Ja til lavere kontingent, men gentag ikke avisernes dumheder

Dansk Metal sænker prisen med 100 kroner om måneden for erhvervsaktive medlemmer, der også er i a-kasse. 

HK oplever for første gang i mange år medlemsfremgang, efter at man i 2024 indførte en indkomstbestemt model, hvor de lavest lønnede slipper billigere. 

Og Fødevareforbundet NNF sender hvad der svarer til tre måneders kontingentkroner retur til medlemmerne.

Nu kigger alle spændt på det næste store forbund. Vil 3F også sænke prisen?

For prisen betyder noget. Meget. 78 procent af dem, der skifter fra en rød til en gul fagforening, som eksempelvis Krifa eller Det faglige Hus, gør det på grund af prisforskellen. 

Ikke fordi de er kristne fundamentalister eller fordi de ønsker at finansiere Johnny Nims ejendomsimperium. Men fordi der står et lavere beløb på girokortet.

Læs også:Derfor har 3F retten på sin side i mælkekonflikt

Når HK gør det billigere for de lavest lønnede, rammer de rigtigt. Når Dansk Metal bruger sin stærke økonomi til at gøre medlemskabet mere attraktivt og samtidig lægger lønsikring oveni, er det et klart svar til væksten hos de gule. 

Men her begynder problemet.

Der er en nedre grænse

For fagbevægelsen konkurrerer ikke med de gule på lige vilkår. De gule kan sælge billigt, fordi andre betaler regningen. 

De gule forhandler ikke de store overenskomster. De uddanner ikke hærskarer af tillidsrepræsentanter. De holder ikke den lokale model kørende ude på arbejdspladserne. 

Læs også:For over 20 år siden plantede Fogh og Hjort en bombe under arbejdsmarkedet

Fagbevægelsen kan og skal spare hvor det er muligt, men der er en nedre grænse for, hvor billigt man kan producere kerneydelsen. 

Her er det vigtigt ikke at gentage mediebranchens historiske dumheder. 

Betalingsviljen er fraværende, når man er vant til at tingene koster gratis

Fra slut-halvfemserne lagde de fleste store aviser deres indhold ud på internettet. Kvit og frit. Samtidig blev der i København investeret formuer i gratisaviser, der lå og flød i S-tog og busser. 

Galskaben stoppede først i forrige årti. I mellemtiden havde medierne brændt milliarder af og tilvænnet danskerne, at journalistik var gratis. 

Læs også:Vil Noma tegne overenskomst?

Mon ikke det er derfor aviserne har så få abonnenter under 50 år? Betalingsviljen er fraværende, når man er vant til at tingene koster gratis. 

Fagbevægelsen må ikke begå den samme fejl.

En farlig logik

For ja, nogle forbund har formuer. Der er aktier, gamle forsikringspenge og solide balancer. Det giver mulighed for at sænke kontingentet. Også markant. 

Men hvis kontingentet sættes så langt ned, at det ikke længere dækker driften, opstår der en farlig logik. 

Så lærer medlemmerne, at overenskomster, juridisk hjælp, TR-uddannelse, konfliktsystem og lokal tilstedeværelse ikke koster det, det faktisk koster.

Så bliver medlemmerne kunder.

Og forbundene mister noget af incitamentet til at organisere lønmodtagerne, hvis kontingentkronerne fylder mindre i den samlede økonomi. 

Læs også:Arbejdsgiverne har forstået det - nu mangler vi bare politikerne

Det betyder ikke, at kontingentet skal være højt af princip. Tværtimod. Fagbevægelsen skal turde differentiere. 

Unge skal billigere ind. Lavtlønnede skal opmuntres til at være organiserede. Lærlinge skal nærmest bæres ind i fællesskabet. 

Men det er afgørende at huske, at fagbevægelsen ikke vinder kampen ved at bilde medlemmerne ind, at fællesskab er billigt. Den skal vinde ved at vise, at fællesskab er pengene værd.