S-suppleant: Finansministeriets regnefejl og de katastrofale konsekvenser

Regeringen præsenterer i dag sin økonomiske redegørelse, men troværdigheden om Finansministeriets prognoser hænger efterhånden i laser. Desværre. 

Ministeriet har nemlig været elendigt til at vurdere dansk økonomi. Det bør være en af den nye finansminister Peter Hummelgaards vigtigste opgaver, at genoprette tilliden til ministeriets regnemaskine.

Tag blot det seneste eksempel: I maj ventede Finansministeriet, at staten ville lave et underskud på 11 milliarder kroner i 2026. I dag, tre måneder senere, er man vendt på en tallerken og forventer nu et overskud på 39 milliarder. Man har opjusteret med svimlende 50 milliarder kroner.

Jeg forstår godt, at man skal være konservativ i sine prognoser. Men fejlskønnet er ingen enlig svale. Tværtimod. Alt tyder på et strukturelt problem: De seneste ca. 15 år har Finansministeriet konsekvent og groft undervurderet statens saldo. 

AE-rådet lavede sidste år en grundig analyse af perioden 2002 til 2023, hvor tænketanken sammenlignede ministeriets skøn med, hvordan statens finanser rent faktisk endte. 

Læs også:S-suppleant: Anders Vistisen river tæppet væk under Ukraine

Som AE-rådet skriver: "Den faktiske saldo er i gennemsnit blevet undervurderet med 1,8 procent af bnp. I hele perioden er der et akkumuleret fejlskøn på i alt 1.049 mia. kr. Det svarer til at saldoen i gennemsnit undervurderes med 53 mia. kr. hvert år."

Den tager vi lige på dansk: Finansministeriet har over perioden undervurderet statens finanser med knap 1.050 milliarder kroner, svarende til et fejlskøn på 53 milliarder hvert eneste år. 

Og siden 2010 har man kun ramt forkert den ene vej. Aldrig for højt, kun for lavt.

Laver politik efter fejlskøn

På den ene side er det jo fremragende, at vi hvert år overraskes positivt. Det er bedre at finde et overskud end et ubehageligt underskud. På den anden side er det aldeles uacceptabelt, for det betyder, at landets politikere skal styre efter konsekvente fejlskøn. 

Den økonomiske redegørelse er afgørende for regeringens politik og med til at afgøre, om vi skærer i dagpenge eller giver mere til pensionisterne.

Jeg aner ikke, hvor hulen kæden er hoppet af inde i Finansministeriet

Resultatet er, at politikerne holder på pengene og udskyder investeringer. De aner ikke, at pengene er der!

Det er veje, tog, cykelstier, energiparker, skoler og universiteter, der ikke bliver bygget. Det er skattelettelser, der ikke bliver givet. Og de mange fejlskøn rokker ved selve tilliden til, at Finansministeriet og politikerne ved, hvad de laver. Ministeriet sender reelt politikerne ud på vejen i en bil, hvor ruden er dugget helt til.

Læs også:S-folketingskandidat langer ud: Principper til salg i Grønland-krisen

Jeg aner ikke, hvor hulen kæden er hoppet af inde i Finansministeriet. Men borgerne og politikerne har krav på, at statens regnemaskine spytter retvisende prognoser ud. Lige nu træffer Christiansborg nærmest beslutninger i blinde. 

Vi er kommet dertil, at både danskerne og oppositionen efterhånden kan afvise regeringens prognoser, fordi historien viser jo, at Finansministeriet alligevel groft undervurderer, hvor mange penge, der er i kassen. Det er fuldstændig uholdbart.