I otte år har imamer kunnet bestå demokratikursus uden at forstå et ord af indholdet: Nu vil minister stramme op
I otte år har imamer kunnet bestå demokratikursus uden at forstå et ord af indholdet: Nu vil minister stramme op
”Hvis man skal have myndighed til at vie mennesker i Danmark, skal man forstå og respektere dansk demokrati, ligestilling og kvinders frihedsrettigheder,” fastslår kirkeminister Ida Auken (S)
Deltager i et demokratikursus for religiøse forkyndere fortæller, at man kan deltage i kurset uden at forstå et ord af det, der foregår på kurset.
Siden 2018 har det været et krav, at forkyndere uden for folkekirken skal gennemføre et kursus i familieret, frihed og folkestyre for at kunne få lov til at vie folk i deres trossamfund.
Af samme grund måtte også Jakob Ulriksen, nyansat præst i frimenigheden Skjern Bykirke, i juni deltage i kurset, som foregik på Københavns Professionshøjskole. På kurset blev han undervist i retten til skilsmisse og ytringsfrihed.
Men Jakob Ulriksen fik sig noget af en overraskelse, fortæller han til Kristeligt Dagblad:
Som knap halvdelen af deltagerne ikke forstår noget af
"For da jeg møder ind, finder jeg ud af, at seks af de 15 deltagere er helt nyankomne tyrkiske mænd uden danskkundskaber. Men kurset er altså på dansk, og det bliver ikke tolket undervejs. Over to dage sidder vi med andre ord og får undervisning, som knap halvdelen af deltagerne ikke forstår noget af."
Læs også:Vil kriminalisere muslimske mæglingsråd
Generalsekretær i Danske Kirkers Råd, Emil Hilton Saggau, siger til mediet, at han ikke er overrasket over at høre Jakob Ulriksens oplevelse.
Han har gennem årene forsøgt at råbe politikere op om at kurset ikke opfylder sit ellers udmærkede formål, nemlig at ikke mindst muslimske imamer skal forstå, at i Danmark har kvinder samme rettigheder som mændene, også når det gælder skilsmisse.
Men Saggau mener ikke kurset har nogen effekt i sin nuværende form, fordi der ikke er krav om aktiv deltagelse eller tjek af, om deltagerne har forstået undervisningen. Alle deltagere består nemlig demokratikurset blot ved at være til stede under kurset.
"At man efter to dages kursus bare kan få tilsendt et kursusbevis, uagtet om man forstod noget som helst eller det hele, synes jeg er mærkeligt," siger frikirkepræst Jakob Ulriksen uddybende til DR.
“Det er ganske enkelt ikke godt nok”
Kirkeminister Ida Auken (S) vil nu stramme op på området:
I et opslag på Facebook minder hun om, at demokratikurset i sin tid blev indført for at komme sharia-skilsmisser til livs. Altså muslimske skilsmisser, som er uofficielle, men hvor herboende muslimske imamer ofte deltager i fastlæggelsen af vilkår for muslimsk skilsmisse. Og her er det gennemgående, at kvinderne må betale en meget høj pris for at opnå skilsmisse.
“Hun ville bare skilles. I stedet fik hun stukket et skilsmissedokument i hånden efter sharialov. Hun skulle betale 75.000 kroner til sin eksmand. Miste børnene, hvis hun giftede sig igen. Miste børnene, hvis hun flyttede. Miste børnene, hvis hun ikke opdragede dem efter religiøse krav,” skriver Ida Auken og fortsætter:
Hun skulle betale 75.000 kroner til sin eksmand. Miste børnene, hvis hun giftede sig igen
“Det er en virkelig sag fra Odense. Og den er desværre ikke enestående. Tænk lige over det et øjeblik. Det her er ikke Afghanistan. Det er Danmark. Alligevel oplever kvinder at blive mødt med den slags absurde og dybt kvindeundertrykkende krav for at få en religiøs skilsmisse af nogle imamer.”
Ida Auken bemærker, at meget nu tyder på, at man kan gennemføre demokratikurset “uden reelt at forstå undervisningen - og uden at skulle dokumentere, at man kan gennemføre kurset uden reelt at forstå undervisningen – og uden at skulle dokumentere, at man har forstået de demokratiske værdier, kurset handler om”:
“Det er ganske enkelt ikke godt nok,” konkluderer Ida Auken og føjer til:
"Hvis man skal have myndighed til at vie mennesker i Danmark, skal man forstå og respektere dansk demokrati, ligestilling og kvinders frihedsrettigheder.”
Og:
Det må aldrig være nok blot at møde op og få et gummistempel
“Det må aldrig være nok blot at møde op og få et gummistempel.”
Minister om demokratikurset: Der skal stilles reelle krav
Kirkeminister Ida Auken vil nu undersøge problemets omfang og stramme op på reglerne, “så der stilles reelle krav til, at deltagerne har forstået kursets indhold”.
