Vulgære kommentarer, uønskede berøringer, overgreb og generelt krænkende adfærd. Debatten om sexisme, sexchikane og seksuelle krænkelser resulterer nu i forhandlinger på øverste politiske og faglige sted.

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) indkalder nemlig arbejdsmarkedets parter, lønmodtagere og arbejdsgivere, til trepartsforhandlinger for at styrke indsatsen mod dårlig opførsel og decideret grænseoverskridende adfærd på landets arbejdspladser.

"Ingen skal udsættes for seksuel chikane eller føle sig krænket på deres arbejdsplads," siger Peter Hummelgaard.

Sætter flere ting i gang for at komme problemet til livs

"Arbejdsgiverne bærer ansvaret for, at arbejdsmiljøet er i orden, men vi kan jo desværre med al tydelighed konstatere, at der er behov for, at vi fra politisk hold sætter flere ting i gang for at komme problemet til livs og sørge for, at der bliver grebet ind, når der opstår sager – og allerhelst inden de opstår."  

Mødes inden jul

Parterne skal mødes første gang inden jul, og her er Peter Hummelgaard blandt andet klar til at drøfte mulighederne for at hæve de økonomiske godtgørelser og erstatninger til lønmodtagere, der har været udsat for seksuelle krænkelser, samt drøfte behovet for et mere direkte og objektivt arbejdsgiveransvar i sager om seksuelle krænkelser.

Behov for at ændre på lovgivningen

"Jeg vil gerne drøfte med arbejdsmarkedets parter, om vi har de nødvendige redskaber til at kunne skabe den nødvendige kulturændring," lyder det. "Vi skal blandt andet drøfte, om der er behov for at ændre på lovgivningen."

Peter Hummelgaard vil blandt andet gøre det muligt at anmelde sager om seksuel chikane og krænkelser via en ny EU-initieret whistleblowerordning, der skal gælde alle danske lønmodtagere.

Det skal også i fremtiden være en fast del af myndigheders og virksomheders arbejdsmiljø-indsats at måle og vurdere, hvordan de enkelte arbejdspladser finder og håndterer sager om seksuel chikane.

I alt er der 14 initiativer, der skal forebygge seksuel chikane og bidrage til/understøtte, at sager kommer frem i lyset og bliver håndteret rigtigt.  

FH takker til invitationen

Dermed imødekommer beskæftigelses- og ligestillingsministeren Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), der netop har efterlyst politisk handling og lovgivning i kølvandet på den nye danske #MeToo-bevægelse.

Står det til FH skal der indføres et ”indirekte objektivt arbejdsgiveransvar” for at fremme arbejdsgivernes interesse i at gøre noget ved problemet. Godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane skal hæves til op til 12 måneders løn (i dag kan godtgørelsen maksimalt udgøre 33.000 kroner.)

Arbejdstilsynet skal have flere penge, så de kan udføre en særlig indsats mod seksuel chikane. Der skal en særligt fokus på forebyggelse af seksuel chikane overfor unge på arbejdspladsen. Og endelig skal der laves en mere præcis kortlægning af omfanget af seksuel chikane.

”Der skal lovgivning på bordet – for der skal være konsekvenser for arbejdsgiverne, hvis de ikke tager deres forebyggelsesansvar alvorligt,” forklarede Majbrit Berlau, næstformand for FH, tidligere på måneden.

Det skete i forbindelse med offentliggørelsen af en undersøgelse, som viste, at ud af de 77.000 danskere som år hvert udsættes for seksuel chikane på arbejdspladsen, oplever de lavestlønnede syv gange så meget seksuel chikane som de rigeste 10 procent.

I dag takker Majbrit Berlau ja til Peter Hummelgaards tilbud om trepartsforhandlingerne.

”Med særligt fokus på lavtlønnet, lærling/praktikant/elev, der alle har en forhøjet risiko for at blive udsat for seksual chikane,” skriver næstformanden på Twitter. ”Vi er klar.”

DA vil ændre kulturen

Til gengæld mener Dansk Arbejdsgiverforening (DA), at ny lovgivning ikke er ”vejen frem”, som viceadministrerende direktør Pernille Knudsen har udtrykt det.

I dag understreger Pernille Knudsen overfor Politiken, at det er ”kulturen”, der skal gøres noget ved:

Vi skal blive bedre til at udnytte dem

”Vi mener sådan set, at reglerne i forhold til ligebehandling og arbejdsmiljø er gode nok i dag, men vi skal blive bedre til at udnytte dem.”

En sag om året

Ud af de 77.000 lønmodtagere, der blev udsat for seksuel chikane i 2018, var næsten halvdelen af ofrene 34 år eller derunder.

Kvinder rammes oftere end mænd af seksuel chikane, men hver fjerde af de berørte er mænd. Kvinder er især overrepræsenteret, når det kommer til eksterne tilfælde af seksuel chikane fra kunder, gæster eller klienter.

Til trods for de mange tilfælde af seksuel chikane føres der meget få sager. Siden 2013 er der kun blevet afgjort i gennemsnit en sag om seksuel chikane om året.

Selv om 77.000 er et højt tal, så kan seksuel chikane dog være endnu mere udbredt. For det første stammer tallet fra 2018, og siden da er emnet blevet mindre tabubelagt. Og for det andet spørges der til, om man har været udsat for chikanen inden for det seneste år.