Wammen sænker prisen for en lavere pensionsalder med milliarder

Kan der alligevel blive råd til, at du ikke behøver at arbejde, til du bliver 70? Finansministeren opdaterer sin regnemaskine med et overraskende resultat
Med et pennestrøg sænker finansminister Nicolai Wammen (S) nu prisen for at fastholde pensionsalderen ved 68 år.

Finansministeren oplyser nemlig til Folketingets finansudvalg, at han har opdateret “regnemetoderne vedrørende arbejdsudbudsvirkningen af ændret folkepensionsalder og stigende levetid og den underliggende effekt af sund aldring i udgiftspunktet.”

Med andre ord har Nicolai Wammen fundet ud af, at et større antal ældre faktisk vil fortsætte med at arbejde efter at have nået pensionsalderen i takt med, at folk lever længere.

Hvilket medfører, at prisen for at fastholde en pensionsalder ved 68 år fra 2030 bliver billigere end hidtil antaget. Eller helt præcist 11,5 milliarder kroner billigere. Hvor det hidtil er blevet anslået at koste statskassen 62,1 milliarder kroner, så lyder prisen nu på 50,6 milliarder. Et nedslag på 18,5 procent.

På samme måde vil det også være billigere end hidtil antaget at fastholde en pensionsalder ved 69 år i 2035 eller for den sags skyld ved 70 i 2040.

Wammens advarsel

Finansministeren understreger dog, at det i givet fald medfører, at finanspolitikken “ikke længere vurderes at være holdbar."

Den såkaldte politiske holdbarhedsindikator er opgjort til én procent af bruttonationalproduktet (BNP) og selv med den nye regnemetode vil det årligt sluge 2,2 procent at fastholde pensionsalderen ved 68 år.

“Det vil således kræve modgående tiltag, for at finanspolitikken fortsat skal være holdbar, og råderummet frem mod 2025 vil i fravær af sådanne tiltag blive reduceret markant,” skriver Nicolai Wammen.

Afgørende for holdbarheden af finanspolitikken

“Det gælder uanset om vurderingen foretages med afsæt i tidligere principper eller de opdaterede. Beregningen illustrerer således også, at den forudsatte levetidsindeksering af pensionsaldrene er afgørende for holdbarheden af finanspolitikken – dvs. den langsigtede finansiering af velfærdssamfundet.” 

Velfærdsforliget

Det var den daværende VK-regering som i 2006, i Velfærdsforliget, aftalte med Dansk Folkeparti, De Radikale og Socialdemokratiet at regulere folkepensionsalderen.

Folkepensionsalderen, som i dag er 67 år, skal således følge den gennemsnitlige levetid og reguleres hvert femte år med maksimalt et år ad gangen.

I 2015 blev folkepensionsalderen hævet til 68 år med virkning fra 2030, og med et netop fremsat lovforslag hæves den i 2035 til 69 år for alle, der er født efter den 31. december 1966.

Om fem år – i 2025 – tages der stilling til den næste regulering.

“Rasende dyrt”

I dag advarer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) og tænketanken CEPOS mod ikke at lade danskernes pensionsalder stige i takt med den gennemsnitlige levetid.

“Det bliver billigere fastholde pensionsalderen, men det bliver jo stadigvæk dyrt,” siger AE’s direktør, Lars Andersen, til Netavisen Pio.

“Og rigtig dyrt. For det er store tal, som vi taler om. Så på den måde ændrer den nye beregning ikke så meget. Enten skal der findes rigtig mange penge et andet sted. Eller også skal arbejdsudbuddet øges på en anden måde.”

Cheføkonom og vicedirektør i CEPOS, Mads Lundby Hansen, kalder det fortsat for “rasende dyrt” for statskassen ikke at hæve pensionsalderen som planlagt.

Milliarderne fosser ud af statskassen

 

“I denne Corona-tid, hvor milliarderne fosser ud af statskassen, er det helt centralt, at der er opbakning til levetidsindekseringen af pensionsalderen,” siger Mads Lundby Hansen til Netavisen Pio.

“Det er levetidsindekseringen der gør, at de offentlige finanser er supersunde, og at der er råd til at udbetale erstatninger og kompensationer. Med andre ord er levetidsindekseringen en hjørnesten i fundamentet under de offentlige finanser. Det er derfor stærkt bekymrende, at De Radikale, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og SF i sommer skabte tvivl om levetidsindekseringen.” 

Det biologiske ur

Regeringen aftalte i forbindelse med aftalen om en tidlig tilbagetrækning sammen med Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten at nedsætte en pensionskommission, som skal overveje mulighederne for at lade folkepensionsalderen stige i et langsommere tempo. Kommissionen skal være færdig i 2022.

Dansk Folkepartis finansordfører, Rene Christensen, understreger, at han stadig står ved velfærdsforliget og altså levetidsindekseringen. Men finansordfører kalder det et “hypotetisk skrækscenarie”, at kommende generationer kommer til at arbejde, til de bliver 70 år - eller endnu længere.

