Er danske minkavlere udsat for politisk forfølgelse af en venstrefløj, der bruger corona-smitten som undskyldning for at smadre et erhverv, de altid har haft et et horn i siden på?

Den fortælling breder sig med lynets hast på de sociale medier som Facebook og Twitter, og får yderligere luft fra skøre artikler som denne leder fra Maskinbladet.

Der er tale om en konspirationsteori, for selvfølgelig bruger regeringen ikke en formue på at smadre en blomstrende pelsindustri og selv hvis de gjorde, så giver eventyret stadig ikke mening.

Hvorfor skulle Sundhedsstyrelsen spille med på legen? Eller WHO? Selv om oppositionen gerne udnytter situationen til at score billige politiske point, og love de desperate minkavlere guld og grønne skove, så modsætter den sig - med få undtagelser - heller ikke aflivningen.

 

Tragedie for minkavlerne

Det er ikke svært at forstå desperationen fra minkavlernes side, for det er ikke mindre end en tragedie, hvad der har ramt dem.

På grund af risikoen for mutation af corona-smitten er det nødvendigt at slå hele den hjemlige bestand på 15-17 millioner dyr ned.

Ellers risikerer vi, at en kommende vaccine bliver mindre effektiv eller forsinket med flere måneder.

Der er tusindvis af liv, og tusindvis af milliarder af kroner, på spil. Danmark risikerer at blive kendt som det nye Wuhan, som var regionen i Kina, hvor corona-smitten opstod.

 

Der er al mulig grund til at tage situationen alvorlig. Alligevel spinner højrefløjspolitikere indsatsen, som om det var Mette Frederiksens skyld, at de mange mink nu må lade livet.

Oppositionen stikker danskerne blår i øjnene, når den påstår, at man kan håndtere en dødsensfarlig nødsituation ved at sende den i høring hos alverdens eksperter og så diskutere sig til rette i en rundkreds, før man tager en beslutning.

Hvis man da ikke, som Dansk Folkeparti, åbent flirter med konspirationsteorien. Tidligere var det Lars Løkke Rasmussen (V), der spillede med på rygterne om, at regeringen undertrykte forskning om mundbindenes manglende effekt.

Hvorfor tror så mange på konspirationsteorier?

Konspirationsteorier er på vores breddegrader normalt noget, man griner af. At jorden er flad, og 5G giver kræft, er kun noget sølvpapirshatte og tåbelige influencere tror på.

Men det er vigtigt at forstå, hvorfor konspirationsteorier opstår - og hvad der giver dem næring.

Sandsynligvis handler det om, at nogle begivenheder er så traumatiserende og skelsættende, at det virker ufatteligt, at de kan have banale udspring. Men det er en udbredt misforståelse, at betydningsfulde begivenheder også må have store årsager.

Derudover gælder det, at konspirationsteorierne udbredes der, hvor de bekræfter de fordomme og holdninger, der allerede findes.

Pseudo-skepsis

Således var dele af venstrefløjen og antikrigsbevægelsen i 00’erne vækstgrund for konspirationsteorier om, at George W. Bush var den hemmelige bagmand bag 9/11 angrebet.

I dag ser vi en tilsvarende bevægelse på dele af højrefløjen, hvor regeringens lockdowns og corona-restriktioner skrives ind i en fortælling om S-regeringen som diktatorisk og illegitim.

Et narrativ, som især Berlingske har bidraget til.

Selvfølgelig skal der være plads til kritik af regeringen, men det er pseudo-skepsis at mistro alt, hvad der kommer fra officiel side, mens man ukritisk tror på alt det vrøvl, der kan findes på internettet.

Angst spreder konspiranoia

Det er en farlig udvikling. På samme måde som en aldrende og svagelig befolkning er særlig udsat for corona-smitte, så er en stresset og bange befolkning modtagelig for konspirationsteorier. Simple forklaringer og syndebukke giver tryghed i en uvis tid.

På den anden side af Atlanten har vi lige nu god indsigt i konsekvenserne af at lade had og konspirationsteorier få frit løb.

Her har kyniske politikere udnyttet splittelsen i befolkningen til at sprede rygter og misinformation. Resultatet er frygtindgydende.