Minister chokeret: “Hvis man ikke kan finde ud af at overholde reglerne, skal man selvfølgelig ikke have en praktikant ansat”

Landbrugspraktikantordningen

Minister chokeret: “Hvis man ikke kan finde ud af at overholde reglerne, skal man selvfølgelig ikke have en praktikant ansat”

Myndighederne har i en stikprøvekontrol fundet fejl i den løn, landbrugspraktikanter har fået udbetalt, i mere end halvdelen af de kontrollerede sager. Udlændinge- og integrationsministeren vil helt stoppe ordningen

Skatteminister Morten Bødskov (S)
Billedtekst
Morten Bødskov (S), Udlændinge- og Integrationsminister
Foto: Skatteministeriet

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har i en ny stikprøvekontrol fundet overtrædelser af de gældende overenskomster for landbrugspraktikanter i over halvdelen af de kontrollerede sager.

I sagerne har SIRI blandt andet konstateret manglende udbetaling af weekendtillæg, manglende indbetaling til fritvalgskonto, manglende lønhop, manglende overenskomsttillæg, fratræk i lønnen til kost og logi samt manglende overholdelse af feriereglerne.

Læs også:3F om midlertidigt stop for landbrugspraktikanter: “Det er på tide, at der bliver ryddet op i denne suppedas”

Praktikanterne har derfor ikke fået den løn, de har krav på, hvilket ellers er en betingelse for deres opholdstilladelse, skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.

12 praktikværter politianmeldt

Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) er både chokeret og forarget: 

Det er forargeligt og ærligt talt chokerende

”Det er forargeligt og ærligt talt chokerende, at så mange landmænd ikke kan finde ud af at følge de overenskomster, der gælder på området. Hvis man ikke kan finde ud af at overholde reglerne, skal man selvfølgelig ikke have en praktikant ansat. Så simpelt er det. Derfor er jeg meget tilfreds med, at SIRI nu skærper kontrollen på området og gennemgår alle relevante sager, så vi får rettet op på det rod, der tydeligvis er på området.”

Læs også:Troels Lund gik for langt på TV – Minister trækker i land

På baggrund af stikprøvekontrollen skærper SIRI nu kontrollen på området og gennemgår alle relevante sager. 

SIRI har indtil videre inddraget 19 opholdstilladelser og 57 inddragelsessager er verserende. 

SIRI har også indtil videre politianmeldt 12 praktikværter og 12 udlændinge i forbindelse med stikprøvekontrollen, og det kan ikke udelukkes, at der kommer flere anmeldelser.

“Vi vil ikke tolerere snyd og bedrag”

Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov vil ikke tolerere snyd og bedrag: 

”Resultatet af stikprøven bekræfter mig i, at regeringen har gjort det helt rigtige ved at aftale, at den nuværende ordning skal erstattes. Vi vil ikke tolerere snyd og bedrag. De udenlandske landbrugspraktikanter, der kommer hertil, skal selvsagt være her på ordentlige løn- og arbejdsvilkår.”

Udlændinge- og integrationsministeren har orienteret arbejdsmarkedets parter på området om resultatet af stikprøvekontrollen og vil inddrage dem i det videre arbejde med grundlaget for en ny ordning for landbrugspraktikanter.

181 sager undersøgt - fejl i 94 af dem

Pr. 1. april 2026 var der ca. 2.550 tredjelandsstatsborgere med opholds- og arbejdstilladelse efter praktikantordningen i lønmodtagerbeskæftigelse.

Det er Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), som udsteder og kontrollerer opholdstilladelser efter praktikantordningen.

SIRI har i en stikprøvekontrol af 181 sager vurderet i 94 tilfælde, at betingelserne ikke har været over holdt.

Den manglende overholdelse vedrører bl.a. manglende udbetaling af stald tillæg ved weekendarbejde, manglende indbetaling til fritvalgskonto, manglende KA-overenskomsttillæg, fratræk i løn til kost og logi samt manglende overholdelse af ferieregler.

Det er en betingelse for opholdstilladelse via praktikantordningen at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, dvs. følger de relevante overenskomster for landbrugspraktikanter.

Når betingelserne ikke bliver overholdt, indleder SIRI en sag om at inddrage opholdstilladelsen og politianmelder desuden landmændene.

Det fremgår af det politiske grundlag for regeringen, at regeringen vil erstatte ordningen med en ny ordning, der sikres bedre mod misbrug.

