Ny måling: Socialdemokratiet går tilbage

Efter minkskandalen mister Socialdemokratiet vælgere, men der er stadigvæk rødt flertal, viser helt ny meningsmåling.
Socialdemokratiet mister vælgeropbakning.

Det sker efter nogle uger, hvor regeringens håndtering af den såkaldte minkskandale, som i sidste uge kostede fødevareminister Mogens Jensen (S) hans afgang som minister, har fyldt mediebilledet.

Det viser en ny meningsmåling som Voxmeter har lavet for Ritzau.

I målingen står regeringspartiet til 29,2 procent af stemmerne, hvilket er en tilbagegang på 1,9 procentpoint i forhold til Voxmeters måling for en uge siden. Tilbagegangen er dog inden for den såkaldte statistiske usikkerhed.

Socialdemokratiet fik 25,9 procent af stemmerne ved folketingsvalget for halvandet år siden og det betyder, at partiet fortsat står til en fremgang på fire mandater.

Socialdemokraterne kan dog glæde sig over, at der fortsat er rødt flertal.

Venstre og De Radikale går frem

Mens Socialdemokratiet går tilbage er der til gengæld fremgang til Venstre og De Radikale.

Venstre står i denne måling til 20,3 procent af stemmerne, hvilket er en fremgang på 1,7 procentpoint i forhold til sidste uger.

Venstre er dog fortsat 3,1 procentpoint under valgresultatet og det vil betyde et farvel til seks mandater, hvis der var valg i dag.

Også Sofie Carsten Nielsen og De Radikale kan glæde sig over, at partiet vinder lidt af det tabte tilbage. I sidste uge stod partiet til 5,1 procent af stemmerne, og i denne uge går man frem til 6,3 procent, en fremgang på 1,2 procentpoint.

De Radikale er dog fortsat et stykke under det valgresultat, som den tidligere partileder Morten Østergaard skaffede dem i 2019, og det betyder, at fem radikale folketingsmedlemmer ville skulle pakke skrivebordene sammen, hvis der var valg i dag.

LA væk fra spærregrænsen

Meningsmålingen viser også, at Liberal Alliance kan notere en mindre fremgang på et halvt procentpoint og med 3,2 procent af stemmerne kan partileder Alex Vanopslagh og hans to partifæller i folketingsgruppen se frem til en regulær fordobling. Partiet står nemlig til seks mandater.

Dansk Folkeparti (5,1 procent) og Nye Borgerlige (5,2 procent) går igen marginalt tilbage og de to mest indvandrerkritiske partier står i denne uge derfor til sammenlagt 10,3 procent af stemmerne.

For de øvrige partier er tilslutningen mere eller mindre uændret. Det betyder blandt andet, at Kristendemokraterne, med 2,3 procent af stemmerne, fortsat er over spærregrænsen. Det er Alternativet og Veganerpartiet til gengæld ikke.

Stadigvæk rødt flertal

Ser man på de to blokke, så er der fortsat rødt flertal. De fire røde partier (Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og De Radikale) står til 94 mandater, mens de seks partier i blå blok (Venstre, Konservative, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne) står til 81.

Voxmeters meningsmålinger baserer sig på telefoninterview med 1.021 repræsentativt udvalgte personer på 18 år eller derover. Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier i denne måling er på +/-2,8 procentpoint.

placeholder

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Kasper Johansen har da fuldstændig ret!
Desværre er han farveblind og bytter om på blå og rød. ;-)

Lad bare landets Kasper Johansener og deres fætre vise, hvem de er og bønderne køre på deres traktorer og vise nszibilleder. Visse borgerlige partier vil, på et par ugers sigt tabe på det, så lad os få et valg!x

Lad bare landets Kasper Johansener og deres fætre vise, hvem de er og bønderne køre på deres traktorer og vise nszibilleder. Visse borgerlige partier vil, på et par ugers sigt tabe på det, så lad os få et valg!x

Der er intet grundlovsbrud. Der er lavet en fejl angående lovhje mmel, det er på plads nu med flertal, skal vedtages snarest i folketinget. Dernæst skal der laves en erstatning til minkavlerne, samt hjælp til omskoling. Men de har jo mange arbejdere fra Ukraine og andre østlande. Var mink ikke slået ned, var smitten endnu værre. Det breder sig jo fortsat, og man mener mink er årsagen fra starten i Wuha.

