For mange unge er uden job eller uddannelse

Sidste år havde 43.400 unge mellem 15 og 24 år kun grundskolen som højest fuldførte uddannelse og var hverken i gang med at uddanne sig eller i arbejde.

Det svarer til, at 6,4 procent af alle 15-24-årige var uden job og uddannelse i 2025.

Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

Året forinden, i 2024, lød tallet på 45.000.

Og selvom der er sket et fald, står sidste års tal stadig ikke mål med de politiske ambitioner fra den daværende VLAK-regering, der i 2017 indførte initiativer for at mindske antallet af unge uden job og uddannelse.

Læs også:”Rettigheder er først noget værd, når man kender dem – og ikke mindst bruger dem"

Helt konkret ville regeringen bestående af Venstre, Liberal Alliance og De Konservative med bred opbakning fra Folketinget halvere andelen af unge uden job og uddannelse inden 2030.

Og som delmål blev det derfor fastslået, at man i 2025 skulle have reduceret andelen med 20 procent.

Det svarer til, at højest 38.500 unge måtte være uden job og uddannelse.

AE: ”Det batter bare ikke”

Ifølge AE viser analysen, at det for de 19-24-årlige står en anelse bedre til, mens det for de 17-18-årige går i den forkerte retning:

”Der er mange unge, der forlader folkeskolen uden de faglige forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse. Hver niende elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik,” siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i AE, i en pressemeddelelse.

Hver niende elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Han frygter, at politikerne ender med at stå med samme skuffende resultat i 2030, hvis ikke de handler:

”Det batter bare ikke i forhold til 2030-målet. Der er nødt til at komme flere politiske initiativer på bordet, der hjælper de unge, som står uden job og uddannelse,” siger Troels Lund Jensen og uddyber:

“Folketinget har vedtaget, at unge der ikke består folkeskolens afgangseksamen efter 9. klasse, eller som falder fra et uddannelsestilbud i året efter 9. klasse, får retskrav på optagelse på den forberedende grunduddannelse (fgu). Men det træder først i kraft i 2030. Det er oplagt at fremrykke retskravet, så flere unge kan få glæde af fgu, som vi ved har en god effekt for de unge.”

Læs også:Tusindvis af unge står uden arbejde eller uddannelse - de fortjener bedre

Troels Lund Jensen hæfter sig dog ved, at det er godt, at folkeskolen i det nye regeringsgrundlag kan se frem til en pæn investering:

“Der er behov for at styrke folkeskolens almenområde, så der er bedre overskud til at løfte de fagligt svageste elever.”