Region har doneret medicinsk udstyr til krigszonen: “Vi har et historisk ansvar for at hjælpe Ukraine”
Region har doneret medicinsk udstyr til krigszonen: “Vi har et historisk ansvar for at hjælpe Ukraine”
Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) er stolt af, at Region Hovedstaden donerer medicinsk udstyr til det krigshærgede Ukraine
Sidste weekend kørte en kortege af biler fra Taastrup med retning mod det krigshærgede Ukraine.
I bilerne var frivillige fra foreningen KOLO Nordic, som arbejder med at yde støtte til Ukraine, og en masse grej, som skulle doneres til blandt andet hospitaler ved fronten. Heriblandt en større mængde medicinsk udstyr doneret af Region Hovedstaden.
Blandt det medicinske udstyr var krykker, sprit, masker, kanyler, blodtryksmålere, bleer til både børn og voksne, katetre, kirurgiske forklæder, kitler, bukser, t-shirts og kompression i forskellige afskygninger.
“Jeg er faktisk ret stolt over, at vi kan hjælpe med det. Jeg har mødt en del ukrainere, også læger og sygeplejersker. Det er voldsomt, det, de er udsat for dernede,” siger Lars Gaardhøj til Netavisen Pio og tilføjer:
“Jeg mener, at vi har et historisk ansvar for at hjælpe Ukraine, og det kommer Region Hovedstaden og Østdanmark, som det snart hedder, også til fremover.”
Hvad end det er udtjente uniformer, kitler eller krykker eller andet, så vil vi se positivt på det
Regionen tager stilling til hver enkelt henvendelse, men der er stor velvillighed i forhold til at støtte ligende projekter, forklarer Lars Gaardhøj.
"Så skulle der komme en henvendelse igen fra nogen i civilsamfundet som gerne vil hjælpe Ukraine, og kan Regionen hjælpe med noget, hvad end det er udtjente uniformer, kitler eller krykker eller andet, så vil vi se positivt på det."
Læs også:Fagboss donerer penge til Ukraine - sammenligner Putin med Hitler og langer ud efter Trump
Udstyret kommer fra Region Hovedstadens genbrugslager i Ballerup. Her samler regionen løbende udstyr, som af forskellige årsager er blevet tilovers, og som der er tradition for at donere til humanitære formål forskellige steder i verden.
Hvis ikke os, hvem så?
David Zepernick, som til daglig arbejder inden for life science og er tidligere lokalpolitiker på Frederiksberg, er en af de frivillige bag turen til Ukraine:
“Hvis ikke os, hvem så? Hvis ikke nu, hvornår så? Det spørgsmål, stillede jeg mig selv, da jeg først stiftede bekendtskab med KOLO Nordic i foråret, og da jeg pitchede idéen om turen her til Thomas (Rosenfeldt, frivillig i KOLO Nordic, red.) i sommer over en kold øl i sommerlandet, så var han fyr og flamme. Ugen efter var han en del af koordinationsgruppen,” siger David Zepernick til Netavisen Pio.
Vi blev mødt med stor velvillighed på alle niveauer
For Zepernick var det oplagt at trække på sit netværk i politik forud for turen:
“Da jeg kender Lars Gaardhøj fra min tid som socialdemokratisk lokalpolitiker og var ude at kravle i lygtepæle med hans plakater sidste år, og da Thomas jo sidder i maskinrummet i Region H, så var det oplagt at banke på både oppefra og nedefra. Vi blev mødt med stor velvillighed på alle niveauer, og Region H’s donation har gjort det muligt at fylde alle biler med netop det udstyr, som ukrainerne så brændende efterspørger.”
Læs også:Faglige græsrødder bakker op om arbejderhøjskole i Ukraine
Udover det medicinske udstyr var der i bilerne også blandt andet brandslukningsmateriel, vinterbeklædning til soldater og elektronisk udstyr til dronekrig.
Konkret handling
For førnævnte Thomas Rosenfeldt, som også er frivillig i KOLO Nordic, er engagementet en naturlig forlængelse af hans daglige arbejde, som chefkonsulent i Center For Økonomi i Region Hovedstaden:
"Jeg arbejder til daglig med at understøtte sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Derfor gør det et særligt indtryk at stå i Ukraine og møde mennesker, der kæmper for at opretholde helt grundlæggende sundheds- og beredskabsfunktioner under krig,” siger Rosenfeldt til Netavisen Pio, og tilføjer:
“For mig handler arbejdet i KOLO Nordic om at omsætte solidaritet til konkret handling og levere hjælp, der gør en reel forskel dér, hvor behovet er størst."
