Justitsminister: Udtalelser på et pressemøde ikke det samme som en ordre

Justitsministeriet fastslår i statsretligt notat, at fagministrene bærer ansvaret inden for eget ressortområde
Justitsministeriet fastslår i en statsretligt notits fire afgørende juridiske pointer i mink-sagen: 

  • At udtalelser på et pressemøde ikke har retlig virkning over for borgerne, 

  • at fagministrene bærer ansvaret for at der er lovhjemmel til diverse tiltag inden for eget ressortområde, 

  • at fagområde-ansvaret også gælder i forhold til regeringsmøder - selv om statsministeren sidder ved bordenden,

  • at statsministerens almindelige tilsynspligt over for fagministrene ikke indebærer, at en statsminister dermed har ansvar for forhold som denne ikke er bekendt med.

Den statsretlige notits Supplerende notits om visse statsretlige spørgsmål med relation til forløbet vedrørende manglende hjemmel til at udvide den hidtidige indsats med aflivning af mink til hele landet’  spillede onsdag en afgørende rolle i den hasteforespørgsel om beslutningsprocessen bag aflivningen af samtlige mink, som Folketinget gennemførte onsdag.

Pressemøde ikke det samme som gældende ret

Notitsen fastslår, at man ikke kan sætte lighedstegn mellem hvad en minister, herunder også en statsminister, siger på et pressemøde og så gældende ret.

I forhold til mink-sagen, hvor det af statsminister Mette Frederiksen på pressemødet den 4. november fastslås at alle mink i Danmark skal aflives, betyder det i praksis, at ingen mink uden for sikkerhedszonerne kan aflives - blot med henvisning til statsministerens bemærkninger på et pressemøde.

Der skal selvstændig lovhjemmel til. Ingen statsminister eller fagminister kan fabrikere lovhjemmel via udtalelser på pressemøder

Der skal selvstændig lovhjemmel til. Ingen statsminister eller fagminister kan fabrikere lovhjemmel via udtalelser på pressemøder, fremgår det af notitsen:

“Udtalelser på pressemøder har ikke et retligt indhold over for borgerne, ligesom der heller ikke knytter sig retsvirkninger for borgerne til fremsættelsen heraf.”

Notitsen fastslår dermed, at det er forkert opfattet - som fremhævet af en række politikere fra især blå blok - at statsministeren på pressemødet udstak “en ordre”, der umiddelbart er juridisk bindende og påbyder samtlige minkavlere at aflive deres minkbesætninger.

Under hasteforespøgslen onsdag udtrykte justitsminister Nick Hækkerup den statsretslige pointe således:

Det er simpelthen ikke rigtigt, at regeringen skulle have givet en ulovlig ordre

"Det er simpelthen ikke rigtigt, at regeringen skulle have givet en ulovlig ordre."

Fagministrene bærer ansvaret inden for eget ressortområde

Det fastslås også i notitsen, at det er fagministrene, der bærer ansvaret for for eksempel manglende lovhjemmel inden for eget ressort-område.

I mink-sagen er det derfor fagministeren - her fødevareministeren - der har ansvaret for, at få den fornødne lovhjemmel til aflivningen af samtlige mink i Danmark på plads.

På embedsmandssprog udtrykkes det således:

således at afgørelser ikke træffes af regeringen som kollegium, men af den enkelte fagminister

“Grundloven er baseret på et såkaldt ministerialsystem, der bl.a. indebærer, at hver enkel minister er ansvarlig for sit eget ressortområde. Dette afspejles bl.a. i grundlovens § 14, der forudsætter, at ministre som forvaltningschefer har en selvstændig kompetence inden for deres forretningsområder, således at afgørelser ikke træffes af regeringen som kollegium, men af den enkelte fagminister.”

Tilsynspligt udløses først ved viden om fagminister-svigt

Statsministeren har en tilsynspligt over for hver enkelt fagminister, men ifølge notitsen fra Justitsministeriet betyder det ikke, at fagministrene dermed kan slippe af krogen - og at ansvaret med henvisning til eksistensen af tilsynspligten kan fjernes fra fagministrene og i stedet placeres hos statsministeren:

“Statsministerens tilsynspligt må anses for en snæver undtagelse til ministerialsystemets ordning, hvorefter hver enkel minister er ansvarlig for sit eget ressortområde.”

