Finansminister: Dagpenge-udhuling vil være over 60.000 kr. i 2023

Arbejdsløse får i år 55.512 kroner mindre i dagpenge, end hvis de havde fulgt lønudviklingen, viser ny opgørelse
For en person med arbejdsløshedsdagpenge er dagpengene siden 1994 årligt blevet mindre og mindre værd i forhold til lønudviklingen.

Det resulterer i, at dagpengene i år er 55.512 kroner mindre, end de burde være, hvis de havde fulgt lønudviklingen. Eller med andre ord får en arbejdsløs 4.626 kroner mindre om måneden.

Dagpengene vil i 2023 være 60.909 kroner mindre, end de burde være, hvis de havde fulgt lønudviklingen - svarende til cirka 5.076 kroner om måneden.

Det viser en ny opgørelse fra finansminister Nicolai Wammen (S) om de seneste tal og skøn frem til 2023 inklusiv virkningerne af skattereformen fra 2012.

Det var den daværende SRSF-regering, der sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti aftalte, at overførselsindkomster - herunder dagpenge - ikke skulle reguleres efter lønstigningerne i perioden 2016-23.

Forskel mellem faktisk dagpengesats og dagpengesats reguleret med timeløn

Den nye opgørelse skelner mellem den faktiske dagpengesats og dagpengesatsen reguleret med timeløn eksklusiv genetillæg.

Begge dagpengesatser er målt i kroner årligt, og de 55.512 kroner årligt dækker over forskellen mellem de to.

De såkaldte reguleringsprocenter er kendt frem til og med 2020, mens udviklingen fra 2020 til 2023 er baseret på aktuelle skøn.

Ændret regulering af dagpengesatsen

Aftalen om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere fra 30. november 2018 gjorde senest, at man ændrede i reguleringen af dagpengesatsen.

Det hænger sammen med, at der samtidig blev indført en statslig indbetaling på 0,3 procent årligt til en såkaldt obligatorisk opsparingsordning for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge.

Denne indbetaling er ikke indregnet i den faktiske dagpengesats.

  • 1994: 132.340 kroner årligt (ingen udhuling)

  • 2020: 226.417 kroner årligt (udhuling på 55.512 kroner årligt)

  • 2023: 234.641 kroner årligt (udhuling på 60.909 kroner årligt)

Tim Tørnqvist Jensen er journaliststuderende på Roskilde Universitet og tidligere student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Dagpenge er jo skabt som en forsikring ! Og spindet mellem dagpenge og løn ! Er jo en naturlig og sund udvikling ! ( job incitament ) 🇩🇰

Så lad os fjerne dagpengene helt. Så kommer alle i arbejde (jobincitament)

Du burde virkelig skamme dig.

Er der nogen af herrerne der har prøvet og være arbejdsløse?
For det lyder som om de er landmænd eller bankdirektører (danske bank).

Det kunne i denne forbindelse være interessant at få at vide hvor meget pensionisterne er sakket bagud.

Annonce