På Venstres kandidatsamling søndag i Bella Center sagde Lars Løkke, at Venstre i 2015 ”overtog en økonomi fra Socialdemokratiet, hvor budgetterne var kørt helt ud til kanten”. Og derfor måtte Løkke-regeringerne ”spænde livremmen ind”.

Men Socialdemokratiet efterlod ikke en dårlig økonomi, og Venstre har ikke i 2015-2019 brugt regeringsperioden på at stramme livremmen.

Det fastslår en række økonomer.

Det er ikke korrekt, at Lars Løkke overtog en rodet økonomi

”Det er ikke korrekt, at Lars Løkke overtog en rodet økonomi,” siger Niels Storm Knigge, der er senioranalytiker i tænketanken Kraka til dagbladet Information.

”Ikke retvisende”

Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den liberale tænketank Cepos er helt på linje:

”Det er ikke retvisende, når Venstre maler et billede af, at man overtog en usund offentlig økonomi. Venstre går for langt i deres negative udlægning af de offentlige finanser,” siger Mads Lundby Hansen til Information.

Lektor i økonomi på Copenhagen Business School, Birthe Larsen, understreger, at det er forkert at sige, at Løkke-regeringerne har ”spændt livremmen ind”:

”De har brugt pengene på skattelettelser i stedet,” siger hun til Information.

”Da vi overtog ansvaret i 2015, overtog vi et årligt truende budgetunderskud på 50 milliarder kroner,” sagde statsministeren i Bella Center. Og på Venstres hjemmeside, hedder det:

”Da Venstre overtog ansvaret fra Socialdemokratiet i 2015, overtog vi et truende budgetunderskud på hele 50 mia. kr., eller hvad der svarer til omkring 20.000 kr. pr. husstand. Derfor sagde vi helt åbent, at vi blev nødt til at stramme den økonomiske politik op”: 

De 50 milliarder kroner, som Venstre henviser til på sin hjemmeside og i Bella Center, stammer fra et skøn over den faktiske saldo.

Men her skal man skelne mellem den faktiske saldo og den strukturelle saldo.

Den faktiske saldo viser det offentliges over- eller underskud. Den kan vise store udsving. Derfor benytter økonomer i højere grad den strukturelle saldo til at bedømme rigets økonomiske tilstand.

Økonomi- og Indenrigsministeriets tal viser, at mens der var balance på de offentlige finanser i 2015, så var der et overskud på 0,3 procent af BNP i 2016 og 2017 på den strukturelle saldo.

Brugte penge på skattelettelser

Cheføkonom i AE-rådet, Erik Bjørsted, kalder det ”decideret forkert”, at regeringen har spændt livremmen ind for at finde råd til velfærdsløftet:

Så Venstres fremstilling er decideret forkert

”Nej, det rigtige er, at Løkke har givet skattelettelser for 18 milliarder kroner. Hvis han i stedet havde sparet op, som Løkke hævder at have gjort, jamen, så ville man nu have 18 milliarder kroner ekstra til velfærd – oveni i de 20,5 millarder kroner, der ligger i Venstres velfærdsløfte. Så havde der været råd til at give velfærdssamfundet et reelt løft. Den offentlige sektor har været sat på smalhals siden 2015. Det offentlige forbrug har i mange år ikke fulgt med det demografiske træk (At der bliver flere børn og ældre, red.). Derfor står vi nu med et betydeligt efterslæb. Så Venstres fremstilling er decideret forkert,” siger Bjørsted til Netavisen Pio.

Bjørsted har for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd netop offentliggjort analysen ”Løkke har ikke sparet op til velfærd, men givet skattelettelser”.

Claus Hjort fastholder

I en mail til Information betegner Claus Hjort Frederiksen (V), der var finansminister tilbage i 2015, Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse som ”manipulation og rent hokus pokus-logik”.

I sidste uge kritiserede flere økonomer i Berlingske Venstre for at pumpe velfærdsløftet op.

Reelt er der kun tale om et løft i det offentlige forbrug på 20,5 milliarder kroner i 2025, men ved at lægge tallene sammen år for år i perioden 2020 – 2015 tryller Venstre værdien af velfærdsløftet op på 69 milliarder kroner.

Opdateret 06.02.2022 som led i undersøgelse af citatpraksis