Kommentarer
Mon ikke palæstinenserne…
Mon ikke palæstinenserne trænger det meget mere?
???
???
Vi skal forsat støtte…
Vi skal forsat støtte Ukraine i deres selvstændigheds kamp mod de russiske agressorer , andet ville være et svigt
Netop i denne tid har Rusland skruet voldsomt op for deres angreb i Ukraine , hvor de ikke holder sig tilbage når det gælder om at ramme den livsnødvendige infrastruktur samt civilbefolkning - Skoler og hospitaler samt indkøbscentre er blandt de ramte mål .
I følge en opgørelse fra UN Human right er 15182 civile blevet enten dræbt eller kvæstet i Ukraine alene i de sidste 8 måneder, eller i snit ca 400 civile ofre om ugen
Derfor giver det netop mening med disse donationer i en svær tid for Ukraine som befinder sig i det som vel må betegne som en humanitær katastrofe.
Der er ligeledes historier om isolerede byer i de russisk besatte dele af Ukraine som trues af hungersnød , da de russiske besættere ikke tillader de nødvendige forsyninger i at nå frem til den isolerede del af befolkningen . ( Holodomor version 2026 ? )
At Rusland ingen skrupler har -Beviser de i dag 0410 ved at angribe Kiew - samtidig med at den tyske kansler Mertz er på et statsbesøg, for at bekræfte forsat tyske støtte til Ukraine
Til Nielsen Du skriver at…
Til Nielsen
Du skriver at Rusland har ingen skrupler. Derved går du længere end de - såkaldte naive - hoveder, der påstår at det kun er Putin, der er en aggressor, mens russerne iøvrigt er gode nok. Således at vi ikke bør stille os som mål, at udrydde den russiske befolkning og race.
Men måske det er lidt ubevidst at du gør "Rusland" til den skyldige. Tager man dig på ordet, så er det selve nationen vi skal bekæmpe og søge ødelagt. Hvilket ultranationalisterne i Kiev har sagt i årevis.
Hvis du derimod skulle være interesseret i at høre min mening, så har Rusland netop bevist at man har skrupler. Idet man har ventet et år efter Ukraine startede deres bombning af Moskva. Et år før man begyndte at gøre gengæld.
Ikke at jeg vil benægte den…
Ikke at jeg vil benægte den kendsgerning, at det var russiske hære, der invaderede Ukraine. Men før det havde man i syv år haft en borgerkrig hvor den russiske befolkning i østukraine hævdede sin ret til at tale russisk, læse russisk og iøvrigt opføre sig som en selvstændig nation indenfor Ukraines grænser. At fjerne sådan en sproglig minoritet, det kan være svært, især hvis den kan støtte sig til en af verdens stormagter. Og denne stormagt, Rusland, har vist stor tilbageholdenhed før den begyndte at bruge ødelæggende våben og vise sin militære overmagt for alvor.
Mio Nielsen Så lad os kalde…
Mio Nielsen
Så lad os kalde det Kreml styret “ jeg har selvfølgelig ingen intentioner om at man skal bekæmpe og ødelægge den russiske befolkning og race , hvorfor skulle jeg dog have det - Det må være din egen fortolkning af mit indlæg -
Men hvis det skulle være for at beskytte et russisk talende mindretal - at Kreml styret valgte at angribe Ukraine i 22 .
Så kan jeg ikke forstå hvorfor det skulle gå ud over civilbefolkningen i Butja forstadsbyen til Kiew - der beviseligt og veldokumenteret blev udsat for krigsforbrydelser som nedskydning af uskyldige civile på gader og i deres boliger .Det giver jo ikke nogen mening -
Mig bekendt befinder det russiske mindretal sig i Donbas regionen i det østlige Ukraine ( Donetsk - Luhansk )
Jeg kan da også tilføje , at…
Jeg kan da også tilføje , at jeg er helt bevidst om at der findes et andet Rusland end det som leves i Moskva -
Jetlena Kotjutjentsko har skrevet herom i “Mit elskede land” som er en selvbiografisk og ærlig repotagebeskrivelse af livet som det leves på godt og
ondt i andre dele af det store land
Hun må i dag leve i eksil da det ikke velset at give en anden fortælling om hvad der sker i Rusland - end det som Kremlstyret har dikteret .
