, og det er ikke alle mænd der er krænkere, hvilket vist ingen kvinder påstår.

Det du siger er"man må ikke sige sandheden". Jeg har lært at man skal sige sandheden.

Hvem siger det er sandheden du hører ? Tager du alt hvad folk fortæller for gode varer ?

Hvem siger det er sandheden du hører ? Tager du alt hvad folk fortæller for gode varer ?

Det var en anden tid, druk-kultur,kvinde-syn,køns-roller,osv
Se danske film fra den tid.Huset på christianshaven osv
Det minder mig om at der var en gang man sagde neger-kys (fløde-boller),eskimo-is,osv og det må man ikke sige mere, og pippi langstrømpes far må ikke længer være neger-konge.osv
Og så tænker jeg, skal vi til at klippe i film så der ikke længer er klip med mænd der giver en kvinde et klap i røven osv.
og misforstå mig ikke jeg har aldrig givet nogle kvinder et klap i røven, da jeg altid har ment det er noget mærkeligt noget at gøre

Jens Kamp, hvis du har læst det oprindelige opslag Helle Maj skrev, så vil du ikke kunne skrive, som du gør. Hvordan kan du sidestille et voldtægtsforsøg med negerkys og eskimois? En anden tid? Så mænd kunne bare voldtage kvinder, det er hvad du skriver. Kom ind kampen, Kamp. Prøv at forestil dig, hvordan det er at blive udsat for magtfulde og -liderlige mænd som ung kvinde. Vide at din karriere kan blive smadret på dit første job, hvis du går op mod formandens i Danmarks største politiske partis bedste ven. Du gør det til en bagatel, det er langt ude. Mener du seriøst, at kønsrollerne i 1989 var de samme som i Huset på Christianshavn? Hold da op...

Ja jeg bliver nød til at sige "Hold da op"
Jeg skriver ikke om voldtægt-forsøg eller ander straffebare handlinger
Tilgengæld skriver jeg om et klap i røven som jeg aldrig har gjordt da jeg altid har ment at det er noget mærkeligt noget at gøre, og jeg syns heller ikke at ander skulle skal gøre det.
Og det gjorde man i gamle danske flim "en anden tid"
Og så sammenligner jeg det med at vi ikke længer må sige neger,osv, og at man fjerner ordet negerkys og eskimo-is osv, fordi man krænkere ikke etniske dansk
Og så kommer vi til om vi så også skal fjerne et klap i røven,osv af den slags, fra danske film.

OG OG OG denne her diskusion vi har om sexssisme er en "breder" diskusion, end at det kun handler om hvad
Helle Maj skriver
Så prøv lige at læse hvad jeg skrev den 10 oktober før du påstår at jeg skulle gå ind for voldtægt
Hold da op

Og prøv at læse facebook-opslag af. Gitte Aisha Ulrich Jørgensen
Næsten nederest..måske under "see more"

Annonce