Messerschmidts retorik er blevet for meget selv i egne rækker

Debat

Messerschmidts retorik er blevet for meget selv i egne rækker

Morten Messeschmidts højreekstreme linje er nu blevet for meget for selv nogle af Dansk Folkepartis egne medlemmer. Det er underligt, at de andre blå partier ikke har sagt fra endnu

Morten Messerschmidt FT26
Billedtekst
Formand for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, ved partiets valgfest til folketingsvalget 2026
Foto: Signe Marie Flindt
Dette er et debatindlæg og udtrykker skribentens holdning. Bland dig i debatten nedenfor - eller send dit indlæg til os her.

Det ser ud til, at der er nogle medlemmer af Dansk Folkeparti, for hvem det er er gået op for, hvor højreekstrem, den linje formand Morten Messerschmidt står for, er. 

Den er så ekstrem, at det har smækket døren i for andre højreekstreme partier, der er ikke mere plads på højrefløjen.

Hans fremmedhad skal vi tilbage i historien for at finde hans lige, den gang var det bare nogle andre, der blev lagt for had. Jeg er sikker på, at det store flertal i Folketinget er enig i, at kriminelle indvandrere, der ikke vil Danmark skal hjemsendes. 

Men det er ikke nok for Messerschmidt og hans kolleger i DF, alle muslimer skal ud af landet også de, der bidrager til samfundet.

Hans mål må være det samme som en i Tyskland engang havde, vi skal være en raceren nation. 

Dog må andre med europæisk baggrund godt arbejde i Danmark, ifølge Dansk Folkeparti. Udenlandsk arbejdskraft i ældreplejen skal være absolut sidste udvej, og hvis det bruges, skal det primært være europæisk arbejdskraft.

Læs også:Uroen ulmer i Messerschmidts Dansk Folkeparti 2.0.: “Det er blevet ekstremt. Det er enormt svært at være i”

Det vil betyde at det bliver forbudt at ansætte eksempelvis muslimer i ældreplejen, det var da også tydeligt i valgkampen, hvem de ville gøre til prygelknabe for alskens problemer i Danmark, de glemmer bare at oplyse hvad de er med til at bidrage med. 

Udenlandsk arbejdskraft og indvandrere bidrager massivt til dansk økonomi, de har løftet deres bidrag til det danske bruttonationalprodukt (BNP) til hele 386 milliarder kroner, hvilket er et rekordhøjt niveau. 

Så DF, hvor skal de penge komme fra i fremtiden? Oplys venligst det til jeres vælgere.

Mester i løgnen

Læg dertil alle deres valgløfter om fjernelse af stort set alle afgifter og moms for atter mange milliarder, hvor skulle de penge tages fra? 

Nok samme sted fra som sidst de var støtteparti, hvor de lagde stemmer til nedskæringer i en skala, vi aldrig havde set før i historien.

Hvordan de kunne få vælgere til at tro på deres vidtløftige valgløfter, er mig en gåde

De lovede også tryghed og værdighed for alle ældre, de lovede endda plejehjemsgaranti: Alle ældre over 80 år skal have lovmæssigt krav på en plejehjemsplads, så snart behovet opstår, hvor mon de ville skaffe alle de penge fra, for det er jo ikke uden omkostninger.

Men det er sikkert også en vidtløftig løgn, noget Messerschmidt er blevet en mester i. 

Læs også:Thulesen Dahl fælder dom: Messerschmidts Dansk Folkeparti “har sluppet håndbremsen”

48 timer i USA så havde brug af løgnen sat sig i hans hukommelse, tro ham ikke, han er totalt ligeglad med de ældre, det beviste DF alle de år de var støtteparti for blå regeringer. 

Der var de garanten for at folkepensionen blev udhulet gennem 15 år med 5.000 kroner om året, selvom de i hele perioden bildte de ældre ind, at de var partiet for dem.

Hvordan de kunne få vælgere til at tro på deres vidtløftige valgløfter, er mig en gåde, et parti der på det tidspunkt havde fem mandater, enhver kan da sige sig selv, at de løfter kom de aldrig til at indfri. 

Hævnen over Løkke

Det samtidig med at Messerschmidt i valgkampen afviste, at de kunne pege på Lars Løkke som en del af en ny blå regering, igen et klart signal om, at hans valgløfter var blå luft og løgn, for ingen målinger overhovedet viste bare en antydning af blåt flertal uden Lars Løkke.

De viste sig da også, da Messerschmidt fik chancen for at kunne opfylde nogle af hans mange valgløfter, at den mulighed tog han ikke. 

Læs også:Mette F. i hård takling: "Den eneste, der lyver her, er Morten Messerschmidt. Og sådan har det i øvrigt været længe"

Så hvad betød mest for ham, var det hævnen over Løkke, fordi han ikke ville have yderfløjene med, eller var det hensynet til alle Messerschmidts valgløfter, der var det vigtigste?