Læs også:Minister: Nultolerance over for religiøse mørkemænd
Ida Auken slår fast at sharia-skilsmisse ikke hører hjemme i Danmark:
“Kvinder i Danmark skal aldrig være afhængige af imamer, der møder dem med den slags krav. Den form for kvindeundertrykkelse hører ikke hjemme i et frit og demokratisk Danmark.”
Opdateret kl. 11.50 med kommentar fra kursusudbyderen Københavns Professionshøjskole
Københavns Professionshøjskole, der udbyder demokratikurset, som frikirkepræst Jakob Ulriksen deltog i, kan, ifølge DR, ikke genkende beskrivelsen af det konkrete demokratikursus: "Den konkrete gruppe medbragte en tolk, som har deltaget i kurset adskillige gange og kender materialet og de slides, der bruges. Det er vores forståelse, at tolkningen her foregik skriftligt via oversatte slides og uddybende forklaringer i en chat, der var etableret til formålet," skriver professionshøjskolen i et skriftligt svar til DR Nyheder.Københavns Professionshøjskole: Tyrkiske imamer medbragte tolk
Kommentarer
"... skal gennemføre et…
"... skal gennemføre et kursus i familieret, frihed og folkestyre ..." altså blot være tilstede. Ingen 'eksamen'.
Det hurtige løsning (quick and dirty) ligger lige for: imamer må ikke foretage vielser. Gør de det alligevel har ingen retsvirkning.
"Hvis man skal have…
"Hvis man skal have myndighed til at vie mennesker i Danmark, skal man forstå og respektere dansk demokrati, ligestilling og kvinders frihedsrettigheder.”
Lyder som kerneværdier i islam.
Vores forståelse??? En tolk?…
Vores forståelse??? En tolk???
Jamen, så må det da være helt i orden, eller hvad?
"Den konkrete gruppe medbragte en tolk, som har deltaget i kurset adskillige gange og kender materialet og de slides, der bruges. Det er vores forståelse, at tolkningen her foregik skriftligt via oversatte slides og uddybende forklaringer i en chat, der var etableret til formålet," skriver professionshøjskolen i et skriftligt svar til DR Nyheder.
Vielser, der ikke forrettes af en danskkyndig person og i henhold til dansk lovgivning, er ikke gyldige. Dermed kræves heller ingen skilsmisse, for man er slet ikke gift. Punktum.
Der burde indføres et krav…
Der burde indføres et krav til Præster, Imamer og Rabbinere, at for at kunne vie ægtepar i Danmark, skulle man kunne tale og forstå Dansk. Desuden burde det være en selvfølge at det kun var i de religioner, hvor der var ligestilling mellem mænd og kvinder, som fik tilladelse til at foretage vielser.
Det vil betyde at ingen af de religiøse "sekter" som jøder, katolikker eller muslimer kunne foretage vielser fordi de ikke har indført ligestilling mellem kønnene.
Jøderne tillader kun mandelige Rabbinere.
Katolikker tillader kun mandelige Præster.
Muslimer tillader kun mandelige Imamer.
D.v.s at personer med ovennævnte religiøse overbevisning skulle vies borgeligt på et rådhus eller lignende for at være retsgyldig. Herefter kunne de selvfølgelig få foretaget en religiøs vielse inden for den trosretning de tilhøre.
De kan ikke få foretaget en…
De kan ikke få foretaget en sådan religiøs vielse i Danmark. Det ville være i strid med grundloven, der kun tillader trossamfund at udøve deres religion hvis den holder sig inden for sædeligheden (dvs. skik og brug) og den offentlige orden.
Hvis et ægtepar er borgerlig…
Hvis et ægtepar er borgerlig lovformeligt gift, hvad skulle så hindre dem i efterfølgende at få foretaget en religiøs vielse inden for den trosretning de tilhøre, hvis det er det de ønsker? og i givet fald hvem skulle forhindre det i at ske?
Jeg fatter ikke, at Danmark…
Jeg fatter ikke, at Danmark tolererer, at muslimske ægteskaber indgås på dansk jord.
Danske kristne kan fx ikke blive gift i Saudi Arabien....
Der er ingen grund til at…
Der er ingen grund til at blande trossamfund ind i ægteskabsjura.
Det gælder også Folkekirken. Er det ikke også sådan, det er syd for Kongeåen?
Det er åbenbart en del af…
Det er åbenbart en del af det som S kalder en stram udlændingepolitik! Vor Herre bevare os.
Mærkeligt, vil du som…
Mærkeligt, vil du som chauffør kører lastbil i Danmark skal du bestå endtil flere prøver, køreprøve, du kan dumpe, EU bevis, du kan dumpe, men skal du gøre noget som imam, kan du ikke dumpe, kort sagt de embedsmænd der opfinder mange prøver for at kunne arbejde som danske i Danmark, er ikke kloge nok til at opfinde en prøve for folk der ikke gider Danmark og dansk lov, enestående flot
Vil hun kun "stramme" op. Se…
Vil hun kun "stramme" op.
Se dog for pokker at få ryddet op. De gælder også den indblanding
at en herrens tjener skal servicere sjælene i folketinget.
Tilføj kommentar