Kilder: Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) og Udlændinge- og Integrationsministeriet

Det indgår i Firkløverregeringens regeringsgrundlag , at den nuværende landbrugspraktik-ordning skal nedlægges - og erstattes med en helt ny ordning, så misbrug så vidt muligt helt undgås:

“Erstatte ordningen om opholds- og arbejdstilladelse til praktikanter fra tredjelande i landbruget med en ny ordning, der sikres bedre mod misbrug,” hedder det således i regeringsgrundlagets afsnit om “Et bæredygtigt Danmark”.

Selv 3F er overrasket over omfanget af snyd 

Selv hos fagforbundet 3F er man overrasket over omfanget af snyd med landbrugspraktikantordningen:

Det skriger til himlen det her

“Vores statistikker har førhen sagt, at i 20 procent af tilfældene var der snyd, men 50 procent havde vi godt nok ikke regnet med. Det skriger til himlen det her,” siger Allan Busk, der er formand for 3F’s Grønne Gruppe, til DR Nyheder.

Martin Kristian Brauer, der er direktør for Samfundsøkonomi & Erhverv i Landbrug og Fødevarer, siger til DR, at SIRI-undersøgelsen ikke viser, hvad tallene nærmere dækker over, herunder om der kan være tale om administrative fejl - snarere end bevidst snyd. 

En voldsom stigning i landbrugspraktikanter fra Uganda

De seneste år er der sket en voldsom stigning i antallet af ansøgninger til landbrugspraktikant-ordningen fra Uganda, Tanzania og Kenya.

I 2022 blev der givet tilladelser til fem praktikanter fra Tanzania og tre fra Kenya.

I 2025 steg tallet til 193 fra Tanzania og 149 fra Kenya.

Det svarer til, at hver fjerde landbrugspraktikant sidste år kom fra Uganda

Ugandiske statsborgere udgør dermed den nationalitet, som får flest opholdstilladelser på landbrugspraktikant-ordningen.

I 2021 blev der givet tilladelser til 80 praktikanter fra Uganda, mens der i 2025 blev givet 566 tilladelser.

Det svarer til, at hver fjerde landbrugspraktikant sidste år kom fra Uganda.

Opdateret 23/6 kl. 7.00 med tal for antallet af ugandiske landbrugspraktikanter

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Morten. Hansen. (ikke efterprøvet) den Mandag den 22.06.2026 - 13:04

Hvis nu de havde ryddet op i egne rækker,
men det kunne de ikke p.gr.af slyngelpartiet venstres,
modstand mod enhver sundfornuft.

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Mandag den 22.06.2026 - 13:48

Stræben efter økonomisk vækst er gået over given for landbruget. 90% af svineavlen går f.eks. til eksport. Kun sølle 10% fortærer vi selv. Miljøkonsekvensene er enorme. Det ved alle. Også landbruget. I Sverige producere de kun til eget forbrug. Ca. 2.600.000 grise årligt. Omregnet til danske forhold, med en befolkning på 6.000.000 frem for Sveriges 10.000.000, ville en produktion på årligt 1.600.000 grise være nok til at dække den danske befolknings behov for grise kød. Lige nu produceres der op mod 40.000.000 grise i Danmark. I Sverige har grisene også væsentlige bedre forhold med meget mere plads. Alligevel tjener den svenske landmand betydeligt mere pr. gris end en landmand i Danmark.

Og alligevel er prisforskellen ude i køledisken ved kunden ikke særlig stor. I Sverige koster et kilo hakket grisekød 45 - 55 DK kr. og i Danmark 45 - 60 DK kr. med 8-12 fedtprocent. Ifølge Google.

For det danske samfund har landbruget ikke den store økonomiske betydning. Og slet ikke, hvis belastningen af naturen og vores drikkevand medregnes. Men for den enkelte landmand kan der være store penge på spil. Læste netop i dag en mælke bonde har haft et overskud på vanvittige 10.000.000 kr. i 2025 - Hvis du skulle undre dig over de meget dyre priser på mælk i køledisken. I Sverige koster en liter mælk i øvrigt 7-9 DK kr..

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Mandag den 22.06.2026 - 14:29

Ovenstående sag viser blot hvor lang vej SF har til rent grundvand, økologisk planteproduktion og bedre dyrevelfærd i lille Danmark.

Forbrugerne vil kun have billige varer.

