Minister raser mod V-profiler: “Sig mig, hvad bilder I jer egentlig ind?”
Minister raser mod V-profiler: “Sig mig, hvad bilder I jer egentlig ind?”
Venstres Stephanie Lose og Marie Bjerre langer ud efter regeringens kvælstofregulering. Kritikken får ministeren for natur- og dyrevelfærd til at svare kontant igen
Venstres Stephanie Lose og Marie Bjerre holdt sig ikke tilbage, da de tirsdag udtrykte kritik af den nye regering i forbindelse med et nyt lovforslag om udledning af kvælstof i landbruget.
I et opslag på Facebook slår de to V-profiler først fast, at det er et politisk ansvar at mindske kvælstofudledningen til de danske fjorde og farvande.
Men de frygter samtidig, at den nye regulering vil ramme dele af fødevareproduktionen alt for hårdt og få utilsigtede konsekvenser.
Blandt andet mener de, at det ikke giver mening, “at vi sætter hele den danske produktion af frugt, grønt og kartofler over styr”.
Og i den forbindelse retter de en skarp kritik mod regeringen:
“Vi er ærlig talt også bekymrede over, at regeringspartierne virker ligeglade med, hvad det lige nu betyder ude i virkeligheden,” skriver de.
Kritikken falder tydeligvis ikke i god jord hos minister for natur- og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S).
I kommentarfeltet svarer han de to Venstre-profiler:
“Mener I helt alvorligt, at jeg virker ligeglad? Sig mig hvad bilder I jer egentlig ind.”
Rabjerg Madsen fremhæver, at Stephanie Lose selv spillede en central rolle i aftalen om den grønne trepart, som den nye kvælstofregulering bygger på.
Læs også:Landbruget kalder til krisemøde, men burde kalde til selvransagelse
Han understreger desuden, at han allerede har meldt sig åben over for at se på alternative løsninger for grøntsags- og frugtavlerne, hvis eksperter vurderer, at de bliver utilsigtet hårdt ramt af den nye regulering, der endnu ikke er fastslået.
“Hvordan I så som aftalepartner kan kalde mig ligeglad, det har jeg godt nok svært ved at forstå?” afslutter han.
Kritik af lovforslag om kvælstofudledning
I 2024 indgik den daværende regering trepartsaftalen sammen med en række centrale arbejdsmarkeds- og interesseorganisationer, herunder Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening.
Formålet med trepartsaftalen var blandt andet at omdanne landbrugsjord til natur og mindske tilførslen af kvælstof til havet.
I næste uge skal Folketinget vedtage en ny kvælstofregulering, der af lægger op til at skærpe reglerne for kvælstof yderligere, og det møder stor kritik fra landbruget.
Landbrug & Fødevarer har indkaldt til stormøde, mens andre landmænd planlægger demonstration på Christiansborg Slotsplads.
Og ud af de i alt 23 lokale grønne treparter rundt om i landet har fire af landbrugets repræsentanter sat deres deltagelse i at tage yderligere landbrugsjord ud af drift på pause.
De mener, at det nye lovforslag ligger for langt fra udgangspunktet i trepartsaftalen og frygter fremtidsudsigterne for landbruget.
Diskussionen fortsætter i Folketinget
Onsdag fastholder Marie Bjerre og Stephanie Lose deres kritik over for ministeren i folketingssalen.
Bjerre henviser til den seneste tids debat om dansk grøntsagsproduktion, hvor frugt- og grøntavlere ifølge hende risikerer at måtte dreje nøglen om.
I regeringsgrundlaget står der, at regeringen vil udarbejde en fødevarestrategi for 2027, som skal styrke Danmarks fødevareforsyningssikkerhed og gøre landet mindre afhængigt af fødevarer fra udlandet.
Regeringsgrundlaget lægger også op til at “gøre det lettere at være en lille fødevareproducent ved at reducere byrder mv.”
Men det er selvmodsigende med de nye reguleringer og kommer ikke tids nok, mener Bjerre.
Gør vi ikke det, så svigter vi fjordene
Kritikken preller dog af på Christian Rabjerg Madsen, der understreger, at han gerne vil diskutere løsninger for grøntsagsavlerne, så længe man bliver enige om, at det foregår indenfor rammerne af den kvælstofreduktion, som er aftalt:
“For gør vi ikke det, så svigter vi fjordene,” uddyber han.
Læs også:Tesfaye opfordrer landbruget til at droppe Morten Korch-nostalgien
Rabjerg vil bede en ekspertgruppe om hurtigst muligt at trykteste, om der er behov for at justere på kompensationssatserne og udledningsgrænserne i det nye lovforslag:
“I så fald vil jeg og vi opfordre til, at vi tager højde for det i reguleringen,” lyder det fra ministeren.
Når ekspertgruppens svar lander, vil han desuden få vurderet konsekvenserne for grøntsagsproducenterne:
“Hvis det viser sig, at de bliver særligt hårdt ramt, vil jeg indkalde til drøftelser om mulighederne for at iværksætte yderligere tiltag.”
Kommentarer
Det er jo netop derfor vi…
Det er jo netop derfor vi står overfor en klimakatastrofe og stadig flere og flere ødelagte drikkevandsboringer og et hav uden fisk. Der bliver tøvet og modargumenteret hele tiden som blokkere det har været muligt at gøre noget som helst for at stoppe ulykken.
Og her har de borgerlige, som betegner sig selv som de ansvarlige, anstændige og ordentlige, stort set det fulde ansvar at bære. De har i årtier blokkeret for alt.
