Tre forskellige danske byggefirmaer udnyttede den 29-årige David fra Rumænien som billig arbejdskraft.

Han fik aldrig løn fra sit første arbejde. Chefen på hans anden arbejdsplads truede ham, da han nævnte, at han ville klage til den lokale fagforening. Og Davids tredje arbejdsgiver pressede ham til at udføre sort arbejde uden betaling.

Det fremgår af et nyt forskningsprojekt fra Aalborg Universitet.

Projektet er udarbejdet af forskerne Marlene Spanger og Sophia Dörffer Hvalkof, som har interviewet 100 migranter, fagforeninger, og uddannelsesinstitutioner. De tegner et billede af, at arbejdskriminalitet er en nem vej til hurtige penge for arbejdsgivere.

Manglende løn, pludselig fyring og trussel fra chefen

David kom til Danmark i 2015, da han fik tilbudt et job i Jylland gennem en rumænsk bekendt, som allerede havde arbejde i landet. Efter knap en måned blev arbejdsgiveren arresteret af politiet på grund af anklager om tyveri, og David fik aldrig betaling for sit arbejde.

Da han blev ansat et nyt sted i Aalborg, sagde arbejdsgiveren, at de ville stå for den nødvendige registrering; herunder at oprette en bankkonto til at udbetale løn.

David arbejdede 11 timer om dagen fra mandag til lørdag. Men efter et stykke tid gik det op for David, at han ikke fik løn nok for de timer, han arbejdede.

Kort tid efter fik David pludselig besked om, at han var blevet fyret, og at han havde et halvt døgn til at forlade den lejlighed, som firmaet havde ladet ham bo i. Politiet blev tilkaldt, og da David bad om en forklaring, fik han bare besked om, at de ikke kunne hjælpe ham.

Lidt tid efter, at David var blevet smidt ud af lejligheden, mødte han chefen for firmaet. David sagde til chefen, at han ville kontakte den lokale 3F-afdeling for at klage over firmaet. Hvilket fik den tidligere chef til at true David. Han understregede over for David, at han ville sørge for, at David ikke kunne blive i Aalborg, hvis han gjorde alvor af klagen.

Dårlige arbejdsvilkår og falske kontrakter 

En ny arbejdsgiver tilbød senere David et job på Sjælland. Også denne arbejdsgiver lovede, at firmaet ville stå for diverse registreringer.

Firmaet havde et projekt på en byggeplads, hvor David skulle isolere rækkehuse og arbejde med glasfiber. Men David fik hverken arbejdshandsker eller andre redskaber, før han brokkede sig til en af lederne.

En dag på byggepladsen fik de ansatte at vide, at myndighederne ville komme på besøg: 

“Så blev vi kaldt foran skuret … Og så fik vi afleveret en ansættelseskontrakt ... Og da jeg så min ansættelseskontrakt, kunne jeg se, der står 125 streg 140 kr. i timen. Alt var falskt. For alle rumænerne. Efter kontrollen gik, så fik vi frataget kontrakterne igen,” fortæller David til forskerne bag projektet i et interview.

Efter kontrollen gik, så fik vi frataget kontrakterne igen

David havde aldrig set ansættelseskontrakten før, og han nåede blot at se, at lønnen var meget højere, end hvad han og de andre på arbejdspladsen faktisk fik i løn. David blev betalt kontant for sit arbejde i firmaet og fik aldrig udbetalt løn via en personlig bankkonto.

Udsatte gang på gang lønudbetaling

Firmaet sendte David rundt til korte opgaver forskellige steder i Danmark - ofte på private adresser. Opgaverne bestod i alt fra at male til totalrenovering af huse.

Når han renoverede private huse, blev David ofte betalt meget mindre end, hvad der svarede til en fuldtids månedsløn for håndværkere.

Andre gange blev David slet ikke betalt. I stedet blev han blot forsikret om, at han nok skulle få løn senere, som for eksempel da han renoverede et privat hus på Sjælland: 

“Hele tiden imens jeg var i det hus, der har jeg kun fået fra [arbejdsgiver] 1500 kr.… i den periode. Max en måned i huset. Da jeg spurgte til pengene, sagde han hele tiden 'i morgen, i morgen, i morgen',” fortæller David.

Da jeg spurgte til pengene, sagde han hele tiden 'i morgen, i morgen, i morgen'

Offer for menneskehandel

Da David på et tidspunkt nævnte, at han ville kontakte SKAT for at få oplysninger om sin løn, blev han truet af den ene af arbejdsgiverne.

Firmaet endte til sidst med at skylde David for flere måneders løn, og han blev til sidst opsagt med øjeblikkelig varsel samt bedt om at forlade det hus, han boede i, uden at få lønnen udbetalt.

Herefter tog David kontakt til politiet og fagforeningen, og det startede en sag, som førte til, at David blev erklæret som offer for menneskehandel af Center Mod Menneskehandel.

Arbejdsgivere udnytter arbejdskraft

Ifølge forskerne vidner Davids fortælling om, at arbejdsgivere kan udnytte tilbageholdelse af information til at presse udenlandske arbejdsmigranter 

Davids officielle registrering i systemet blev brugt til at dække over det sorte arbejde, han udførte, og som han ikke blev betalt for.

Derudover er arbejdsgiverne i Davids fortælling drevet af ansættelsen af billig arbejdskraft uanset overenskomster.

De så en mulighed for at udnytte Davids arbejdskraft, da han kunne bruges til andre opgaver, som arbejdsgiverne undlod at registrere officielt i SKAT. Dermed kunne de betale David en lav eller ingen løn, uden at myndighederne havde mulighed for at finde ud af det.