DSU’er vil gøre op med forestilling om ‘manosfæren’: “Det ændrede mit liv fuldstændig”

“På mange måder var det det, der reddede mig fra min sociale angst.”

Sådan lyder det fra medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) Rasmus Jungersen Emborg i tirsdagens udgave af den populære DR-podcast Genstart, der har fået undertitlen ‘Hjælp fra manosfæren’.

Her forklarer den unge DSU’er, hvordan han oplever, at ‘manosfæren’ – der ofte kædes sammen med kvindehad og radikalisering – er et misforstået begreb.

Ifølge ham bliver det nemlig alt for ofte brugt om harmløse og hjælpsomme online mandefællesskaber – som han også selv har været en del af.

Ungdom, alkohol og social angst

Rasmus Jungersen Emborg er næstformand i Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms (DSU) internationale udvalg, stifter af den klimapolitiske forening GAIA - Unge for et grønt erhvervsliv, og så har han for nylig vundet DM i Debat 2026.

Men den selvsikkerhed, han har, når han fører politiske budskaber frem, har ikke altid været gældende i alle aspekter af hans liv, forklarer han i podcasten. 

Som ung havde han svært ved at tale med det andet køn og begå sig i sociale fællesskaber uden store mængder alkohol, og i sidste ende udviklede han social angst.

Læs også:Ung socialdemokrat vinder prestigefyldt konkurrence: “Det er en ud-af-kroppen-oplevelse”

Hjælpen blev blandt andet mødet med den omdiskurterede psykolog og youtuber Jordan Peterson, der blandt andet mener, at wokebevægelsen truer ytringsfriheden og grundlæggende abonnerer på et konservativt syn på kønsroller.

I mange år har han ellers gået stille med dørene med den information – han har nemlig ofte følt sig misforstået, når han har delt det med omverdenen, siger han:

“Når jeg har sagt til folk, at jeg har læst Jordan Peterson, og at han faktisk har fyldt en ret stor rolle i mit liv, at jeg har læst hans bøger, at jeg har været til hans foredrag – så oplever jeg, at der er mange for eksempel venstreorienterede, som er sådan ‘what, Rasmus? Har du det? Han er jo bindegal. Han har sagt det her og det her – hvordan fanden kan du få dig selv til det?’ ”

Men den reaktion er fuldstændig misforstået, mener Rasmus Emborg.

Jeg føler mig set og hørt

For selvom han beskriver Jordan Peterson som en faderfiguer i den periode af sit liv, så er det langt fra alt, den kontroversielle psykolog siger, som Rasmus Emborg tager til sig, forklarer han:

“Der er noget, der drager dig, og så er der noget, hvor du tænker ‘det er noget bras’. Så jeg sorterede egentlig lidt i det han sagde.”

Læs også:Mindre mandehørm i skurvognen: Nøgen-kalenderens dage er talte

Politisk var han eksempelvis stærkt uenig med Peterson, mens han tog ved lære af psykologens råd om selvudvikling:

“Jeg føler mig set og hørt. Han taler direkte til dig, der sidder derhjemme og ødsler dit liv væk foran computeren og spiller hele tiden. Han talte om psykologi, og det syntes jeg, var vildt spændende.”

“De fleste skal lære at flirte”

Rasmus Emborg fandt også et online mandefællesskab, hvor der blev delt råd og tips om kvinder og dating.

Han mødtes med en anden ung mand fra fællesskabet for at afprøve flirte-strategier overfor kvinder og sammenligner det med, at man også bliver bedre til at spille badminton, hvis man rent faktisk spiller og har nogle ligesindede at sparre med.

Han lod sig også inspirere af udfordringer for at blive mere socialt vant – eksempelvis ved at gå ned i en forretning for at prutte om prisen eller dele high-fives ud til tilfældige mennesker på gaden.

Det er lidt som om, at vi har glemt, at de fleste skal lære at flirte

Og med tiden blev Rasmus Emborg selvsikker nok til ikke længere at have brug for mandefællesskabet.

“Jeg finder ud af, at jeg dør ikke af et afslag. Og det betød for mig, at jeg slap af med min sociale angst, at jeg turde tale med de søde piger, som jeg havde lyst til enten at invitere ud eller snakke med til festen eller hvad det nogle gange var. Det ændrede mit liv fuldstændig, og det er jo det, som jeg håber, at der er flere andre unge mænd, som vil finde.”

Læs også:DSU beskylder LA's ungdomsformand for “uddannelsessnobberi”

Og den samme læring mener han ikke, at han er ene om at kunne nyde godt af:

“Det er lidt som om, at vi har glemt, at de fleste skal lære at flirte. Og det synes jeg ikke, der er noget galt i. Og det er dem, jeg oplever, at vi kommer til uforvarende at udskamme, fordi vi slynger om os med de her begreber. Altså ‘manosfæren’, det bruger vi om alt muligt, som ikke er manosfæren. Det er det, der sådan er min hovedpointe i det her – det er, at vi skal skelne mellem snot og kanel i det her.”

Han oplevede aldrig selv, at der var et kvindehadsk syn på kvinder i det internetfora, han var en del af.

eg føler et ansvar over for at hjælpe de unge mænd, der er i samme situation, som jeg var dengang

Derfor mener han også, at mennesker ofte er alt for hurtige til at stemple, om noget er godt eller ondt, når siger han:

“Og i den proces udelukker vi nogle unge mænd, som ikke er i gang med et eller andet vildt politisk projekt, der er kvindefjendsk, men som er i gang med at prøve at lære, at flytte, eller prøve at lære at få sig en kæreste på sigt. Det synes jeg ikke, vi har rummet. Det synes jeg ikke, vi har grebet.”

Den danske ‘manosfæreinfluencer’

Ifølge Emborg er emnet blevet så tabubelagt, at danske forfattere og meningsdannere er for bange for at sætte deres gode navn og ry på spil.

Og det er ærgerligt, mener han:

“Jeg ville da ønske, at da jeg var i den alder for 12 år siden, at der var nogen, der havde sunde danske idealer, som kunne give mig den her guide og faktisk også tale om, at der også findes de sunde versioner af det.”

Læs også:Klumme: Et forsvar for manden i lycra

Derfor er han på en mission om, at der skal være mere åbenhed om fællesskaberne og de gode sider af dem. 

Adspurgt, om han har lyst til at blive den danske ‘manosfæreinfluencer’, som gør det på “en ordenltig måde”, svarer han:

“Jeg ved ikke, om jeg er enig i at kalde det en Manosfæreinfluencer – det kan du kalde det. Jeg føler et ansvar over for at hjælpe de unge mænd, der er i samme situation, som jeg var dengang. Det gør jeg. Og det føler jeg, at jeg har et ansvar overfor, og det skal jeg finde ud af hvordan jeg gør.”