Fagbevægelsen hilser vietnamesisk taxaselskab velkommen til Danmark

Ny spiller på markedet

Fagbevægelsen hilser vietnamesisk taxaselskab velkommen til Danmark

Turkise taxaer fra Green SM startede for alvor med at køre med kunder i de københavnske gader torsdag: Chaufførerne er garanteret en minimumsløn på godt 29.600 kroner om måneden og fast arbejdstid på otte timer om dagen

De tDe karakteristiske turkise Green SM-taxaer holder på stribe ved Københavns Hovedbanegård
Billedtekst
De karakteristiske turkise Grenn SM-taxaer holder på stribe ved Københavns Hovedbanegård
Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard

Det vietnamesisk ejede taxaselskab, Green SM, med sine karakteristiske turkise taxaer, startede for alvor op med at køre med kunder i de københavnske gader torsdag.

Selskabet tilbyder sine chauffører en garantiløn på godt 29.600 kroner - med mulighed for bonus oveni. Og ikke mindst faste vagter af otte timers varighed og en 37-timers arbejdsuge.

Fagbevægelsen byder Green SM velkommen i Danmark:

Det er epokegørende for os, at de går ind og slår fast, at arbejdstiden er 8 timer

“Det er epokegørende for os, at de går ind og slår fast, at arbejdstiden er 8 timer. Og i forhold til lønnen plus den bonus, de lægger oveni, så ser vi meget fortrøstningsfuldt på det,” siger forhandlingssekretær hos 3F Transport, Jørn Hedengran, til DR.

Han understreger, at 3F har været i dialog med selskabet, og at Green SM har tilkendegivet, at de vil følge dansk lovgivning - og dermed også danske løn- og ansættelsesvilkår. 

Læs også:Nemlig.com og 3F Transport lander chauffør-overenskomst

Hedengran vil dog gerne se løfterne blive indfriet, før han helt tror på dem, men indtil videre er han og 3F fortrøstningsfulde.

Første lønseddel ser rigtig ud

‘3F Københavns Chauffører & Vestegnen’ tager i et opslag på Facebook torsdag også godt imod Green SM.

I opslaget citerer fagforeningen Green SM-chaufføren Sidney, der tidligere har været chauffør for Viggo, tillidsrepræsentant og medlem af bestyrelsen i en lokal fagforening:

Jeg skal ikke stresse rundt og jagte kunder

“Jeg får en fast løn hver måned og en arbejdstid på 37 timer om ugen uanset, hvor mange kunder jeg har. Det er afgjort det vigtigste. Jeg skal ikke stresse rundt og jagte kunder, eller arbejde alt for mange timer og køre træt rundt, men kan bruge tiden på at give den gode service, hvor man åbner og lukker døren for kunderne.”

Læs også:Ny udfordrer til Wolt: Gammel kending vil levere mad i Danmark

Sidney oplyser over for fagforeningen, at han allerede har set første lønseddel. Og at den ser rigtig ud. Han glæder sig til at kunne koncentrere sig om, at yde kunderne den bedst mulige service:

“Jeg skal bare hente og aflevere taxaen på depotet, så får jeg den igen næste morgen, nyvasket rengjort og ladet op. De fixer det hele. Mit eneste ansvar er at yde en god service, når jeg sidder bag rattet.”

placeholder

 

Første europæiske land

Green SM opererer allerede i Vietnam, Laos, Indonesien og Filippinerne.

Firmaet blev grundlagt for tre år siden i Hanoi i Vietnam. 

Danmark er første europæiske land, som det vietnamesiske selskab etablerer sig i.

De turkisfarvede taxaer, som alle er el-biler, er produceret af det vietnamesiske bilmærke VinFast, hvis stifter også ejer Green SM. 

FDM har over for TV 2 oplyst, at Green SM har indregistreret 590 VinFast-biler i Danmark. Hvor mange af dem, der nu er sat i drift, vides ikke.

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Fredag den 31.07.2026 - 18:10

Det er da bare dejlig. Først bliver der skruet op for løn- og arbejdsforhold. Fagforeningerne og politikerne klapper i hænderne. Siden bliver konkurrenterne udraderet. Snart sidder Green SM på hele Taxa markedet i Danmark.

Uber er de rene amatører i forhold til Green SM.

Og så er Green SM det eneste Taxa firma, som har deres egen bilfabrik :-)

Om få år kører de rundt i hele EU. Danmark er deres prøvesten.

Indsendt af Hansen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 01.08.2026 - 06:12

Jeg må erkende, at jeg ingen anelse har om forholdene i taxabranchen. Og ved derfor ikke, hvad lønniveauet egentlig er. Ej heller hvor høj organisationsgraden er eller hvordan de generelle arbejdsforhold er. Det er måske noget, en journalist kunne skrive om.
Når jeg en sjælden gang tager en taxa, er chaufføren stort set altid mørk i huden. Det plejer at indikere lavtlønnet arbejde. Lige under 30K om måneden er ca. 185 i timen. Det er ikke en sulteløn, men heller ikke en høj løn.

Indsendt af M huss (ikke efterprøvet) den Lørdag den 01.08.2026 - 17:40

Men de lovede at man får pension men den er ikke på lønseddel.pg man lægger nu mærke til at der stå heller ikke noget om pension?

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Mandag den 03.08.2026 - 14:22

Det lyder jo næsten for godt til at være sandt. Så det skal blive spændende at se, om det også er det ..

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Fortsætter kampen mod negativ social kontrol

Dansk Folkeparti 2.0.