Skal man på et tidspunkt stoppe?

 

“De senere år er den gennemsnitlige levealder ikke steget så meget, så den stigning, vi har set i pensionsalderen vil faktisk - i gåseøjne - desværre ikke fortsætte,” siger Rene Christensen til Netavisen Pio.

“Men det er jo en diskussion, som kommer, og jeg tror sådan set, at alle partier er klar til at tage den diskussion. Skal man på et tidspunkt stoppe? Og det mener vi sådan set også. Selv om den gennemsnitlige levetid fortsætter med at stige og stige, er der jo stadig et biologisk ur, som på den ene eller anden måde bremser eller stopper os i af arbejde i al evighed. Sådan er det bare.” 

Politisk vilje

Enhedslistens finansordfører, Rune Lund, er til gengæld klar til at tage diskussionen allerede i dag. Regeringens støtteparti har netop foreslået at fastfryse pensionsalderen ved 68 år. I juli advarede Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), om, at med beslutningen om at ville hæve pensionsalderen til 69 år, er grænsen er ved at være nået.

Ikke kunnet passe

“Det er kun positivt, at Finansministeriet nu anerkender, at deres hidtidige antagelse er forkert,” siger Rune Lund til Netavisen Pio.

“Vi har jo længe kunnet se, at selv om folk ikke er tvunget til at blive længere på arbejdsmarkedet, så bliver de det faktisk. Og så har den måde, som Finansministeriet har regnet på, ikke kunnet passe.”

Ifølge finansordføreren vil der være penge til at fastfryse pensionsalderen, hvis der er politisk vilje til at finde dem. Rune Lund henviser til, at man blandt andet kan starte med at tilbagerulle de skatte-  og afgiftslempelser, som den daværende Løkke-regering gennemførte i perioden fra 2015 og til 19.

Skatter og afgifter sænkes med 27 milliarder kroner frem mod 2025. Knap halvdelen af lempelserne vedrører personskatter.

S: Fundamentet for dansk økonomi

Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, står - ligesom Dansk Folkeparti - ved velfærdsforliget.

"Vi synes, det er et rimeligt princip, at når vi gennemsnitligt set lever længere, skal vi også arbejde lidt længere," siger Christian Rabjerg Madsen til Netavisen Pio.

"Levetidsindekseringen af folkepensionsalderen er fundamentet under dansk økonomi og holdbarheden af de offentlige finanser. Det er den enkeltstående aftale, som yder det største bidrag til, at vi i dag har rum til at investere i vores fælles velfærd. Selvom det nye regneprincip reducerer regningen ved at fastholde pensionsalderen en lille smule, vil det stadig koste adskillelige milliarder og gøre de offentlige finanser uholdbare."

Finansordføreren understreger samtidig, at det ikke blot handler om, hvor mange år man er på arbejdsmarkedet. Det handler også om, hvad man laver i disse år.

Genskabt de gode muligheder for tidlig tilbagetrækning for nedslidte

"Med aftalen om ret til tidlig pension har vi genskabt de gode muligheder for tidlig tilbagetrækning for nedslidte, som Velfærdsaftalen byggede på, og de borgerlige fjernede med afviklingen af efterlønnen," siger Christian Rabjerg Madsen.

Regnemodeller til gennemsyn

Finansministerens opdatering af prisen for at fastfryse pensionsalderen kommer samtidig med, at han i sidste måned bad overvismand Carl-Johan Dalgaard og formandskabet for De Økonomiske Råd om fremover løbende at efterse ministeriernes regneprincipper eller -modeller.

Det sker for at sikre, at regneprincipperne står på det bedst mulige faglige grundlag og afspejler den tilgængelige viden – og at de løbende opdateres efterhånden, som der kommer ny viden om eksempelvis værdien af investeringer i velfærden.

Nicolai Wammen bebudede allerede kort efter sin tiltræden i 2019 - i sit første større interview - et gennemsyn af Finansministeriets egne regnemodeller, som i flere år er blevet beskyldt for at være ensidige og favorisere borgerlig tænkning.

Ifølge kritikerne tilgodeser Finansministeriets modeller effekterne af forslag om lavere skat og lavere ydelser. Hvorimod de beskyldes for kun i meget lille grad - eller slet ikke - at regne med positive effekter af investeringer i uddannelse.

Omvendt har andre advaret mod at "politisere" regnemodellerne med henvisning til, at der mangler empirisk belæg for effekterne af offentlige udgifter.

Opdateret klokken 16:30 med kommentar fra Christian Rabjerg Madsen.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvis man var lidt kreativ, kunne man snuppe en del milliarder fra forsvarsbudgettet. Er det ikke på tide Danmark holder op med , at lege politi ude i verden. Vi gør ingen forskel overhovedet. Kun at vi sender pur unge drenge ud, som kommer hjem med både psykisk og fysiske sår. Er det ikke på tide at gøre op med Anders Fogh Andersens storhedsvandvid fra 00érne.

Ikke fordi jeg er enig,men husk også dem
der kom hjem i en kiste

Annonce