Der er ingen tvivl om, at Messerschmidt er en ekstrem højrepolitiker, derfor samarbejder han også med de yderste højrepartier i Europa og USA

Som det må være alle bekendt, så var alle hans løfter til vælgerne ikke det vigtigste, det var hævnen over Lars Løkke, der vandt. Hans vælgere fik en våd klud i hovedet, det var hans tak til hans vælgere for de 16 mandater de gav ham. 

Det er vel Danmarkshistoriens største løftebrud, selv om nogen fik gratis benzin i valgkampen.

De andre blå har ikke sagt fra

Der er ingen tvivl om, at Messerschmidt er en ekstrem højrepolitiker, derfor samarbejder han også med de yderste højrepartier i Europa og USA. 

Vi er også bekendt med, at han har været i England, hvor han var inviteret af højrefløjsaktivist Tommy Robinson. Morten Messerschmidt holdt tale ved en demonstration under navnet "Unite the Kingdom", som blev afholdt i London.

Arrangementet, der beskrives som en ytringsfrihedsfestival med fokus på modstand mod indvandring, var arrangeret af Tommy Robinson, og endte i optøjer hvor flere betjente blev såret. 

Sjovt nok kom der ingenting om det i Dansk Folkepartis egne medier, det er åbenbart ikke alt medlemmerne af Dansk Folkeparti skal vide.

Hvordan de andre blå partier kan samarbejde med Morten Messerschmidt og hans parti, må stå hen i det uvisse, hvis ikke de afviser hans syge politik inden næste valg, ja, så kan vælgerne risikere at Dansk Folkepartis politik bliver en del af en blå regerings politik.

Det er underligt, at de andre blå ikke har sagt fra endnu.

Kai Nordhald Bloch

Pensioneret smed og maskinarbejder. Tidligere afdelingsleder i Dansk Metal og tidligere medlem af kommunalbestyrelsen på Mors for Socialdemokratiet.

Kommentarer

Indsendt af Helle (ikke efterprøvet) den Mandag den 06.07.2026 - 19:31

MM er farlig. Han er AFD herhjemme. Og hvis ikke V og K siger fra, DD og LA kan man ikke stole på, så kan det gå helt galt for de blå.
Ø er nok også på yderfløjen til venstre, men slet ikke farlig på samme måde. Ø er under skipper og Dragsted rykket sig mod SF.

Messerschmidt er styg

Indsendt af poul boie chpedersen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 07.07.2026 - 13:54

Messersmidt er er en klon af en international sygdom, hvor enkeltsager gøres til slagord for at sælge et skjult indhold.
Dansk Folkeparti har aldrig været et ideologisk slagskib, men et enkeltsagsparti der skamløst undergraver deres egne enkeltsagsløfter med en stævn af højreorienteret reaktionær borgerlighed, og en krop, der lever af åndelig dovenskab i vores danske selvtilstrækkelighed og har ingen eller meget lille meget lidt veneration for viden og demokrati og et strategisk sigte for samfundet.
Problemet er, at en sådan tilgang kræver, at udviklingen er stabil. hvis der ikke skal ske forringelser for den jævne borgers vilkår.
Hvis jeg f.eks. spørger DF, hvad er jeres plan for at modvirke den igangværende dramatiske forringelse af indkomst- og formueuligheden, har de kun det svar, at muslimer skal ud af Danmark. Og medens der intet sker, forvrides samfundet til fordel for et kapitaladelsvælde, der regulært truer demokratiet, retssikkerheden med lighed for loven og samfundskontrakten.
Ligeledes er det med internationale aftaler og forpligtelser, U-landsbistand der skal opbygge international stabilitet og indflydelse fra EU eller gule fagforeninger. Man lader som om, at indskrænket lokalegoisme og migselvnokkeri er en strategi, hvor bare vi kan fortsætte med at leve i fred i vores lille andegård, medens virkeligheden så tilbyder en borgerlig nedbrydning af både velfærdssamfundet, demokratiets idealer, herunder retssikkerheden, og et regimente, hvor faktaresistens, syndebukkeretorik og valgflæsk skal lokke vælgerne væk fra en saglig bedømmelse af samfundets strategiske retning. Tænk bare hvor DF gennem årene har stået i klimadebatten.
DF tilbyder intet anker, når damfundet driver mod en ringere tilstand.

Indsendt af poul boie pedersen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 07.07.2026 - 14:00

Som svar til af poul boie chpedersen (ikke efterprøvet)

der skulle nok have stået samfundet og ikke damfundet - sorry, selv og en andedamsbedøvet sløvhed i denne sammenhæng kunne være en yderst velplaceret karakteristik.

Indsendt af Bjarne (ikke efterprøvet) den Onsdag den 08.07.2026 - 12:26

Ikke engang hans egne kan holde ham ud - MM er en tro kopi af Trump...

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 09.07.2026 - 13:27

Overrasket ? Egentlig ikke .

Han hyler vel bare som de ulve han er iblandt - Tag nu bare hans politiske forbilleder som Marine Le Pen og Nigel Farage fra den yderste højrefløj i Europa - Begge er de anklaget for korruption og embedsmisbrug .
Med i det kobbel er der også Ungarns Orban , som en erklæret Trump støtte og Putin ven .

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.