SF’s nye civilsamfundsordfører efterlyser "statsfinansieret selvkritik": De skal turde bide den hånd, der fodrer dem
SF’s nye civilsamfundsordfører efterlyser "statsfinansieret selvkritik": De skal turde bide den hånd, der fodrer dem
Jørgen Kvist har skiftet NGO-verdenen ud med Christiansborg. Nu ønsker han at gøre op med et samfund, hvor postnummeret dikterer næste generations muligheder, og sikre, at civilsamfundet bevarer sin kritiske røst
Jørgen Kvist har været medlem af SF siden 1990'erne, men det er først for et par år siden, at han valgte at stille op til Folketinget.
Hans politiske karriere startede dog et andet sted, da han tidligere var medlem af Kristeligt Folkeparti, indtil han i 1990'erne valgte at forlade partiet af principielle årsager.
Det fortæller han til Netavisen Pio i serien 'Ny på tinge'.
"Jeg forlod partiet på grund af spørgsmålet om homoseksuelle," forklarer Jørgen Kvist, der kort efter meldte sig ind i SF.
Når han ikke tidligere har stillet op til landspolitik, skyldes det i høj grad de stillinger, han har bestredet. Som præst, højskoleforstander og senest som generalsekretær i KFUM og KFUK fra 2013 til 2025 har det været svært – og i nogle tilfælde uforenligt – at flage tydeligt med et partipolitisk tilhørsforhold.
"Der er relativt mange mennesker, der sidder i positioner, som kunne være en fin kvalifikation til at blive valgt, som ikke reelt har mulighed for at stille op," påpeger han og kalder det en svaghed for demokratiet, at bestemte faggrupper har svært ved at tage direkte del i den parlamentariske proces.
Sommertema: Ny på tinge
Netavisen Pio bringer hen over sommeren en række portrætter af nyvalgte folketingsmedlemmer under temaet 'Ny på tinge'
Naturen og uligheden
Den nu 61-årige Jørgen Kvist var som ung med til at skaffe midler til genopretning af Varde å, og det grønne har i det hele taget drevet hans politiske engagement gennem årene.
Ud over partiets grønne og naturpolitiske linje, er det især kampen mod ulighed, der driver Jørgen Kvist.
Som bosiddende i København med sommerhus i Vestjylland har han kunnet betragte landets økonomiske og geografiske skel på helt tæt hold, forklarer han og advarer om de langsigtede konsekvenser af den skævhed, der opstår, når boligpriserne stikker af i storbyerne, mens de stagnerer i provinsen.
Til civilsamfundet siger jeg omvendt: Pas nu på, at I ikke bare bliver en superprofessionel organisation, der ligner en offentlig forvaltning
Kvist mener, at uligheden skaber et samfund, hvor arv dikterer næste generations muligheder, og hvor den sociale mobilitet bliver sat ud af spil for dem, der er vokset op i de forkerte postnumre.
"Den ulighed, der i de her år og de seneste par årtier skabes i det danske samfund, er gigantisk stor. Og jeg tror historikerne om nogle få årtier vil sige: 'Hvad tænkte I på?'" siger han.
NGO'er skal turde bide den hånd, der fodrer dem
Jørgen Kvist er blevet SF's nye civilsamfundsordfører, og her har han klare advarsler til både sine politiske kolleger og de frivillige organisationer.
Kvist advarer politikerne mod at udnytte civilsamfundet som en nem lappeløsning, når stat og kommuner ikke kan løse velfærdsopgaverne.
"Til civilsamfundet siger jeg omvendt: Pas nu på, at I ikke bare bliver en superprofessionel organisation, der ligner en offentlig forvaltning, og så glemmer den kerne og det engagement, som er civilsamfundets kerne," siger han.
Ifølge ham skal frivillige organisationer og NGO'er turde bide den hånd, der fodrer dem.
