Annonce

Venstrefløjen og Alternativet ønsker sig et grønt superministerium

Socialdemokratiet vil ikke snakke fordeling af ministerier inden valget er afgjort
Et nyt grønt superministerium skal sætte mere fart på den grønne omstilling. Sådan lyder ønsket fra Enhedslisten, SF og Alternativet.

Hvis magten skifter efter valget, vil de tre partier have Socialdemokratiet til at oprettet et ministerium, der har fokus på klima og miljø. Ministeriet skal have stor magt over de øvrige ministerier, sådan som man kender det fra Finansministeriet i dag. Det skriver Altinget torsdag.

Det er kun én, der bestemmer, om der skal være et grønt superministerium, og det er statsministeren

Mette bestemmer ministerierne

Hos Socialdemokratiet afviser man gå ind i en snak om ministrenes indretning inden valget er afgjort.  

”Det er kun én, der bestemmer, om der skal være et grønt superministerium, og det er statsministeren, når sådan en er fundet,” siger Dan Jørgensen, der er næstformand i Socialdemokratiets folketingsgruppe.

Han støtter dog den overordnede idé om at tænke klimaet med på tværs af politikområder.
 

En grøn paraply

Drømmen om et grønt superministerium har spiret på venstrefløjen og i Alternativet siden sidste sommer.  Men nu har tankerne fået mere fast form.

Det nye ministerium skal være et paraply-ministerium, hvor nye love skal tjekkes efter for at se om den grønne bundlinje går i plus, mener Enhedslistens Pernille Skipper.

Derfor er der brug for et grønt superministerium med muskler, der kan give modspil til Finansministeriet

SF-formanden Pia Olsen Dyhr vil gerne have indført grønne regnemodeller, som kan give modspil til Finansministeriets magt.

”Vi skal have grønne regnemodeller og en større sammenhæng i vores klimaindsats. Derfor er der brug for et grønt superministerium med muskler, der kan give modspil til Finansministeriet,” siger hun.


Foreslår flere grønne ministre

Ministeriet for Grøn Omstilling, som Alternativet håber det kan blive dømt, skal spænde over så mange politikområder, at der skal flere folk til for at bære ansvaret.

”Vi foreslår fire grønne ministre under ét ministerium: en klima- og energiminister, en for miljø, en for natur og en for global grøn omstilling,” siger Alternativets politiske leder Uffe Elbæk, der dog ikke afslører, om han har sig selv i tankerne til en af ministerposterne.

Man ikke kan omorganisere sig grøn

Et grønt ministerium med flere ministre med forskellige ansvarsområde, støtter SF og Enhedslisten op om.

Radikale Venstres har har tidligere afvist idéen om et grønt superministerium. Dengang lød kritikken af forslaget fra partiets klima- og miljøordfører og tidligere miljøminister, Ida Auken, at “man ikke kan omorganisere sig grøn”.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

GRØNKÅL,og SPINAT. Der er ikke megen "fedt" på Pia Olsen Dyhrs valgflæsk. Hvad er det egentlig hun siger, udover noget der mest ligner egnet stof for "ALT FOR DAMERNE", "FEMINA" eller "HENDES VERDEN". Kan det overhovedet kaldes for "politik" ? Alt for meget GRØNKÅL og HAKKELSE. LØBEHJUL og
RULLESKØJTER. Man kan da overhovedet ikke styre et land så "vegetarisk". Danmark har brug for langt mere end "GRØNTSAGSLASAGNE" og "VEGETARISKE GRYDERETTER". Pia Olsen Dyhr HVAD vil du gøre ved den tiltagende FATTIGDOM blandt landets svageste grupper ? HVAD vil du gøre for at de får det bedre ? Med kroner på lommen og tag over hovedet ? De kan ikke nøjes med "afkog og sivmåtter".