Faktatjek giver Løkkes TV-påstand et hak i tuden

Statsministerens TV-udsagn om at S-forslag vil lukke 100 friskoler bygger, ifølge forskningschef, på ”et meget usikkert skøn”
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var meget skråsikker, da han i TV-duellen onsdag med S-formand Mette Frederiksen påstod, at ”100 friskoler vil være lukningstruede” hvis det socialdemokratiske forslag om at sænke tilskuddet til friskoler blev omsat til virkelighed.

Men Politikens faktatjek giver Lars Løkkes TV-udsagn et hak i tuden. Ifølge faktatjekket bedømmer en forskningschef således dét tal, som Lars Løkke viderebringer, som ”et meget usikkert skøn”. Faktatjekket bedømmer samlet Løkkes TV-udsagn som "kvalificeret gætværk".

Faktatjekket bedømmer samlet Løkkes TV-udsagn som 'kvalificeret gætværk'

Skænderiet mellem Venstre og Socialdemokratiet tager udgangspunkt i, at Socialdemokratiet ønsker at sænke koblingsprocenten (Tilskudsgraden, red.) til fri- og privatskolerne til 71 procent – mod de nuværende 76 procent.

Dansk Friskoleforening: ”Et skøn”

Løkke henviste i TV-duellen til tal fra Dansk Friskoleforening. Men hos Dansk Friskoleforening understreger formanden, Peter Bendix Pedersen, at deres tal bygger på et skøn:

”Vi har taget årsregnskaber for 2017 for alle 550 frie grundskoler. Vi har set på overskud og underskud med 75 procent i tilskud fra årsregnskaberne i 2017, som er det senest tilgængelige. Så har vi reduceret til 71 procent for at se, hvad det betyder. Det vil medføre, at 238 skoler vil få et underskud fra den ene dag til den anden, og ud af dem er det så vores vurdering, at underskuddet er så væsentligt, at det vil gøre i omegnen af 100 skoler lukningstruede over en periode,” siger Peter Bendix til Politiken Skoleliv  – som Politikens faktatjek henviser til.

Hvornår et underskud er vurderet til at være ”væsentligt”, kan Dansk Friskoleforenings formand ikke sige med sikkerhed.

Politiken Skoleliv konkluderer på den baggrund, at påstanden, om at S-forslaget vil gøre 100 friskoler lukningstruede, baserer sig på ”et skøn på baggrund af variabler som graden af underskud, elevgrundlag i landdistrikterne, forældrenes betalingsvillighed og kreditværdighed.”

Forskningschef: ”Et meget usikkert skøn”

Forsknings- og udviklingschef på VIA University College, Andreas Rasch-Christensen, betegner Dansk Friskoleforenings tal som ”et meget usikkert skøn”:

”Friskolernes analyse er lødig nok, men den tager kun udgangspunkt i ét års økonomi for friskolerne, så det er jo et usikkerhedsmoment. Hvis analysen tog udgangspunkt i regnskaberne over en længere årrække, ville det give et mere fyldestgørende billede. Det er en af flere usikkerhedsmomenter ved opgørelsen,” påpeger Andreas Rasch-Christensen over for Politikens faktatjek.

Det er en af flere usikkerhedsmomenter ved opgørelsen

Rasch-Christensen understreger, at friskolerne har en række muligheder for at å flere penge i kassen.

Friskolerne kan dels sætte forældrebetalingen op, dels trække på skolernes eventuelle formue eller optage lån. Og endelig optage flere elever.

Rasch-Christensenmener ikke, politikerne bruger Dansk Friskoleforenings udtalelser og tal på en ordentlig måde i valgkampen:

”Der er et hav af nuancer i det her, hvor jeg har nævnt et par af dem nu, som forsvinder i duellerne. Det er ærgerligt, for debatten om folkeskolen og friskolerne handler om meget mere og andet end koblingsprocenten.”

Flere friskoler trods lavere tilskud

Socialdemokratiet afviser både Dansk Friskoleforenings vurderinger og skøn og Lars Løkkes TV-udsagn.

Partiet henviser til et svar fra undervisningsminister Merete Riisager (LA) givet til Folketingets Undervisningsudvalg i 2018.

Af svaret fremgår det, at antallet af fri- og privatskoler i landet er steget hvert år i perioden fra 2010-2018. Stigningen er sket på trods af, at koblingsprocenten i årene fra 2011-2015 var under 75 procent og i 2014 og 2015 lå på 71 procent.

Opdateret 30.01.2022 som led i undersøgelse af citatpraksis

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Ja han kunne ikke klare en løgnedetektor. Nu har Mette F. også reduceret de 71 % til friskoler nær de større byer, og undladt friskoler i udkantsområderne. Men friskoler opstår jo, hver gang en folkeskole må lukke, og så kan friskolen med statstilskud køre videre også med lavt børnetal. Det er ikke i orden, folkeskolerne mangler penge, mens friskolerne tildeles ekstra penge. Det er ok der er friskole valg, men folkeskolen må altså have de resurser,der kræves. Venstre er med i skoleforløbet, så de har et ansvar selv her også

I skolereformen fra 2014,

Måske burde Løkke fremlægge en detaljeret 2025 plan for med de 69velfærdsmilliarder, er der noget , der ikke stemmer mere jfr. den gamle plan. Og med det forhold Løkke har til sandheden, så får man da mistanke om ,at det ikke holder fem meter.

Annonce