Overvismand går i rette med Berlingske: “Nonsens at kalde det diskrimination”

Firkløverregeringen ønsker - som omtalt i Netavisen Pio - at målrette skattefradraget for medlemskab af en fagforening til de medlemmer, der er medlem af overenskomstbærende fagforeninger. 

Som det er i dag, kan medlemmer af en fagforening få et fradrag for medlemskabet på op til 7.000 kroner årligt. Uanset om fagforeningen indgår og vedligeholder overenskomster eller ej.

Læs også:Den nye centrum-venstre regering vil målrette skattefradrag til overenskomstbærende fagforeninger

Det typiske er, at gule fagforeninger som Krifa (Kristelig Fagforening) og Det Faglige Hus ikke indgår og vedligeholder overenskomster.

Vil styrke den danske model

Regeringen vil med forslaget styrke “rammevilkårene for et velorganiseret arbejdsmarked”:

En del af de udgifter, som de løfter på vegne af hele arbejdsmarkedet

“Forbedringen af rammevilkårene kan blandt andet ske ved, “at aflaste de overenskomstbærende parter for en del af de udgifter, som de løfter på vegne af hele arbejdsmarkedet, samt justere fradraget for faglige kontingenter, så det målrettes medlemskontingenter i overenskomstbærende fagforeninger,” hedder det i regeringsgrundlaget.

Det har fået en lederskribent på Berlingske helt op i det røde felt.

Under overskriften “Berlingske mener: Statsstøtte til udvalgte fagforeninger er en uting,” skriver lederskribenten at Firkløverregeringen med sit forslag diskriminerer de ikke-overenskomstbærende fagforeninger - de gule fagforeninger som Krifa (Kristelig Fagforening), Det Faglige Hus, Frie og Business Danmark.

Inspireret af de økonomiske vismænd

Lederskribenten anfører, at regeringens forslag er inspireret af De Økonomiske Vismænds seneste forårsrapport.

Her argumenterer vismændene for, at risikoen for virksomheders markedsmagt på et lokalt arbejdsmarked taler for at målrette skattefradraget til medlemmerne af de overenskomstbærende fagforeninger. 

Læs også:De økonomiske vismænd: Målret skattefradrag til medlemmerne af de overenskomstbærende fagforeninger

Men vismændene overser en vigtig detalje, mener Berlingske:

“Vismændene overser de principielle problemer, diskrimination mellem forskellige fagforeninger indebærer.”

Overvismand: Bidrager til højere og løn og øget beskæftigelse

Men den opfattelse vil overvismand Carl-Johan Dalgaard ikke have siddende på sig. I et opslag på Facebook skriver han, at vismændenes forslag ikke er diskriminerende: 

Det er nonsens at kalde det diskrimination, siden forskellen er forankret i forskelle i adfærd

“I dag er det sådan, at nogle danske industrivirksomheder betaler mere CO2-afgifter end andre. Det er nonsens at kalde det diskrimination, siden forskellen er forankret i forskelle i adfærd: nogle bidrager med mere CO2-udslip end andre,” skriver overvismanden og fortsætter:

“I vores forårsrapport (Kapitel III, der kan hentes her) forklarer vi, at det rent effektivitetsmæssige argument for statslig støtte til fagforeningsorganisering er, at de via forhandling med virksomheder med markedsmagt bidrager til både højere løn og beskæftigelse.”

Og:

“Det er således deltagelsen i det formelle overenskomstsystem, der kan begrunde statslig kontingentstøtte, set med nationaløkonomiske briller.”

Forskellene i adfærd mellem fagforeninger kan dermed begrunde skattemæssig forskelsbehandling

“Forskellene i adfærd mellem fagforeninger kan dermed begrunde skattemæssig forskelsbehandling, ligesom forskelle i fx CO2-udslip kan gøre det samme for virksomheder.”

Stoklund: Der er forskel på fagforeninger

Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, går også i rette med Berlingske-lederen:

“Modsat hvad I skriver i dagens avisleder, så er der forskel på fagforeninger. Grunden til lønmodtagere får fradrag for at stå i fagforening er, at rigtige fagforeninger løser samfundsopgaver, som kommer alle danskere til gavn. Det arbejde skulle alternativt finansieres over skatten,” skriver han i et opslag på Facebook.

Herefter giver Stoklund nogle eksempler på fagforeningsarbejde, som bidrager til hele det danske samfund: 

“Fagforeningerne er med til at drive og udvikle erhvervsuddannelserne sammen med arbejdsgiverne.”

Fagforeningerne indgår overenskomster med arbejdsgiverne

“Fagforeningerne indgår overenskomster med arbejdsgiverne, som sikrer stabilitet på arbejdsmarkedet og kommer alle – også lønmodtagere der ikke står i fagforening – til gavn.”

“Fagforeningerne er sammen med arbejdsgiverne med til at finansiere og drive Arbejdsretten, hvor masser af uoverensstemmelser løses hurtigt og effektivt ift. hvis man skulle bruge de almindelige domstole.”

Læs også:De økonomiske vismænd skærer det ud i pap: Derfor er de gule fagforeninger billige

“Fagforeningerne indgår sammen med arbejdsgiverne og regeringen jævnligt trepartsaftaler, som løser forskellige samfundsmæssige problemer, når det gælder håndtering af corona, integration og meget andet.”

“Fagforeningerne uddanner arbejdsmiljørepræsentanter og arbejder med arbejdsmiljø, så man kommer dårlige arbejdsforhold til livs.”

Derfor vil vi målrette skattefradraget 

Rasmus Stoklund konkluderer:

“Det er derfor, at det fremgår af regeringsgrundlaget, at en ekspertgruppe skal se på muligheden for ”at aflaste de overenskomstbærende parter for en del af de udgifter, som de løfter på vegne af hele arbejdsmarkedet, samt ved at justere fradraget for faglige kontingenter, så det målrettes medlemskontingenter i overenskomstbærende fagforeninger.”