Statsministerens tilsynspligt udløses i situationer, hedder det i notitsen, hvor der er “en særligt begrundet formodning om, at en minister har overtrådt ministeransvarlighedsloven.”

I sådanne situationer må tilsynspligten “i almindelighed indebære, at en statsminister i hvert fald skal undersøge sagen nærmere”.

Heraf følger, fremgår det af notitsen, at “der ikke aktiveres en tilsynspligt for en statsminister, som hverken er vidende om eller har bestemte grunde til at mistænke, at der hos en anden minister er begået ulovlige forhold”.

Ifølge Miljø- og Fødevareministeriets redegørelse om forløbet i mink-sagen får statsminister Mette Frederiksen ikke besked om den manglende lovhjemmel til aflivningen af samtlige mink før søndag den 8. november.

Det betyder, ifølge Justitsministeriets nye statsretlige notits, at tilsynspligten tidligst kan udløses fra netop den 8. november - altså fire dage efter pressemødet onsdag den 4. november.

Sidder for bordenden, men ressortministrene bærer stadig ansvaret

Det har i debatten om, hvem der sidder med ansvaret for, at der manglede lovhjemmel for aflivningen af alle mink, været fremført af adskillige politikere - særligt fra blå blok - at statsminister Mette Frederiksen bærer ansvaret, fordi hun sidder for bordenden ved regeringsmøderne i Koordinationsudvalget.

Men også her er tale om en misforståelse, fremgår det af notitsen:

Formandskabet har derimod ikke betydning for ressortansvaret for de sager, der drøftes på udvalgets møder

“At en minister er formand for et regeringsudvalg, indebærer primært, at det pågældende ministerium er ansvarlig for at udsende dagsorden og materiale til brug for udvalgets møder. Formandskabet har derimod ikke betydning for ressortansvaret for de sager, der drøftes på udvalgets møder, eller de beslutninger, som den ressortansvarlige minister træffer på baggrund af et møde i regeringsudvalg,” hedder det i Justitsministeriets statsretlige notits.

Det understreges i notitsen, at det derfor også er ressortministeren, der “formelt træffer beslutningen” - selv om beslutningen er truffet af ministerkollegiet i for eksempel Koordinationsudvalget:

“Hvis et regeringsudvalg tiltræder (eller afviser) en indstilling i en sag, vil det således fortsat være den ansvarlige fagminister, der efterfølgende formelt træffer beslutningen, og som dermed vil være ansvarlig herfor. Det følger af ministerialsystemet, hvorefter den enkelte fag-minister er ansvarlig for eget ressortområde.”

den enkelte fag-minister er ansvarlig for eget ressortområde

Under hasteforespørgslen onsdag understregede statsminister Mette Frederiksen, at det faktum, at hun som statsminister deltager i et regeringsudvalg, ikke betyder, at hun dermed står med aben, hvis en beslutning senere viser sig ikke at blive gennemført lovligt:

“Det at en beslutning træffes i et regeringsudvalg med min deltagelse ændrer ikke på, at den ansvarlige minister og de ansvarlige myndigheder er dem der skal sikre, at det føres lovligt og rigtigt ud i livet,” lød det fra Mette Frederiksen, der altså henter støtte til den opfattelse i Justitsministeriets statsretlige notits.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvornår fik politiet, hjemmeværnet og militæret ordren, og hvorfra?

Regeringen har virkelig travlt med at fjerne fokus og fralægge sig ansvaret!

Hvis dit spørgsmål drejer sig om samarbejdet mellem
Fødevarestyrelsen og NOST, så må det da være Fødevarestyrelsen
der står for står for samarbejdet, og bestemmer hvad de ønsker
NOST om assistance/bistand til at løse af problemer/opgaver.
Rigspolitichefen kan i samarbejde med Fødevarestyrelsen rekvirere
hjælp hos politi, forsvaret, hjemmeværnet, beredskabsstyrelsen osv.
Men for at NOST skal træde til, skal der komme en anmodning om assistance.

Jeg synes altså, at jeg har hørt præcis samme sang fra Inger Støjberg, her hvor kommissionen skulle konkludere?

Annonce