Læs også:Pia Olsen Dyhr hiver kanin op af hatten
Selvom de modtager midler fra staten, skal de fastholde retten til at kritisere magthaverne, hvad enten det gælder dansk udenrigspolitik i Afrika, konflikten mellem Israel og Palæstina eller hjemlige velfærdsproblemer.
"Det er afgørende, at staten anerkender værdien af at finansiere institutioner, der har til opgave at pege på de fejl og mangler, staten selv skaber," lyder det fra Jørgen Kvist:
"Jeg definerer civilsamfundet som statsfinansieret selvkritik."
Kommentarer
Hm!!
Hm!!
Selvfølgelig skal de…
Selvfølgelig skal de fastholde retten til at bide den hånd, der fodrer dem, ganske som de skal fastholde retten til at miste tilskud fra samme hånd, de bider i.
At bide den hånd der…
At bide den hånd der fordre os . Men at vi kan føre en FRI dialog, vil både være rigtig ,og sammen med at prøve samarbejde sådan at alle er med i udformningen af de vilkår der ønskes og er mulig i den nuværende lovramme, og derfra og med kan alt være åben og skabt af forhandling,og ikke alt det negative ,som i privatsektoren trives også for godt og ditto i den offentlige sektor. Den vej er både demokratisk og meningsfyldt,men her er magt altid klar og til at angribe og da stort set alle af den mængde giver ikke slip ,undtaget hvor magten kan på samme måde den udøves kan vendes.
Dårlig Google-oversættelse?
Dårlig Google-oversættelse?
"Jeg definerer…
"Jeg definerer civilsamfundet som statsfinansieret selvkritik"
Det er da nok noget af det pauvreste, jeg nogensinde har hørt.
Ja det er vist det, man…
Ja det er vist det, man kalder søgt. Eller langt ude, om man vil.
Pas nu på, at I ikke bare…
Pas nu på, at I ikke bare bliver en superprofessionel organisation, der ligner en offentlig forvaltning, og så glemmer den kerne og det engagement, som er civilsamfundets kerne,
Ja, netop!
Men ingen skal kritisere fagforeninger?
Ingen skal kritisere Socialdemokratiet?
Og slet ingen skal kritisere den danske model?
Selv om kritikken af den danske model i sidste ende fik Mette Frederiksen til at erkende “at kun højere løn” kunne sende sygeplejerskerne tilbage på de danske sygehuse.
Selv om kritikken af den danske model kun i længden gør Danmark selvforsynende med sunde grønne fødevarer og begrænsning af CO2 udslippet fra danske flyrejsende.
De danske pensioner er i dag så himmelråbende høje at kun flyrejser til alverdens fjerne lande kan reducere beholdningen, så intet efterlades til næste generation.
Køb, køb, køb, siger Mette.
Og danskerne flyver som aldrig før…
Pensionerne skal flyves op..
Synd for de unge.
TV2 News har netop meddelt at et faldende fødselstal ville kunne bringe statens finanser op med 15 milliarder om året…
Den danske model…
Scor kassen!
Og spar den næste generation!
Væk med al besværet!
Den danske model i en nøddeskal …
Især fagforeningsbosser flyver og flyver og nyder og nyder…
Prikken over i’et i den danske model…
I Danmark begåes der mere og…
I Danmark begåes der mere og mere strukturel økonomisk vold mod dem der tjener mindst og bliver økonomisk udbyttet af de velhavende og de rige, som lever mere og mere af arbejdsfrie indtægter.
Og det støtter SF åbenbart. De har accepteret ministerposter for til gengæld at støtte enorme skattelettelser til de velhavende og de rige. Mange i det segment kan se frem til over 10.000 kr. netto mere udbetalt hver måned.
Er det den nye SF økonomiske politik, som end Liberal Alliance ikke kan gøre bedre og som får CEPOS til at få kaffen i gal hals af bare begjestring.
FRIVILLIG Det har en klang…
FRIVILLIG
Det har en klang af Mother Teresa, ikke?
GRATIS ARBEJDSKRAFT er i virkeligheden dét, det er, ikke?
Tilføj kommentar