Uanset hvad Danmark gør, om…
Uanset hvad Danmark gør, om vi så alle bliver veganere, har det kun en mikroskopisk indflydelse på klimapåvirkningerne.
Danmark udgør kun ca. 0,075% af verdens befolkning.
Den helt store klimasynder for de menneskeskabte klimaændringer er befolkningstilvæksten.
I 1950 var verdens befolkning ca. 2,5 milliarder, det er nu mere end tredoblet til nu ca. 8,2 milliarder og hvis det fortsætter vil der om ca. 50 år være steget til ca. 10 milliarder.
Oveni i den menneskeskabte klimapåvirkning, kommer våbenindustrien og militærets forøgede ødelæggelser af byer og infrastrukturer, som vi ser og har set det ved krigene i Ukraine, Gaza, Yemen, Irak, Iran og Afghanistan med flere samt div. borgerkrige i Sudan og andre afrikanske lande.
Derfor er det beskæmmende at det eneste klimaaktivisterne interesserer for er at få stoppet al civil flyvning, som udgør mindre en 4% af verdens samlede CO2-udledning.
Nå ja. Du har ret. Jeg har…
Nå ja. Du har ret. Jeg har lige bestilt mig en v8 Porsche
Tillykke med din nye bil, så…
Tillykke med din nye bil, så længe de andre ca. 8,2 milliarder mennesker på jorden ikke ændre på deres forbrug af jordens resurser får det nok ingen indflydelse på jordens klima.
De menneskeskabte klimaforandringer fortsætter i takt med en øget befolkningstilvækst på vej mod de 10 milliarder mennesker på jorden længe inden næste årtusindskifte.
Jeg mente længe inden…
Jeg mente længe inden århundredeskiftet til år 2100..
Og sidst der var en aftale…
Og sidst der var en aftale om kvælstofregulering - var det også Venstre ( Løkke 2015 ) der brød med den aftale og tillod at landbrug og fødevareproducenter ,kunne øge tilførelsen af kvælstoffer, ud over det aftalte. Som kun var med til at gøre skaden og problemet større.
Hvilket Løkke også senere har erkendt, at det var en forkert politisk beslutning der blev truffet .
Patetisk når de to Venstre kvinder i dag , samtidig med deres kritik af kvælstofreguleringen. Slår fast i deres opslag at det er et politisk ansvar at mindske udledning af kvælstoffer i vores vand områder .
Netop! Så tag dog det politiske ansvar på jer Venstre- Selv om partiet i dag , befinder sig i opposition .
Venstre vil stadig stemme…
Venstre vil stadig stemme for den nye aftale om kvælstofregulering- det slår partiets næstformamand Thomas Danielsen fast idag , og tak for det . Også selv om der er kræfter i partiet der vil stemme imod .
Nu kan partiet så indlede drøftelserne med ministeren , om der er områder der skal tages særlige hensyn til . Akkurat det som ministeren også lægger op til - Og sådan bør det også være hvis et parti skal være politisk troværdigt .
Ja, alle er sig selv nærmest…
Ja, alle er sig selv nærmest!
Kong gulerod kan vi alle spille med god samvittighed!
Gulerødder er den eneste grøntsag som vi er selvforsynende med uden fjordenes forfald.
Så spil endelig videre i maskespillet!
Når maskerne falder så står alle med bar numse.
Adam og Eva der smides ud af paradisets have.
Og lige siden har mennesket forsøgt at skabe sit eget paradis ved at flyve årligt til steder på jordkloden der ligner paradiset.
Dine egne omgivelser er mest beton, fliser, asfalt, skærver og småsten, der skal forhindre ukrudt og andre gevækster i at du kan koncentrere dig om dit paradis når flysæderne forlades!
Og maden? Hvad ødelægger den omkring feriedestinationen?
Ja, det rager da dig en papand!
I dit ansigts sved!
Ikke i landmandens sved!
Ikke i Venstres sved!
Sveden hagler ud af dit ansigt når du for 1000 gang står i REMA 1000 og vælger de konventionelle varer, som flyves ind fra alverdens lande…
I dit ansigts sved…
Nej, for du ved intet om CO2 aftryk og overenskomster, der ligger bag varernes produktion.
Endsige forurening af vandløb og fjorde!
Fra Århus Universitet forlyder det nu at stort set al medicin ødelægger vores vandmiljø…
Wegovy er formentligt det værste…
Tænk hvis gulerødderne kunne have holdt forbruget af wegovy helt borte…
Kong Gulerod!
Mette siger: køb, køb, køb!
Og det gør vi så!
Og den dårlige samvittighed?
Ja, den ramte i 1930erne en bestemt befolkningsgruppe…
I dagens Danmark hedder de Stephanie Lose og Marie Bjerre…
De jyder…
Som selv Mogensen plejer at sige…
Det er nogle jyder…
Den dårlige samvittighed ? ?…
Den dårlige samvittighed ? ? ?
Nu var det næppe kvælstofregulering der var med til at ramme en “ bestemt gruppe “ i 30ernes Danmark . Men mere et børskrak på Wall street som ramte den globale økonomi hårdt, også herhjemme .
Den manglende omsætning af landbrugsprodukterne til især eksport førte til en omfattende landbrugskrise herhjemmme, som drev bønderne ud i et økonomisk kollaps og efterfølgende tvangsauktioner .
Lige som millioner af andre familier overalt der blev kastet ud i arbejdsløshed og armod - forårsaget af den globale økonomiske krise.
Så lad os holde skæg for sig og snot for sig i dagens aktuelle debat om udledning af de skadelige kvælstoffer i vores vandløb .
Tilføj kommentar