SF’s nye civilsamfundsordfører efterlyser "statsfinansieret selvkritik": De skal turde bide den hånd, der fodrer dem

Jørgen Kvist har været medlem af SF siden 1990'erne, men det er først for et par år siden, at han valgte at stille op til Folketinget.

Hans politiske karriere startede dog et andet sted, da han tidligere var medlem af Kristeligt Folkeparti, indtil han i 1990'erne valgte at forlade partiet af principielle årsager. 

Det fortæller han til Netavisen Pio i serien 'Ny på tinge'.

"Jeg forlod partiet på grund af spørgsmålet om homoseksuelle," forklarer Jørgen Kvist, der kort efter meldte sig ind i SF.

Når han ikke tidligere har stillet op til landspolitik, skyldes det i høj grad de stillinger, han har bestredet. Som præst, højskoleforstander og senest som generalsekretær i KFUM og KFUK fra 2013 til 2025 har det været svært – og i nogle tilfælde uforenligt – at flage tydeligt med et partipolitisk tilhørsforhold.

Læs også:Ny sundhedsordfører har en klar fordel: "Christiansborg kan meget hurtigt blive langt væk fra virkeligheden"

"Der er relativt mange mennesker, der sidder i positioner, som kunne være en fin kvalifikation til at blive valgt, som ikke reelt har mulighed for at stille op," påpeger han og kalder det en svaghed for demokratiet, at bestemte faggrupper har svært ved at tage direkte del i den parlamentariske proces.

Naturen og uligheden

Den nu 61-årige Jørgen Kvist var som ung med til at skaffe midler til genopretning af Varde å, og det grønne har i det hele taget drevet hans politiske engagement gennem årene. 

Ud over partiets grønne og naturpolitiske linje, er det især kampen mod ulighed, der driver Jørgen Kvist. 

Som bosiddende i København med sommerhus i Vestjylland har han kunnet betragte landets økonomiske og geografiske skel på helt tæt hold, forklarer han og advarer om de langsigtede konsekvenser af den skævhed, der opstår, når boligpriserne stikker af i storbyerne, mens de stagnerer i provinsen.

Til civilsamfundet siger jeg omvendt: Pas nu på, at I ikke bare bliver en superprofessionel organisation, der ligner en offentlig forvaltning

Kvist mener, at uligheden skaber et samfund, hvor arv dikterer næste generations muligheder, og hvor den sociale mobilitet bliver sat ud af spil for dem, der er vokset op i de forkerte postnumre.

"Den ulighed, der i de her år og de seneste par årtier skabes i det danske samfund, er gigantisk stor. Og jeg tror historikerne om nogle få årtier vil sige: 'Hvad tænkte I på?'" siger han.

NGO'er skal turde bide den hånd, der fodrer dem

Jørgen Kvist er blevet SF's nye civilsamfundsordfører, og her har han klare advarsler til både sine politiske kolleger og de frivillige organisationer.

Kvist advarer politikerne mod at udnytte civilsamfundet som en nem lappeløsning, når stat og kommuner ikke kan løse velfærdsopgaverne.

"Til civilsamfundet siger jeg omvendt: Pas nu på, at I ikke bare bliver en superprofessionel organisation, der ligner en offentlig forvaltning, og så glemmer den kerne og det engagement, som er civilsamfundets kerne," siger han.

Ifølge ham skal frivillige organisationer og NGO'er turde bide den hånd, der fodrer dem. 

Læs også:Pia Olsen Dyhr hiver kanin op af hatten

Selvom de modtager midler fra staten, skal de fastholde retten til at kritisere magthaverne, hvad enten det gælder dansk udenrigspolitik i Afrika, konflikten mellem Israel og Palæstina eller hjemlige velfærdsproblemer.

"Det er afgørende, at staten anerkender værdien af at finansiere institutioner, der har til opgave at pege på de fejl og mangler, staten selv skaber," lyder det fra Jørgen Kvist:

"Jeg definerer civilsamfundet som statsfinansieret selvkritik."