Trumps nederlag er ikke alene en god nyhed for amerikanerne. Den er også afgørende for os danskere. Vores sikkerhed og rigsfællesskabets integritet med Grønland under den danske krone afhænger af et godt forhold til USA.

Trump elskede diktatorer og den stærkes ret. I en verden med “America First” vil et lille land som Danmark altid komme sidst.

“Congratulations mr. President”

Derfor skal der lyde et stort “congratulations mr. President” herfra til Joe Biden.

Han har leveret en flot valgsejr mod en siddende præsident, og han repræsenterer nogle af de værdier, som vi værdsætter og beundrer hos amerikanerne.

Men der er også en ulykkelig nyhed: Trump mobiliserede millioner af amerikanere på et program fyldt med racisme, nationalisme og protektionisme. Læg dertil hans frastødende løgne og manglende respekt for de demokratiske spilleregler.

Man kan ikke lade være med at tænke tanken: Hvad kunne en mere kompetent republikaner havde opnået? 

Et af Trumps få formildende træk var ironisk nok hans dovenskab og forfængelighed, der forhindrede ham i at få særligt meget fra hånden.

Putin nøjes ikke med at tweete

En amerikansk Putin eller Erdogan havde ikke nøjedes med at tweete øgenavne mod deres modstandere. De havde udnyttet hele præsidentembedets frygtindgydende arsenal af magtmuligheder.

Netop det bør give plads til eftertanke. I 2016 valgte de amerikanske vælgere en reality-stjerne nærmest ved et uheld. I 2020 stemte over 71 millioner på en autoritær bølle.

For selv om Trumps bizarre stil er særegen amerikansk, så var der ikke noget nyt i hans politiske modus: Han appellerer, som de europæiske højrepopulister, til dem, som føler sig glemt og ignoreret i en tid med globalisering og hastigt skiftende værdisæt.

Arbejderne er under dobbeltbelejring

Over hele den vestlige verden føler mange arbejdere, at de er under dobbeltbelejring. Fra højre flanke af en neoliberalisme, der smadrer deres økonomiske sikkerhed.

Fra venstre flanke af en “woke” socialisme, der kun kerer sig om minoriteter, og som vil opløse ikke bare de nationale fællesskaber, men også kønsroller og normer, som mange mennesker følger giver deres tilværelse mening og værdi.

Neoliberalisterne og woke-socialisterne er ikke enige om særligt meget, men de er fælles om deres foragt for den gruppe som er globaliseringens tabere. Og de bruger ofte det samme akademiske sprog, hvilket gør det nemt at udstille dem som elitære.

Vil demokraterne lære?

Tager man ikke de glemte arbejderes bekymringer alvorligt, så kaster man dem i armene på højrepopulisterne. Men desværre er der ikke noget, der tyder på at de amerikanske demokrater har lært lektien.

Man kan frygte, at den moderate fløj med Biden i spidsen vil fortsætte afviklingen af den amerikanske produktionsindustri for i stedet at finde deres støtter hos tech-giganterne i Silicon Valley og i den finansielle sektor og andre, der lever et liv i overhalingsbanen.

Mens venstrefløjen med det unge kongresmedlem Alexandria Ocasio-Cortez - kendt under sine initialer AOC - i spidsen vil konkludere, at Demokraterne skulle være gået endnu længere mod venstre og intensivere kampen imod den fælles kulturarv med hærværk mod statuer og krav om at afskaffe politiet.

I værste fald gør partiet begge dele.

På den måde leverer Demokraterne en perfekt opstilling til et syngende nederlag i 2024.