Hvad fødevareproduktionen reelt koster vil ingen lønmodtagere reelt betale!

Producenter og mellemhandlere og detailhandel kæmper en hård kamp for at få tingene til at hænge økonomisk sammen i alle regler som skal hjælpe den enkelte lønmodtager til rimelige løn og arbejdsvilkår.

For når alt kommer til alt skal flest mulig have flyrejser, dyre elbiler og overdimensionerede huse der rummer alt…

Fødevarepriserne i forhold til reallønnen har ligget næste konstant de seneste årtier…

Folk vil jo ikke reelt bidrage til ren drikkevand, CO2 reduktion af flyrejser til at stoppe EL NiINO, eller kæbe økologisk grisekød og stoppe enhver Halekupering dags dato:

“Aldrig mere i SF”.

Regler brydes overalt igen og igen i det ganske land…

Dyrevelfærd og økologiske planteprodukter der tilfredsstiller danskernes/lønmodtagernes politiske ønsker kan kun betales af underbetalte udlændinge som overalt i Europa, USA, etc.

Omstillingen af dansk landbrug kræver tiltag a la omstilling fra benzinbiler til EL-biler.

Mor Mette betalte hele omstillingen over statskassen til de bedst lønnede lønmodtagere..

Landbruget og landbrugsvarerne har EU stået for.

Men nu vil danske vælgere en hel anden vej…

Omstilling og ordnede løn og arbejdsvilkår på en og samme gang…

Det er hidtil aldrig lykkedes…

En trepart og snart en firepart…

Men “aldrig mere i SF”

Der skal helt andre boller på suppen før omstillingen af dansk fødevareproduktion kan tage sin begyndelse…

Socialdemokratiet og fagbevægelsen har indtil videre kun kørt hetz imod dansk landbrug:

“Aldrig mere i SF”

Hvis danskerne (forbrugerne) en dag bliver parate til at betale fødevarepriser der passer til løn og arbejdsvilkår i de gældende overenskomster, ja, så havde Alternativet måske en vindersag.

Mejerier lukkede, slagterier lukkede, frugthaverne på Fyn lukkede, grøntsagsproduktionen i Danmark lukkede…

Ingen gad da gå til de lønninger og de arbejdstider i al slags vejr…

“Aldrig mere i SF”

Landarbejderne i USA består primært af en stor gruppe migranter og sæsonarbejdere. Langt størstedelen (ofte over 60-70 %) er født i udlandet, især i Mexico og Mellemamerika. Mange er papirløse eller arbejder via særlige visa-ordninger (såsom H-2A), og de udgør rygraden i den amerikanske landbrugssektor, særligt i stater som Californien.

Landarbejderne i Spanien udgøres i dag primært af sæsonarbejdere og migranter fra Nordafrika, Østeuropa og Afrika syd for Sahara. Omkring 70-75% af arbejdsstyrken inden for specialiseret spansk landbrug er udenlandsk arbejdskraft, og de spiller en afgørende rolle for produktionen af frugt, grøntsager og oliven.

Landarbejdere i Frankrig udgør en mangfoldig gruppe, der er opdelt i fastansatte medhjælpere og en stor mængde sæsonarbejdere. Sektoren er stærkt afhængig af udenlandsk arbejdskraft, da mange af de fysisk hårde opgaver i landbruget varetages af migranter og tilrejsende.

Landarbejdere i Tyskland udgør en samlet gruppe på omkring 876.000 beskæftigede. Heraf er over 240.000 sæsonarbejdere (hovedsageligt fra Rumænien og Polen), som hvert år rejser ind for at udføre manuelt arbejde som f.eks. at høste spargel og jordbær.

Landarbejderne i Polen er i dag primært en blanding af landets egne selvejende landmænd og udenlandsk arbejdskraft, især fra Ukraine.

Landarbejdere i Danmark er i dag primært en gruppe af internationale lønmodtagere og specialiserede landbrugspraktikanter. Omkring 44 procent af de ansatte i dansk landbrug har udenlandsk statsborgerskab, og gruppen kommer især fra Østeuropa samt lande uden for EU som Uganda og Ukraine.

Dansk landbrug beskæftiger i dag omkring 60.000 personer, hvilket svarer til 2-3 % af den samlede danske arbejdsstyrke.

Udenlandsk arbejdskraft: En stor del er sæsonarbejdere og faste medarbejdere ansat i svineproduktionen, på gartnerier og med markarbejde.

