Nyvalgt radikal: "At hælde penge i et hul gør det jo ikke i sig selv"
Nyvalgt radikal: "At hælde penge i et hul gør det jo ikke i sig selv"
Finanskrisen og svigt i psykiatrien vækkede den politiske gnist hos Thomas Rohden. Nu advarer den nyvalgte radikale politiker sine kolleger på Christiansborg mod at tro, at penge alene kan løse velfærdens komplekse problemer
Thomas Rohden blev nok første gang et kendt ansigt i det politiske Danmark, da han i 2020 var medstifter af Dansk Kina-Kritisk Selskab, der var en reaktion på undertrykkelsen af demokratibevægelserne i Hongkong.
Men den politiske interesse blev dog vakt et helt andet sted.
Det fortæller det nyvalgte folketingsmedlem og blandt andet politisk ordfører for De Radikale i Netavisen Pios sommerserie 'Ny på tinge'.
Thomas Rohden er opvokset på et nedlagt svinelandbrug i Sønderjylland med en mor, der var kok, og en far, der var mekaniker.
Han var elitedanser, og her diskuterede han politik i pauserne med en af de andre danseres far.
Læs også:Nyvalgt: "De ressourcestærke har nemmere ved at komme til lægen"
Faren, der var af borgerlig overbevisning, forærede en ung Thomas Rohden et avisabonnement, og uenigheden om "stort set alle politikområder" bekræftede Rohden i, at han i stedet hørte til hos De Radikale.
Barn af finanskrisen
Thomas Rohden blev født i 1996, og som han selv beskriver det, er han "et barn af finanskrisen", fordi han på tæt hold så, hvordan den økonomiske nedtur ramte socialt skævt.
Sommertema: Ny på tinge
Netavisen Pio bringer hen over sommeren en række portrætter af nyvalgte folketingsmedlemmer under temaet 'Ny på tinge'
"Dem, der sad på yderkanten af arbejdsmarkedet, var de første, der blev ramt. Den uretfærdighed, der fulgte af finanskrisen, betød meget for min politiske opvækst og mine tanker om at starte med at engagere mig," forklarer Thomas Rohden.
Før han tog springet til landspolitik, brugte han en årrække i regionsrådet i Region Hovedstaden. Her var det især kampen for en bedre psykiatri, der blev hans mærkesag.
Som pårørende havde han oplevet, hvordan venner og familie med behov for hjælp mødte et system, der ikke var klar til opgaven.
Jeg tror også, at det er godt, at det først er nu, at jeg er blevet valgt
Rohden mener, at uligheden i sundhedsvæsenet har skabt en kultur, hvor de psykiske lidelser alt for længe er blevet underprioriteret.
"Det at få en psykisk sygdom blev behandlet som en andenrangssygdom i forhold til det at have en fysisk sygdom. Og det var på en eller anden måde den der uretfærdighed igen, der ramte mig, hvor jeg så selv besluttede, at nu var det tid til at gøre noget selv og tage aktion," lyder det fra ham.
Fordel fra regionsrådet
Dog advarer han sine kollegaer på Christiansborg mod at tro, at statslige milliardindsprøjtninger alene kan redde komplekse velfærdsområder som eksempelvis psykiatrien, hvis man ikke forstår de interne dynamikker.
"Det bare at hælde penge i et hul gør det jo ikke i sig selv. Man er også nødt til at forstå, hvad det er for nogle dynamikker, der er inden for feltet. For eksempel speciallægemangel – og at en læge ikke bare er en læge," påpeger han og kalder sin regionale baggrund en massiv fordel i det lovgivende arbejde.
“Jeg kan godt mærke, at jeg har en fordel i at have siddet så tæt på hospitalerne gennem regionsrådet i mere end fire år, og dermed har fået en indsigt i, hvad der sker på gulvet.”
Ville det være en fordel, hvis flere Christiansborgpolitikere havde en fortid i en kommune eller en region?
“Jeg synes i hvert fald, at det giver nogle virkelig gode indsigter. Jeg var også Folketingskandidat i 2022, og jeg havde selvfølgelig også været glad, hvis jeg var blevet valgt der, men jeg tror også, at det er godt, at det først er nu, at jeg er blevet valgt, og at jeg nåede at få nogle år i regionspolitik, hvor man er lidt tættere på den konkrete udmøntning af tingene, og hvor man også kan fornemme, hvorfor tingene nogle gange er svære.”
Kommentarer
Når først udfordringen…
Når først udfordringen bliver for stor kaster vi bare det hele i ringen. Efter at have nedbrudt den danske velfærdsstat i årtier for at skaffe råderum til skattelettelser til de mest velhavende og de rige og efterladt flere og flere til deres egen elendighed komplet sammen med en udvikling, som politikerne ikke har taget ansvar for de sidste 25 år, men bare har ladet det hele sejle begynder vi at se håndklædet bliver kastet mere og mere over i borgernes egne hænder. For staten giver op.
Penge gør ingenting…
Penge gør ingenting overhovedet; det er da ingen nyhed. Og det er jo heller ikke en nyhed, at borgerlige politikere bruger netop dette argument for at spare på hvad som helst for at opnå en nedsættelse af skatterne.
Vi taler om et kvalitativt tågehornsargument anvendt for at tjene en bestemt politisk agenda.
Men penge anvendt rigtigt er altså en betingelse for at noget sker, og at der skabes nytteværdi til gavn for borgerne.
Derfor skal man selvfølgelig altid drøfte et tiltags samfundsnytte før man i det lys skaffer pengene, i stedet for bare at slynge ud, at brugte skattepenge bare hældes i et sort hul.
Tilføj kommentar