Netop den manglende lovhjemmel er et brud på Grundloven, hvilket MF jo også erkender. At overholde Grundloven er det eneste folketingsmedlemmer skriver under på når de bliver valgt. Så der er vel kun een vej - UD! Hvilket dyr virus har som vært i Wuhan er vist åbent, kunne også være flagermus m. fl. Der kan vel argumenteres for at østarbejderne er smittekilden på de ramte minkfarme, vi ser jo også forøget smittetryk andre steder, hvor de arbejder.

Bjarne vil det altid være sådan, at når man bryder grundloven så er det UD?
Grundloven er til gengæld i denne sag ikke brudt, da der efter 2021,
vil det igen på et tidspunkt være mulighed at drive minkavl i Danmark.
Men det er da ikke kæmpe problem for minkavlerne, at alle deres avlsdyr
også måtte aflives, men det er ikke brudt på §73 i grundloven.
Men tilbage til grundloven, den 20 februar 2009, brød den daværende
skatteminister grundloven det var skatteminister Kristian Jensen,
og han sagde, " Jeg er enig i, at der er sket et brud på grundloven,
og har selv erkendt det overfor folketinget. den daværende opposition,
mente at skatteministeren burde stoppe som minister, det har jeg
ingen planer om. Så længe statsministeren har tillid til mig, fortsætter
jeg, svarede den daværende skatteminister.
Du skriver at Mette Frederiksen har erkendt, at hun har brudt grundloven,
det er ikke korrekt, hun har hele tiden erkendt at regeringen har begået fejl.
Hvis du læser justitsministerens notits vedrørende redegørelse på side 2,
står der følgende: Udtalelser på pressemøder og politiske udmeldinger i øvrigt
udgør hverken administrative retsforskrifter eller konkrete forvaltningsakter,
der kan skabe rettigheder eller pligter for borgerne, kan det siges mere klart.

en fejl siger de røde ikke altid det når det bliver opdaget utroligt danskerne stadig er så naive

Fordi man efterfølgende laver en lov, der tillader en handling, der på tidspunktet udgjorde en overtrædelsen, er der så ikke stadig en overtrædelse begået?

Alt i alt er det vel meget godt, at de mink blev slået ihjel. Lovhjemmel er nu på plads. Så hvad er problemet.

Birthe lovhjemmel er stadigvæk ikke på plads!

Mette Frederiksen og Socialdemokraterne er pisse ligeglade med den danske grundlov!

Virkelig sørgeligt at Danmark på et år under Socialdemokraterne er blevet en bananrepublik!

self er det ikke i orden Birthe Hansen hvad bliver det næste Grundlovsbrud

Alt i alt er det vel meget godt, at de mink blev slået ihjel. Lovhjemmel er nu på plads. Så hvad er problemet.

Sagens kerne er, at minkdyrene (17 mill.) udgjorde en alvorlig smitte og dermed sundhedsrisiko. Derfor skulle de slås ned. Da udmeldingen kom at Danmark ville slå dyrene ned var reaktionen fra øvrige lande positiv, da alle frygtede, at DK kunne blive et nyt epicenter for en eller flere afarter af corona-virus.
Det var en patetisk blå blok, der stod sammen igår mod statsministeren. Der var ingen grænser for, hvilke skældsord og krav, de stillede for åben skærm.
Statsministeren har erkendt at håndteringen ikke var i orden. Fejl blev begået, ja - men hvis denne fejl var undgået ville resultatet da havde været anderledes? Næppe.. Med omkring 1200 minkfarme spredt over hele landet ville selv raske mink udgøre en risiko for at blive smittet og dermed sprede smitten til mennesker.
Det ville klæde de blå at opføre sig en smule mere anstændigt og bruge deres energi på at skabe løsninger frem for problemer. Et valg nu - midt i en pandemi - ville være tåbeligt og spild af kostbar tid i kampen mod coronaen. Jeg tror, at Mette & Co. har lært af deres fejl - og jeg tvivler på, at vi vil se en gentagelse. Derimod ser jeg gerne, at der blev sat ind med endnu flere forebyggende initiativer - det handler i virkeligheden om vores fælles sundhed. For 100 år siden hærgede den spanske syge og slog omkring fem millioner europæere ihjel. Dengang vidste man ikke, hvordan den smittede og kunne derfor ikke stille noget forebyggende op. I dag ved vi en masse om coroaen og hvordan den skal holdes i ave og forhåbentlig udryddes.

Annonce