Tak for dine svar, Nielsen,…
Tak for dine svar, Nielsen, som giver mening.
Modsat Thors svar højere oppe, der består af lutter spørgsmålstegn.
Sig mig, Thor, tror du ikke palæstinenserne i Gaza trænger til hjælp?
Med hensyn til Butcha, så…
Med hensyn til Butcha, så tror de fleste danskere vist på den version vi modtager fra Kiev. Man forestiller sig øjensynligt slet ikke, at regimet i Kiev har et hemmeligt politi, der er betalt for at tilsværte modparten og, i nogle tilfælde, simulere krigsforbrydelser, egnede til at fremvise for journalister?
Butcha KUNNE være et sådant propagandatrick. Rusland har bedt FN undersøge sagen, men de tøver i New York.
Mio Nielsen Dit svar…
Mio Nielsen
Dit svar vedrørende Butja ligner til forveksling den som Kremlstyret har forsvaret sig med .
Men trods Kremlstyret afvisninger - Har den Internationale strafferets domstol i Haag udstedt en arrestordre på Putin for krigsforbrydelser i Ukraine.
Det kan tyde på at der er tungtvejende grunde når man ligefrem ønsker et statsoverhovede anholdt og udleveret
Og hvorfor skulle Ukraine udføre en massakre på sin egen befolkning uden at det ville blive afsløret af overlevende øjenvidner . Vi taler trods alt om et tal på 400 civile ofre , der blev fundet umiddelbart efter de russiske styrker havde forladt byen .
Nielsen, der er vist ingen…
Nielsen, der er vist ingen der tror, eller påstår, at Kievstyret skulle have dræbt de mennesker, der lå på gaden i Butja. Vi tror blot, at man kunne have indsamlet døde fra omegnens krematorier og slagmarker. Foruden at der formentlig lå enkelte døde - naturligt døde - på grund af situationen. Derpå kunne man have udstafferet disse lig for at give indtryk af massedrab. At tro at de russiske styrker skulle have begået massedrab og efterladt beviset på det så nær storbyen, det er vist at undervurdere deres intelligens.
Men jeg påstår ikke at vide. Jeg argumenterer bare. Med logik, håber jeg.
Mio Nielsen Næppe…
Mio Nielsen
Næppe sandsynligt at Ukraine på under et døgn skulle have haft tid til den iscenesættelse i Butja -
De russiske styrker forlod byen 31 marts 22 efter en måneds belejring -Hvorefter de ukrainske styrker d 01 april 22 fik fuld bevægelighed i byen og pressen fulgte med og kunne dokumentere overgrebene .
Blandt andet massegrave hvor russerne havde forsøgt at skjule deres forbrydelser - Obducenter kunne fastslå at det var borgere fra Butja som lå nedgravet der .
Men nok om det, og tak for debatten - God dag til dig i det franske .
Gratis medicin = nemme penge…
Gratis medicin = nemme penge på det sorte marked. De ukrainske politikere er "only in it for the money", som de siger i USA. Utroligt at danske politikere stadig insisterer på at støtte det bundkorrupte Ukraine. Får de mon returkommision?
Niels Nielsen, Det er jeg…
Niels Nielsen,
Det er jeg ikke helt enig i. Jeg har læst ukrainske aviser i nogle år og jeg har polske venner. Og det har overbevist mig om, at der i Østeuropa findes en ejendommelig tro på, at russerne er undermennesker. En form for racisme. De mest naive af denne gruppe, hævder at Rusland i virkeligheden er en illusion, en paptiger, og - militært set - helt umulig. Kombineret med korrupte politikere fik disse mennesker amerikanerne (Nuland) overbevist om at man kunne og burde fjerne Rusland fra verdenskortet. Og det skulle begynde med de russiske minoriteter i de baltiske lande, i Georgien og i Ukraine. Derfor statskuppet i Kiev, som førte til krigen.
Men det er rigtigt at der også er meget korrupte politikere og grådige våbenfabrikanter involveret.
Det er dog de naive, der har kunnet overbevise et menneske som vores statsminister.
En variant af denne naivitet…
En variant af denne naivitet er de danskere der tænker filosofisk og siger at Rusland ville jo i virkeligheden blive meget lykkeligere, hvis det var noget mindre. Mange af os danskere tror, at vores lands fortræffelighed skyldes, at vores land er så lille, samt at vi har opgivet de imperiedrømme vi havde for tusind år siden.
Tilføj kommentar