Under den særlige praktikantordning i Danmark arbejder der cirka 2.000 udenlandske praktikanter, primært inden for landbruget. De fleste kommer fra lande som Uganda, Kenya, Tanzania og Vietnam.

“Aldrig mere i SF”

“Hvis man ikke kan finde ud af at overholde reglerne, skal man selvfølgelig ikke have en praktikant ansat”

Køledisken bugner af fødevarer fra alverdens lande….

Bilforhandlernes udstillingshaller bugner af elbiler fra alverdens lande…

Men hos bilforhandleren står Mette Frederiksen klar med checkhæftet og betaler mindst halvdelen af prisen…

Tænk hvis danske fødevareproducenter havde den samme luksus…

“Aldrig mere i SF”

Mon Hønge-høvdingen snart fatter sammenhængen…

Kinesiske bilfabrikanter får i hoved og ræv…

Danske bønder må sejle deres egen sø.

De grundvands-krænkere…

“Aldrig mere i SF”

Jo dobbeltmoral er danskernes solide ståsted…

Siden 1960erne og fri sex..

Begrebet "fri sex" og den egentlige seksuelle frigørelse tog for alvor fart i 1960'erne.

Da fagbevægelsen satte dansk landbrug på plads og Spies sendte danske lønmodtagere på charterferie med grisefester i Spanien….

“Aldrig mere i SF”

Fremover vil danske lønmodtagere anstændigt købe danske overenskomstbetalte fødevarer…

Ofre og krænkere kommer i samme båd…

“Aldrig mere i SF”

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Mandag den 22.06.2026 - 18:56

Det er præcist, hvad der sker efter årtier med manglende og slapt tilsyn med landbrugsvirksomhederne, ingen konsekvenser for manglende overholdelse af regler og love, ligegyldighed, manglende ansvarlighed og dybt moralsk forfald.
Lad hammeren falde, så det kan mærkes!

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Mandag den 22.06.2026 - 20:31

Som svar til af Helle B. (ikke efterprøvet)

Ja det er næsten som om, nogen på borgen har holdt hånden over landmændene, uanset hvor uansvarligt de har opført sig ..

Indsendt af Otto Nielsen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 23.06.2026 - 11:10

Som svar til af Helle B. (ikke efterprøvet)

Jeg går ud fra at du mener, at det er i direktorater og "styrelser", at hammeren skal falde samt hos de ansvarlige for direktorater og "styrelser". Hvis medarbejderne i direktorater og "styrelser" ikke har et ordentligt arbejdsgrundlag, skal de jo blot hente den næste kop kaffe inden de går hjem og kigger på lønchecken.

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Mandag den 22.06.2026 - 19:53

Tænker parkerings industrien tilfører mere til BNP end hele landbruget.

Indsendt af Peter Enemark (ikke efterprøvet) den Mandag den 22.06.2026 - 21:45

Jeg må sige, at det kommer bag på mig, at det kommer bag på nogen.

Indsendt af Bjergmand (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 23.06.2026 - 10:03

Desværre er det sådan at de ovenfor beskrevne forhold kun er toppen af isbjerget og ikke udelukkende i landbruget.
Keativiteten er enorm når det gælder om at udnytte billig arbejdskraft. At det kommer bag på nogen, kan vist kun skyldes at de fleste vender det blinde øje til, og det døve øre.
Vi har vel egentlig alle et fælles ansvar, men vil vi tage det på os ?

Indsendt af Nanna (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 23.06.2026 - 14:40

Urimeligt, at praktikanterne ikke har haft ordentlige vilkår, skrives der med rette. Men der skrives ikke så meget om, at konsekvensen for de landarbejdere, der er blevet misbrugt, åbenbart også er, at de bliver sendt hjem med afbrudt uddannelse. Kan I ikke følge op med en forarget artikel om, hvad der sker for de afrikanske praktikanter, der både er blevet snydt og bliver kylet hjem, på grund af landmandens fejl? Sikrer man dem i det mindste efterbetaling? Hvorfor sidestilles de ikke med danskere i samme position, hvis de ikke er skyld i fejlen? Og er det i sig selv mistænkeligt, at ansøgertallet er gået op for specifikke lande, hvis de ellers er kvalificerede og faktisk får sig en brugbar uddannelse? Kan man bestille en artikel, der sætter sig i Den Lille Mands sted - selv om han nok er noget mørklødet?

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.