Annonce

Sofie Carsten i sms til Ida Auken: Morten er klam og har taget dig på røven

Sofie Carsten på retræte: Vedgår nu i sms, at hun og Ida Auken mange gange har talt om, at Morten Østergaard er "klam" - nyt krisemøde hos De Radikale
Den radikale nyvalgte leder, Sofie Carsten Nielsen, er nu på retræten i den hårde fight mellem hende og gruppefællen, Ida Auken.

Det kan nemlig nu dokumenteres, at Sofie Carsten Nielsen i en sms-besked til Ida Auken skriver, at partiets leder indtil i onsdags i sidste uge, Morten Østergaard, er "klam", og også, at samme Østergaard har taget Ida Auken "på røven".

Samtidig vedgår Sofie Carsten Nielsen nu, at hun rent faktisk har talt med Ida Auken flere gange om Morten Østergaards uacceptable opførsel over for kvinder.

Vi har talt om mange gange, at Morten var klam, at han har taget dig på røven fx

"Jeg kan af et ærligt hjerte sige, at det har du aldrig fortalt mig om. Vi har talt om mange gange, at Morten var klam, at han har taget dig på røven fx," skrev Sofie Carsten Nielsen søndag klokken 16.19 som svar til Ida Auken. Det skriver BT, som har set sms-beskeden.

Sms-beskeden var en reaktion fra Sofie Carsten til Ida Auken - på baggrund af en mail fra Ida Auken til folketingsgruppen lørdag.

Rasende på Ida Auken

Heri fortalte Ida Auken to ting, som hun også nævner i et Facebook-opslag i onsdags. Nemlig, at hun tilbage i 2017 advarede Sofie Carsten Nielsen, landsformand Svend Thorhauge og De Radikales sekretariatschef, Lars Beer, om, at Morten Østergaard havde opført sig kænkende over for en ung kvinde under Folkemødet på Bornholm i juni 2017. Derudover skrev Ida Auken, at hun i 2018 havde talt med Sofie Carsten om, at hun havde mistet tilliden til Morten Østergaard - ikke mindst på grund af hans uacceptable opførsel over for kvinder.

Sofie Carsten afviste onsdag rasende Ida Aukens oplysninger i et Facebook-opslag:

"Jeg er rasende over de påstande Ida Auken i dag har rejst på sin Facebook. Jeg afviste det pure i lørdags, da Ida sendte beskyldningerne mod mig og vores landsformand i en mail til Folketingsgruppen. Og jeg afviser det igen nu," skrev Sofie Carsten Nielsen.

Sofie om Morten: "Fuld og pinlig"

Men i den omtalte sms-besked bekræfter Sofie Carsten Nielsen altså nu den ene af Ida Aukens oplysninger - at hun og Ida Auken længe har talt sammen om Morten Østergaards uacceptable opførsel over for kvinder.

Sofie Carsten erkender samtidig over for DR's Detektor-redaktion, at hun flere gange har talt med Ida Auken om Morten Østergaards "adfærd til fester".

Som jeg også har udtalt i medierne, så har jeg ikke lagt skjul på, at Morten for år tilbage har været fuld og pinlig

"Som jeg også har udtalt i medierne, så har jeg ikke lagt skjul på, at Morten for år tilbage har været fuld og pinlig. Og jeg har også uformelt snakket med Ida Auken om Mortens adfærdtil fester, og at han ikke altid har opført sig passende," skriver Sofie Carsten Nielsen til Detektor.

Ifølge Ida Auken havde hun og Sofie Carsten Nielsen i 2018 et møde, hvor Ida Auken direkte udtrykte mistillid til den daværende partileder Morten Østergaard.

”Dengang bad jeg udtrykkeligt Sofie Carsten Nielsen om at gribe ind over for Morten Østergaard,” skrev Ida Auken i sit Facebook-opslag onsdag, og hun kritiserede samtidig Sofie Carsten Nielsens reaktiontilbage i 2017:

”Svaret til mig fra ledelsen dengang var, at man var begyndt at mandsopdække Morten og lægge ham i seng, når han blev for beruset. Jeg sagde, at det mente jeg ikke var godt nok.”

”Så jeg er ikke i tvivl om, at Sofie Carsten Nielsen vidste, hvordan Morten Østergaard opførte sig, og valgte at dække over ham, i stedet for at tage det nødvendige opgør,” konkluderer Ida Auken i sit Facebook-opslag.

Sofie Carsten Nielsen fastholder, at Ida Auken ikke har fortalt hende om den konkrete krænkelsessag fra Folkemødet.

"Der er en verden til forskel på at kende til en konkret krænkelsessag og at have løse snakke om Mortens adfærdi øvrigt," skriver Sofie Carsten Nielsen til Detektor.

Det er vigtigt for mig at understrege, at det hverken er mit eller andre kollegaers ansvar, at Morten kunne blive fuld og pinlig til fester

"Det er vigtigt for mig at understrege, at det hverken er mit eller andre kollegaers ansvar, at Morten kunne blive fuld og pinlig til fester. Ikke desto mindre, så har jeg ligesom andre snakket med Morten om det, og jeg har opfordretham til at rette op på det. Og det var faktisk mit indtryk, at han også tog opsangene til sig og ændrede adfærd."

Sekretariatschef Lars Beer bekræftede onsdag pr. sms over for Netavisen Pio, at Ida Auken klagede til ham over Morten Østergaards krænkende adfærd over for en ung kvinde under Folkemødet på Bornholm juni 2017:

"Ja. Sagen er en af tre sager, der er redegjort for og i fuld fortrolighed," hedder det i bekræftelsen fra den radikale sekretariatschef.

Opbakning fra Lidegaard og Rohde

Martin Lidegaard  bakkede torsdag op om Ida Auken. Han skrev blandt andet i et Facebook-opslag:

"Men den vigtigste pointe er, at flere i ledelsen, herunder Sofie, generelt vidste nok om Mortens upassende adfærd til, at der skulle have været grebet ind for lang tid siden - og allersenest, da Lotte Rod og Katrine Robsøe fortalte om deres sager."

Jens Rohde bakkede i endnu et Facebook-opslag også op om Ida Auken:

"Hvad nu hvis Ida Auken har ret," spurgte han - og advarede samtidig mod at forsøge at smide Ida Auken ud af gruppen:

Hvis man smider Ida Auken ud eller marginaliserer hende, så gør man det samme med mig

"Hvis man smider Ida Auken ud eller marginaliserer hende, så gør man det samme med mig."

Sofie Carsten Nielsen har indkaldt den radikale folketingsgruppe til krisemøde søndag.

Opdateres

 

 

 

 

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det er ledelsesansvar at handle, når kvinder står frem med overgreb og krænkelser. Det er i sig selv en del af problemet, da krænkerne ofte er ledende mænd som har knusende magt til at ødelægge ens arbejdsliv. Respekt for de kvinder der stod frem da deres henvendelser internt ikke blev hørt og krænkelserne ikke fik konsekvenser for krænkerne. Lad os gentænke det fagretslige system som helt indlysende ikke fungerer på dette område.